- 1200g lever
- 800g spæk
- 100g margarine
- 200g mel
- 1,6l mælk
- 2 blendet løg (Ikke for store)
- 1½ spsk salt
- ½ spsk peber
- 5 æg
Leverpostej er helt klart en favorit i vores familie – Det er godt på franskbrød en lørdag morgen eller på madpakken.
Til hverdag må jeg indrømme det ofte bliver en købt leverpostej, men nu er vi snart tæt på julen og derfor skal vi lave hjemmelavet leverpostej. Den er yderst velegnet til nedfrysning, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at lave en ordentlig portion og tage en op når det er nødvendigt. 🙂 Når den tages op af fryseren kan den sættes direkte i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter – Så har du varm leverpostej.
En købt leverpostej kan slet ikke måle sig med en hjemmelavede, og det er faktisk ikke særlig svært.
I gamle dage når vi lavede denne opskrift hakkede vi selv leveren og spækket – Heldigvis kan man nu købe lever samt spæk der allerede er blandet i det rigtige forhold, så man sparer lidt tid. Hvis du selv vil lave det hele fra bunden må du have en kødhakker, alternativ synes jeg du skal vælge at købe det der er blandet – Det smager nemlig lige så godt.
Lad os få startet på opskriften 🙂
Start med at smelte margarinen og tilsæt derefter alt melet – Der skal laves et opkog af dette, tilsæt gradvist mælken og vent til det er kogt tykt. Herefter tilsætter du igen mere mælk. Når alt mælken er rørt i giver du det et kort opkog og så tages det af varmen. Husk at røre meget i det ellers brænder det nemt på.
Ps. du kan sagtens udbytte ½l af mælken med f.eks. en kyllingesuppe eller kyllinge bouillon, for at få en mere intens smag i din leverpostej.
Alle ingredienserne skal nu blandes sammen i en større gryde. Lever / spæk, salt, peber samt de 5 æg. Dette røres godt sammen indtil det har en lignende masse.
Massen skal nu hældes på forme også er de faktisk klar til at komme i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.
Husk de er yderst velegnede til nedfrysning, lad dem blot køle af før du sætter dem i fryseren.
Hjemmelavet leverpostej bør serveres med hjemmelavede rødbeder, se opskriften her. 🙂