- 650 gr ørredkød (Ca. 2 fisk af et lille kilo)
- 150 gr skalotteløg
- 2-3 dl fløde
- 2 dl hvidvin
- Champignon ca. 150 gr (Dem på glas er fint)
- Butterdej
- Salt
- Peber
- Smør
- Citron
I vores familie har denne ret været en klassiker i mange år – Hver gang min far havde været ude at fiske og han havde ørreder med hjem stod den næsten altid på ørredpie.
Retten er faktisk ret nem at lave og det smager rigtigt godt – Og det er jo vigtigt at få noget fisk der indeholder de sunde Omega-3 fedtsyrer, der kan være svære at få igennem anden mad.
Før du kan gå i gang med denne opskrift, skal du enten have en kødhakker eller en god blender.
Nå nok om det, lad os komme i gang med opskriften 🙂
Først skal indvoldene fjernes fra fisken og herefter skal de koges små 25 minutter – Når de vender “vrangen” ud, så er de ved at være der.
Lad fiskene køle af før du går videre, kan evt. gøres under koldt vand.
Fjern skindet og pil alt det fine kød af og kom det i en skål – Sørg for der kommer så lidt ben med så muligt 🙂
Find din kødhakker eller blender frem. Skiftevis skal den nu fodres med kødet fra ørreden, skalotteløg og champignon. Når det hele er hakket skal hvidvinen samt fløden i – Nu skal det røres godt indtil du har en lignende fiskemasse, der ikke er alt for smattet. Når konsistensen er fin skal det smages til. Kødet er jo allerede kogt så begynd at smag på herlighederne og smag så til med salt, peber og evt. mere fløde og hvidvin efter behov 😉
Fiskemassen er nu klar – Find et ildfast fad og lig et lag butterdej i bunden og op af kanterne – Herefter fylder du fiskemassen i og laver et låg oven på – Er det kreativ er det her du får skåret et par små søde fisk ud så den bliver dekorativ – Det var jeg ikke selv denne gang 😉
Låget på din ørredpie kan pensles med æg hvis ønsket – Men det er ikke nødvendigt og det er sjældent jeg gør det.
Den er nu klar til en tur i ovnen ved ca. 180 grader i 30-35 minutter – Indtil butterdejen begynder at blive gylden og sprød ovenpå.
Retten serveres på bordet eller i små portionsanretninger med smeltet smør og citron blandet til – Mums!
Hvis du godt kan lide fisk så se nogle af vores andre opskrifter med fisk her.
Fandt lige et gammelt billed af en lidt flottere en – Vær kreativ 🙂