12 Servings ~ 20 minutes
  • Citron muffins
  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 0.5 tsk. bagepulver
  • 150 g hvedemel
  • 2 tsk. friskpresset citronsaft
  • ( Blåbær, revet chokolade, revet citronskal )
  • Citron frosting
  • 50 g blødt lurpak
  • 30 g flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. frisk presset citronsaft
  • 1/2 pk. neutral flødeost
Opskrift:

Citron muffins

Prøv vores lækre citron muffins. Vi har lavet nogle med blåbær, andre med revet chokolade og så er der dem med revet citron. Og de blev alle rigtige lækre. De er friske i smagen men stadig “svampede”. 🙂

Opskriften er ganske nem og hurtig- du starter med at piske smør og sukker godt sammen, derefter tilføjer du et æg af gange, imens der piskes. Når det er rørt godt sammen tilsætter du citron saft fra en frisk citron. Hvedemel og bagepulver sigtes i, så undgår du klumper.

Når dejen er lavet, fordeler du dem i dine muffinsforme, det er først her jeg har tilsat de forskellige ting (blåbær, chokolade og revet citron) da det var forskellige ingredienser jeg ville bruge i de forskellige citron muffins.
Man kan sagtens tage mere citronsaft i, hvis man vil have en mere gennemtrængende smag. Jeg syntes personligt at det var helt perfekt med de 2 tsk. men det er jo en smagssag 😉

Citronskal, blåbær samt chokolade

Citronskal, blåbær samt chokolade

Citron muffins klar til ovnen!

Citron muffins klar til ovnen!

Jeg bagte citron muffinsne ved 190 grader i midten af ovnen i 20 min.

Citron frosting

Imens de blev bagt lavede jeg en lækker frosting der passede rigtig godt til muffinsne.
Blødt smør og flormelis blev pisket godt sammen, citronsaft fra en frisk citron og vanilje sukker blev tilsat og rørt godt ud. Til sidst kom jeg noget neutralt flødeost i, og det hele blev pisket godt sammen.
Smag til om du syntes det har den smag du gerne vil have, ellers er det jo nemt hurtigt at tilføje noget 🙂

Frosting til citron muffins

Frosting til citron muffins

Når dine citron muffins er kølet af, smører du citron frostingen på dine muffins.

Smukke citron muffins - Og de blev hurtigt spist ;-)

Smukke citron muffins – Og de blev hurtigt spist 😉

Citron muffins - Klar til at blive indtaget!

Citron muffins – Klar til at blive indtaget!