- 75 gr. sukker
- 3 pasteuriserede æggeblommer
- 1/4 l. piskefløde
- 2 plader daim
Daim is
Puuhe en varme vi har pt. og derfor tænkte jeg det var tid til noget godt hjemmelavet is. Har tidligere på året investeret i en ismaskine og det har jeg ikke fortrudt. Opskriften her kan dog sagtens laves uden en ismaskine.
Fremgangsmåden er simpel, og her i sommervarmen gør den sig altså godt.
Bryder man sig ikke om Daim, kan det nemt udbyttes med chokolade, nødder, syltede bær eller … ja kun fantasien sætter grænser. 🙂
Isen er en ren flødeis, og derfor er det en nem is – En ren flødeis krystalliserer nemlig ikke i fryseren.
Nok om det, lad os komme i gang!
Pisk æggeblommer og sukkeret til en luftig æggesnaps – Det tager 5 – 10 minutter.
I en anden skål skal fløden piskes til en hård flødeskum, dog ikke så længe det bliver til smør. 🙂
Flødeskummen vendes forsigtigt sammen med æggesnapsen – Herefter tilsættes hakket Daim. Jeg synes 2 af de store plader passer godt til denne portion, men det kan man jo justere hvis man ønsker mere der i.
Isen er nu klar til, at blive kørt på ismaskinen eller komme i fryseren.
Bruger du fryseren skal du beregne 2-3 timer før den er klar.
Bruger du normal sukker som jeg har valgt, kan isen godt “knase” lidt, ønsker du ikke dette, kan du udbytte det med flormelis.
Billederne af det færdige produkt blev altså ikke ret godt, jeg skal forsøge at lave nogle pænere snarest.