4 Servings ~ 1 hour
  • 4 kyllingebryster
  • Reven skal og saft af en usprøjtet lime
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk timian
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk honning
Opskrift:

Kylling med lime og honning

Læg kyllingebrysterne i et stegefad, det skal ikke fylde meget mere end kyllingerne gør.

Riv skrællen af en usprøjtet lime ned i en skål, pres saften ud af limen bagefter ned i samme skål, sammen med olie, honning, timian og evt. hvidløg. Rør det godt sammen. Blandingen hældes over kyllingen og der krydres med peber.

Marinaden laves til Kylling med lime og honning

Marinaden til kyllingerne laves

Kylling med lime og honning - Klar til ovnen!

Kyllingerne er klar til at komme i ovnen

Sæt fadet med kyllingebrysterne i en forvarmet ovn ved 190 gr. Pensl dem hvert 10 min ca. med marinaden som kyllingerne ligger i. Kyllingebrysterne skal stege 35-40 min. ( For at tjekke om kyllingen er færdig, kan du stikke et spyd i kyllingen på det tykkeste sted, hvis kødsaften er klar, er kyllingen færdig ) Når kyllingen er færdig vil marinaden være tykkere og giver kødet en velsmagende klistret glasering.

Kyllingen ville smage rigtig godt med nogle nye kartofler og grøntsager til, eller bare en lækker salat.
Vi har valgt at lave denne salat til: Spinatsalat med bacon og brødcroutoner, se den her.