4 Servings ~ 1 hour 10 minutes
  • 1 stk. kylling ca. 1400 g
  • Salt
  • Peber
  • Evt:
  • Lidt kartofler
  • Hvidløg
  • Løg
  • Olivenolie
Opskrift:

Kylling på grill

Det er blevet den tid hvor grillen på ny er blevet fundet frem – Faktisk griller vi det meste af året hos os, vi synes nemlig det får tingene til at smage ekstra godt. 🙂 I dag står den som sagt på kylling på grill – Og vi lover dig for den nok skal blive saftig, velsmagende og sprød. Vi har en gasgrill og det er denne vi vil lave den perfekte grill kylling på i dag 🙂 Start med at rense kyllingen for rester af indvolde og giv den derefter en gang salt samt peber – Godt med begge ting synes jeg. Nu har du 2 muligheder – Enten kan du blot ligge den i et ildfast fad og se længere nede i teksten – Ellers følg dette lille tip. Skær lidt kartofler i både og lig dem i bunden af et ildfast fad sammen med nogle hvidløg der er delt i 4 (hvis det er kinesiske ellers bare læg hele fed hvidløg i) – Evt. også lidt løgbåde. Put lidt olivenolie i bunden – Placer herefter kyllingen oven på – På denne måde vil dine kartofler få noget af det dejlige fedt og smag der drypper af kyllingen mens den steger – Og så lover jeg dig for at de kommer til at smage rigtig rigtig godt 🙂

Efter 30 minutter på grillen

Efter 30 minutter på grillen

Nu skal det hele i grillen ved ca. 200 grader – På en Weber Q3200 grill er det KUN den indirekte (yder ringen) varme der skal være tændt på lidt under ½ – Så bør du have ca. 200 grader. Om du køre ved 190 eller 210 er ikke så nøje – Er du ikke sikker på om kødet er færdigt, kan du teste med et stegetermometer, at kyllingen i både bryst og lår er over 83 – Er den det, er kyllingen klar til at blive spist. Nu skal du lade kyllingen være i grillen i ca 1 time og 10 minutter – Efter ca. 30 minutter plejer jeg at vende kyllingen så bagsiden også bliver sprød – Efter 1 time total vender jeg igen kyllingen, og så får oversiden det sidste varme og bliver helt sprød.

Efter 1 time ca - Kyllingen er ved at tage farve

Efter 1 time ca – Kyllingen er ved at tage farve

Kyllingen er nu klar til at blive serveret, og har du fulgt anvisningerne får du en kylling på grill der er sprød, smagfuld og saftig. Nogle af kartoflerne / hvidløg / løg der er lagt ved kan godt være lidt branket – Men resten har trukket smag fra kyllingen og smager rigtig dejligt.

Lækre saftige og sprøde lår fra vores kylling på grill

Lækre saftige og sprøde lår fra vores kylling på grill

Flot fad med kyllingen der er skåret ud

Flot fad med kyllingen der er skåret ud

Kylling på grill anrettet med kartofler, løg, hvidlød og lidt pure af broccoli, gullerod og blomkål.

Kylling på grill anrettet med kartofler, løg, hvidløg og lidt pure af broccoli, gulerod og blomkål.

Jeg håber i nød denne opskrift, det er en sikker vinder hos os hver gang 🙂