- 1000g oksekød
- 3 spsk mel
- 2 æg
- 2 dl sødmælk
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 8-10 tomater
- 4 stk forårsløg
- 125 gr. fetaost
- salt og peber
- oliven olie
Farsbrød med friske tomater og feta
Start med at smide kødet i en stor skål og tilføj finthakkede eller revne løg. Herefter tilsætter du æg og mel. Rør godt rundt i det hele og tilsæt mælk lidt efter lidt indtil konsistensen bliver fast. Tilsæt salt og peber. Tag noget bagepapir og smør det med lidt olie, så kødet slipper hurtigt. Bred kødet ud på bagepapiret så det ca. er 2-3cm tykt. Drys kødet med fetaost, forårsløg og friske tomater. mas det lidt ned i kødet og rul det sammen til en pølse ved hjælp af bagepapiret. Sørg for at samlingen vender ned, så købet ikke åbner sig i varmen. Smid hele herligheden i et smurt ovnfast fad og smør farsen med lidt olie. Bag den i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 50-60 minutter.
Vi spiste vores ret med kartofler og en hvid sovs.