4 Servings ~ 7 hours
  • Kyllingefond:
  • 1½ til 2 kg blandet kylling
  • 3 grofthakkede gulerødder
  • 3 store grofthakkede løg
  • 6 stave grofthakkede bladselleri
  • 10 stilke timian, friske
  • 3 laurbærblade
  • ½ bundt persille med stilk
  • 1 porre
  • 1 spsk. hele peberkorn
  • ca. 2 l vand
  • Kødboller:
  • 700 g kyllingefars
  • 1 stort løg, revet/blendet
  • 1 stort æg
  • 3 spsk. mel
  • 1 stor spsk. hjemmelavede fond
  • salt og friskkværnet peber
  • Melboller:
  • 75 g hvedemel
  • 2 æg
  • 50 g. smør
  • 1½ dl vand
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk hvid peber
Opskrift:

Kyllingefond:
Når du skal lave din egen fond, er det vigtigt du har en stor gryde, da det kommer til at fylde meget. Jeg startede med at klargøre alle de ingredienser som jeg skulle have i, det vil sige, løg, persille, timian kviste, hele peberkorn, kylling, bladselleri, gulerødder, laurbærblade og porrer.

Grøntsagerne til hønsesuppen gøres klar

Grøntsagerne til hønsesuppen gøres klar

Da ingredienserne var kommet i en stor gryde, tilsatte jeg vand, så alle ingredienserne var tildækket af vand. Bouillonen skal bringes let i kog, så den ender med at stå og simre. Bouillonen skal simre stille og roligt de næste 6-7 timer, men de første par timer skal der skummes fedt fra bouillonen ca hver 30 min. Ingredienserne skal hele tiden være dækket til med vand, så der skal tilføjes lidt vand hen af gangen. Smag suppen til et par gange under forløbet, så kan du jo altid nå at tilføje lidt ekstra hvis du mener det er nødvendigt 🙂

Hønsekødssuppen er klar til at stå de næste 7 timer :)

Hønsekødssuppen er klar til at stå de næste 7 timer 🙂

Da min fond var færdig, tog jeg alle ingredienserne fra, så det kun var fonden der var tilbage. (Brug evt. en si) Kyllingefonden blev sat til afkøling, så jeg bagefter kunne skumme fedtet fra.
Grøntsagerne og kyllingen blev sorteret fra hinanden, da jeg ville gemme kyllingen til at lave tarteletter af. Kyllingen havde en utrolig god smag da den havde kogt så længe, og sammen med grøntsagerne.

Denne kyllingefond er fryseegnet.

Kødboller:
Da jeg skulle lave kødbollerne valgte jeg at lave dem at kyllingekød.
Jeg startede med at hakke kyllingen, derefter blev der tilføjet æg, mel, et hakket/blendet løg, salt/peber og lidt hjemmelavet fond.

Farsen til kødbollerne skal røres sammen

Farsen til kødbollerne skal røres sammen

Det blev rørt godt sammen med en håndmixer og stillet på køl en halv times tid. Derefter satte jeg noget vand over til kogning, og jeg lavede en lille smagsprøve på kødbollerne. Bare lige for at se om smagen var den rigtige, eller om der skulle noget mere i. Hvis smagen er den rigtige kan du godt begynde at forme nogle små kugler med en teske, men pas på de ikke bliver for store, da de vokser når de kommer i den kogende vand. (Mine blev desværre lidt for store syntes jeg) De skal kun koge en 2-4 min. og så er de klar til at blive taget op igen med en hulske.

Når kødbollerne er ved at komme op til overfladen, er de ved at være færdige

Når kødbollerne er ved at komme op til overfladen, er de ved at være færdige

Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂

Melboller:
Da jeg skulle lave melbollerne, startede jeg med at smelte noget smør i en gryde sammen med noget vand, da det var smeltet og kogte let tilføjede jeg melen, som blev rørt godt ud, så det blev til en sammenhængende masse. Jeg tog gryden af varmen, så det kunne stå og køle lidt af. Da massen var afkølet, tilføjede jeg æggene, et af gangen og rørte det godt ud sammen med noget salt og peber.

Dejen til melbollerne er lavet, og er nu klar til at blive rullet

Dejen til melbollerne er lavet, og er nu klar til at blive rullet

Melbolledejen blev formet med en teske til små boller, men også her skal du være forsigtig med ikke at gøre dem for store, da de hæver noget i den kogende vand. Lad dem koge en 4-5 min.

Lige som kødbollerne er melbollerne ved at være færdige når de flyder ovenpå

Lige som kødbollerne er melbollerne ved at være færdige når de flyder ovenpå

Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂

Når kyllinge fonden, kød og melboller er lavet, tilføjede jeg porrer og gulerødder og lod det koge op sammen

Når kyllinge fonden, kød og melboller er lavet, tilføjede jeg porrer og gulerødder og lod det koge op sammen

Det er vigtigt at melbollerne især, ikke kommer op og koge rigtigt, da de vokser meget så, mine blev desværre lidt for store, men de smagte fantastisk 🙂