4 Servings ~ 45 minutes
  • 500 g kyllingefileter
  • En pakke bacon
  • 1 fed hvidløg
  • 75-100 g pikant ost
  • ½ dl madlavnings fløde
  • ½ hønsebouillon
  • 2 dl vand
  • peber
  • Tilbehør:
  • 6 dl vand
  • 3 dl ris
  • 1 hønsebouillon
Opskrift:

Kylling i baconsvøb

Hvis du mangler inspiration til en ny lækker kyllingeret, så kunne det her være et rigtig godt bud.

Du starter med at vende kyllingefileterne i noget presset hvidløg. Fordel baconen på et skærebræt og smør et godt lag pikant ost på baconen.

Pikant osten bliver smurt på baconen

Pikant osten bliver smurt på baconen

Når det er gjort, tager du baconen og ruller den om kyllingestykkerne. Kyllingerne skal være dækket af bacon.

Kyllingerne er svøbt i bacon

Kyllingerne er svøbt i bacon

Læg kyllingerne i et smurt fad,  tilsæt vand og  fløde. (Fløden kan dog undlades)  Kyllingerne skal næsten være dækket til af væde.
Drys hønsebouillon over til sidst, inden fadet stilles i ovnen.

Kyllingefileterne er klar til at komme i ovnen

Kyllingefileterne er klar til at komme i ovnen

Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca 30 min. Så skulle kyllingefileterne gerne være sprøde og gyldne.

Af tilbehør ville ris, som er kogt i hønsebouillon være rigtig godt til.
Server med en god salat eller nogle grøntsager. Eller for at gøre det helt simpelt, men lækkert, så tag nogle skiver honningmelon og server det til.

Kylling i svøb

Kyllingen i svøb med bacon og pikant ost