- 2 æggehvider
- 1/2 dl olie
- 120g sukker
- 2 æggeblommer
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniliepulver
- 150g hvedemel
- 2 meget modene bananer
- 100g hvid chokolade
Banankage med hvid chokolade
Jeg fik en veninde på besøg til brunch og havde lige tid til at klappe en kage sammen. Jeg havde to meget modne bananer og noget hvid chokolade så det blev banankage med hvid chokolade. Normalt bruger jeg altid mørk chokolade, men synes faktisk det blev meget godt med hvid også.
Start med to skåle en til æggehvider som skal piskes stive og den anden skål blander du æggeblomme, sukker, vaniljesukker, bagepulver og bananer pisk med håndmikseren til bananen og de andre ting er, en ens artet masse.
Derefter kommer du mel i – pisk så igen med håndmikseren. Til sidst vender du chokoladen i og meget forsigtig vender du æggehvider i dejen, derefter bager du kagen ved 180 grader i ca 40 min. Kom de sidste 50 g hvid chokolade oven på den varme kage og lad det smelte, så har du en hvid glasur.
Jeg ville ønske jeg havde haft nogle hasselnødder til at komme i. det var en hurtig kage og efter det jeg lige havde i køkkenet. men den blev faktisk ret god og svampet.