4 Servings ~ 45 minutes
  • 8 Habernero
  • 2 pakker philadelphia ost
  • Rasp
  • 2 æg
  • 1 l olie
Opskrift:

Habanero poppers – Stærk!

Er du som jeg, glad for chili, så er dette en snack du bør prøve, men hav mælken klar. Habanero chilien er ret stærk. Skalaen for hvor stærk en chili er, måles på Scoville skalaen. En Habanero er typisk 100.000 – 300.000 på denne skala, hvor en klassisk jalapenos ligger fra 2500 til 5000. Så der er stor forskel. Når man arbejder med Habanero bør man undgå at få det på huden og selvfølgelig især øjnene.

Nå, lad os komme i gang med denne uhyre stærke snack. OBS: Det er nu du tager gummihandsker på, så undgår du at klø dig i øjet senere og opdage hvor stærke det egentlig er.
Du skal starte med at rense habernero chili’en, jeg deler den på midten og fjerner kernerne.
Efterfølgende fyldes begge halvdele med osten og de samles. Lig dem på en tallerken og put dem i fryseren i ca 30 min.

Habernero poppers med ost

Habanero poppers med ost

Imens vores små røde bomber er i fryseren, varmes olien op. Jeg bruger blot en normal gryde da jeg ikke ejer en friturer gryde.

Habanero chilien tages ud af fryseren. Slå 2 æg ud i en skål og pisk det sammen, vend nu haberneroen  der i, og efterfølgende i rasp.
Jeg gentager denne process et par gange, så de får lidt “skal” og bliver dejlig knasende når de har været i olien.

Habernero poppers i olien

Habanero poppers i olien

Når de alle er klar, sænkes et par habanero ned i den varme olie af gangen, og tages op når de er gyldenbrune, typisk i løbet af et par minutter.

Tag dem op og lig dem på et stykke køkkenrulle for at tage det overskydende olie. Serveres mens de er varme – Husk at have mælken klar hvis de bliver for stærke 🙂

Habernero poppers færdige

Habanero poppers færdige