1 Servings ~ 5 minutes
  • 2 spsk mel
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk kakao (Med en lille top)
  • Lidt under ½ tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 15 - 20 g hakket chokolade
  • 1/2 æg
  • 1½ spsk olie
  • 1½ spsk mælk
  • 2½ tsk cheasy neutral 0,1 (eller anden lignende yoghurt)
Opskrift:

Nogle husker vel kaffe-reklamen med “Hvad byder du uventede gæster?” nu er det jo ikke alle der drikker kaffe – Så hvorfor ikke servere en kage du kan lave på 5 minutter – Og det er ikke løgn!
Vi har kigget rundt på nettet og fundet lignende opskrifter – men dem vi prøvede blev altså tørre og kedelige, synes vi 🙂 Derfor besluttede vi os for at lave vores egen version, vi håber den falder i din smag.

Opskriften er i sig selv rigtig nem, bland først alle de tørre ingredienser sammen i et krus og bland det godt sammen med en gaffel (Med en ske er det ikke særlig nemt…) – Herefter tilsætter du de resterende ingredienser (Husk at hakke chokoladen) – Ægget kan du evt lige slå ud i et andet glas og røre sammen først, så det er blandet sammen herefter tilsætter du ½ delen af ægget.

Ingredienserne blandes til chokoladekagen

Ingredienserne blandes til chokoladekagen

Når du har en lignende masse er den klar til at komme 2 minutter i mikroovnen på højeste niveau – Vores er en på 800W – Alt efter hvor kraftig din mikroovn er kan det være den skal have lidt mindre eller lidt mere tid – Heldigvis tager det kun få minutter at smække en ny sammen hvis den første ikke bliver som ønsket 😉

Voila – Chokoladekage på 5 minutter med chokoladestykker i 🙂
At denne kage kan laves på 5 minutter synes jeg rigtig godt om – Om der er til mere end 1 person må være op til dig at bedømme 😉 Den smager også rigtig godt med et stykke is til.

 

OBS: Lige en sidste ting – Alt efter hvor store dine kopper er så må du justere lidt på mængden af kagedej du kommer i – Det vokser nemlig ret meget når du putter det i mikroovnen! Den vi har brugt på billedet her vil jeg sige er af normal størrelse.

Hurtig chokoladekage der ikke bliver tør :-)

Hurtig chokoladekage der ikke bliver tør 🙂

 

Ps. har du bedre tid kan du evt. prøve vores chokoladekage med daim 🙂