“Hr & Fru Kaj-pølser”
Smelt 250 g margarine i en gryde og hæld 1 l vand ved, når det er fingervarmt hældes det i en skål sammen med 3 pakker gær, røres sammen til gæren er opløst. Så kommes der 1 tsk salt, 1½ kop sukker, 1 tsk hjortetaksalt og 3 æg i og det blandes godt, til sidst kommes der så meget mel i at dejen hænger sammen, men stadig er lidt klistret.. Dejen stilles nu til hævning ca 1 time.. Dette er min opskrift på når jeg bager boller, men bruger den også til pølsehorn, pizzasnegle, brunsviger osv, så man kan kalde det alt i en dej
Tag en god klump dej og tril den til en lang pølse, hvor den trilles tynd i den ene ende og tykkere i den anden ende, den vikles nu om pølsen. Tag 2 små klumper dej der trilles til kugler til øjne, og 2 lidt større klumper dej der formes til kløer (ben).. øjnene og benene monteres nu på “kaj-pølsen” og de sættes på en plade med bagepapir og pensles med mælk eller sammenpisket æg og ind i ovnen ved 220 grader til de er pæne lysebrune.. Når “Kaj-pølserne” er kolde formes 2 små kuger hvid fondant og 2 mindre kuger sort fondant, der bruges til øjne (der kan også bruges glasur til øjnene)
Bon appetit