4 personer Servings ~ 45 minutes
  • Kyllingebryst 500 gr.
  • Mel
  • Asparges ( 1 glas )
  • Smør
  • 2 stk gulerødder
  • 1 porre
  • 1 pastinak
  • 1/ knoldselleri
  • 1 liter vand
  • Bouillon terning
  • Laurbærblade ( 3 stk )
  • Timian ( 3 stilke )
Opskrift:

Tartelletter med kyllingebryst – Nemt og lækkert

(Vi har valgt at bruge kyllingebryst, da det er hurtigere at lave og det smager stadigvæk rigtig godt.
Hæld vand i en gryde og bring det til kog, herefter hakker du alle grøntsagerne i grove stykker og smider det i det kogene vand sammen med kødet. Du lader det koge i ca. 25 min Obs: Hvis du koger det for meget, bliver kødet tørt! Grøntsagerne er med til at give retten en rigtig god smag. Man skal dog være opmærksom på at med kyllingebryst mister man selvfølgelig lidt smag frem for hvis brugte en hel kylling.

Hæld derefter grydens indhold igennem en si og gem vandet, da det bruges til sovsen. Sortere kødet fra grøntsagerne og hak det i små tern.

Opkogt sovs
Smid smør i en gryde og tilsæt mel og rør rundt i gryden kraftigt så det ikke brænder på. Du tilsætter vandet fra grøntsagerne lidt efter lidt mens du stadigvæk rør rundt, indtil du har den rette konsistens til en sovs. Smid salt og peber i sovsen sammen med kødet og asparges. Du lader retten stå under meget svag varme i ca. 15 min. Nu mangler du blot at lune dine tarteletterne i ovnen og retten er klar til servering.

Det kan klart anbefales at bestille dine tarteletter hos din lokale bager, da de som regel smager meget bedre 🙂 Hvis du har mulighed for at handle i  Salling kan det anbefales at bestille igennem deres bageri.

Tarteletter med kyllingebryst . Super hurtig ret som smager virkelig godt. Hvis man er vild med tarteletter anbefales denne opskrift.

Tarteletter med pynt