- 500 g hvedemel
- 150 g margarine
- 50 g gær
- Ca. 2 dl mælk
- 2 æg
- 2 strøgen spsk sukker.
- Fyld:
- 50-100 g reven marcipan
- Margarine 100-150 g.
- Rosiner
- Makroner (Knuste)
Opskrift på en nem og lækker kringle – Der hurtigt kan laves hvis du får uventede gæster eller bare får lyst til noget lækkert.
Start med at varme mælken og derefter udbløde gæren her i – Husk mælken ikke må være mere varm end du kan stikke din lillefinger i uden at brænde dig.
Efter gæren er udblødt skal margarinen smeltes og puttes i sammen med mel. æg samt sukker. Dejen røres / æltes godt sammen til den har en lignende konsistens.
Herefter rulles den ud i en aflang firkant. Nu skal fyldet på i midten. Jeg plejer at ligge striber af margarine hele vejen igennem det, rosiner og knuste makroner også slutter jeg af med at rive marcipan udover – Fyldet kan nemt udskiftes i mængder og også andet slags fyld – Du slår dig bare løs med dine yndlings ingredienser. 🙂
Dejen skal ikke hæve – Skal bages ved 200 grader i ca. 15 min – Nederst i ovnen (Altså ikke på varmluft)
For at gøre den ekstra lækker kan du evt. pensle den med æggehvider og drysse lidt groft sukker på 🙂