- 130g blødt smør
- 200g sukker
- 2 æg
- 125g marcipan
- 50g saltede pistacienødder
- 225g hvedemel
- 1 1/2 tsk bagepulver
- 1 dl mælk
- Glasur:
- flormelis
- vand
- hakkede pistacienødder
Jeg har fået en stor pose persiske pistacienødder af min svigermor som hun havde med hjem fra en ferie i Iran. De er fantastiske, store og med masser af smag. Her kommer opskriften på muffins med marcipan og persiske pistacienødder. Det skal lige siges at alm. pistacienødder fra den lokale købmand sagtens kan bruges. Det er jo ikke lige hver dag der dumper en pose persiske pistacienødder ind af døren 🙂
Start med at piske smør, sukker og æggen luftig. Derefter river du marcipanen på et rivejern og hakker pistacienødderne lidt groft. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen samen med marcipan, pistacienødder og mælk. Fordel dejen i muffins formene og bag den i ovnen ved 180 grader i 15 – 20 min.
Afkøl kagerne og pynt med glasur rørt af flormelis og vand og til sidst pynt med fint hakkede pistacienødder. Min muffins bradepande kan der kun være 12 stk i så jeg bagte over to omgange og den sidste potion dej kom jeg lidt hakkede chokolade i og det blev de bestemt ikke dårligere af.