Blog

  • Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Jeg har fået en stor pose persiske pistacienødder af min svigermor som hun havde med hjem fra en ferie i Iran. De er fantastiske, store og med masser af smag. Her kommer opskriften på muffins med marcipan og persiske pistacienødder. Det skal lige siges at alm. pistacienødder fra den lokale købmand sagtens kan bruges. Det er jo ikke lige hver dag der dumper en pose persiske pistacienødder ind af døren 🙂

    Start med at piske smør, sukker og æggen luftig. Derefter river du marcipanen på et rivejern og hakker pistacienødderne lidt groft. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen samen med marcipan, pistacienødder og mælk. Fordel dejen i muffins formene og bag den i ovnen ved 180 grader i 15 – 20 min.

    Muffins dej
    Muffins dej
    Periske pistacienødder
    Persiske pistacienødder

    Afkøl kagerne og pynt med glasur rørt af flormelis og vand og til sidst pynt med fint hakkede pistacienødder. Min muffins bradepande kan der kun være 12 stk i så jeg bagte over to omgange og den sidste potion dej kom jeg lidt hakkede chokolade i og det blev de bestemt ikke dårligere af.

    Muffins uden glasur
    Muffins uden glasur
    Muffins med marcipan og pistacie
    Muffins med marcipan og pistacie

     

     

  • Risotto med spinat og champignon

    Risotto med spinat og champignon

    Den står altså på risotto igen – Hvis du har prøvet vores risotto med svampe så er jeg sikker på denne også falder i din smag.
    Fremgangsmåden er næsten den samme som vores anden opskrift, men da vi har lidt forskellige ingredienser i får i den lige her igen. 🙂

    Start med at hakke skalotteløg og hvidløg rigtig fint. Dette skal du svitse af på panden et par minutter i olivenolie – Når løgene bliver klare tilsætter du risotto risene.
    Disse skal nu have 2-3 minutter før du skal tilsætte ca. 2 dl hvidvin – Husk at skænk et glas til dig selv i mellemtiden, husk at det er vigtigt at hygge når man laver god mad!

    Når hvidvinen er ved at være fordampet skal du bruge din hønsebouillon, jeg vælger altid at starte med at lave ca. 1½ l da det er lidt op og ned hvor meget jeg får brugt undervejs – Det er i hvert fald altid over 1l, som andre opskrifter foreskriver.
    Tilsæt lidt hønsebouillon af gangen og lad risene optage væsken, dette skal du gentage indtil at risene er bløde og til at spise – Ergo må du altså gerne smage på retten ofte mens du laver den, og det er jo heller ikke en skidt ting.

    Risottoen hygger sig på panden
    Risottoen hygger sig på panden

    Mens denne process står på skal du finde dine svampe frem og riste dem af i olivenolie i høj varme – Jeg kan godt lide de bliver rigtig sprøde da det giver en god kontrast til den lidt bløde og cremede risotto.

    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe
    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe

    Når din risotto har den ønskede konsistens (Risene er til at spise, og altså ikke hårde inden i men slet heller ikke udkogte…) tilsætter du revet parmesan samt persillen som skal hakkes først, – Herefter smager du til med salt og peber. Når du har ramt den ønsket smag putter du dine spinatblade i som hurtigt falder sammen – Når de er faldet sammen er retten færdig.

    Spinaten kommes i risotto med spinat og svampe
    Spinaten kommes i
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!

    Serveres straks herefter på en flot tallerken – Husk evt. at gemme lidt af svampene til at putte på toppen. Retten kan serveres med brød til og gerne ekstra parmesan 🙂

    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
  • Rodfrugter i ovn

    Rodfrugter i ovn

    Det er jo januar, og årets nytårsforsæt om slankekuren er sparket i gang – så hvorfor ikke gøre det lidt lækkert?
    Rodfrugter kan faktisk blive rigtig lækre – hvis de bare tilberedes på den rigtige måde – Det er jo ikke ligefrem fordi en pose blandet rodfrugter ligger og smiler til dig, når den ligger i grøntafdelingen hos din lokale købmand. 🙂

    Start med at skrælle rodfrugterne og skær dem ud i firkantet stave der er ca. lige store.

    Rodfrugter skåret i stave
    Skåret i stave

    Find en god stor frysepose og kom dem i den. Her kommer tricket så, bland 2 spsk honning godt op med 2 spsk. olivenolie, lidt salt samt peber og rør indtil det har en lignende masse (Det kan hjælpe lidt at tilsætte 1 spsk varmt vand så er det nemmere at blande) – Straks efter kommer du dette i posen til dine rodfrugter, får slået en knude på posen og herefter skal du ryste det hele indtil du kan se at alle rodfrugter er smurt godt ind i vores herlige marinade.

    Rodfrugter i posen med marinaden - Ryst ryst ryst ..
    I posen med marinaden – Ryst ryst ryst ..
    Rodfrugter i fad
    I fad – Klar til at blive spist!

    Rodfrugterne skal nu bare sættes i ovnen, i et fad, i ca. 40 minutter 180 grader så er de klar – De bliver rigtigt velsmagende og lige til at guffe i sig. 🙂
    Ps. hjemme hos os plejer vi at i at lægge et par kinesiske hvidløg ved – De smager nemlig også super godt når de har været i ovnen – Husk at prik et par huller i dem før de ligges ved rodfrugterne da de ellers kan eksplodere – Og det klistre! 🙂

  • Ørredpie – Verdens bedste måde at servere ørred!

    Ørredpie – Verdens bedste måde at servere ørred!

    I vores familie har denne ret været en klassiker i mange år – Hver gang min far havde været ude at fiske og han havde ørreder med hjem stod den næsten altid på ørredpie.
    Retten er faktisk ret nem at lave og det smager rigtigt godt – Og det er jo vigtigt at få noget fisk der indeholder de sunde Omega-3 fedtsyrer, der kan være svære at få igennem anden mad.

    Før du kan gå i gang med denne opskrift, skal du enten have en kødhakker eller en god blender.
    Nå nok om det, lad os komme i gang med opskriften 🙂

    Først skal indvoldene fjernes fra fisken og herefter skal de koges små 25 minutter – Når de vender “vrangen” ud, så er de ved at være der.
    Lad fiskene køle af før du går videre, kan evt. gøres under koldt vand.

    Pillede ørred til ørredpie
    Pillede ørred til ørredpie

    Fjern skindet og pil alt det fine kød af og kom det i en skål – Sørg for der kommer så lidt ben med så muligt 🙂
    Find din kødhakker eller blender frem. Skiftevis skal den nu fodres med kødet fra ørreden, skalotteløg og champignon. Når det hele er hakket skal hvidvinen samt fløden i – Nu skal det røres godt indtil du har en lignende fiskemasse, der ikke er alt for smattet. Når konsistensen er fin skal det smages til. Kødet er jo allerede kogt så begynd at smag på herlighederne og smag så til med salt, peber og evt. mere fløde og hvidvin efter behov 😉

    Ørreden hakkes med champignon og skalotteløg - ørredpie
    Ørreden hakkes med champignon og skalotteløg
    Fiskemassen til ørredpie - Tid til at smage til!
    Fiskemassen til ørredpie – Tid til at smage til!

    Fiskemassen er nu klar – Find et ildfast fad og lig et lag butterdej i bunden og op af kanterne – Herefter fylder du fiskemassen i og laver et låg oven på – Er det kreativ er det her du får skåret et par små søde fisk ud så den bliver dekorativ – Det var jeg ikke selv denne gang 😉

    Låget på din ørredpie kan pensles med æg hvis ønsket – Men det er ikke nødvendigt og det er sjældent jeg gør det.
    Den er nu klar til en tur i ovnen ved ca. 180 grader i 30-35 minutter – Indtil butterdejen begynder at blive gylden og sprød ovenpå.

    Kan portions anrettes - ørredpie
    Kan portions anrettes
    Kan også laves i fad :-)
    Kan også laves i fad 🙂

    Retten serveres på bordet eller i små portionsanretninger med smeltet smør og citron blandet til – Mums!
    Hvis du godt kan lide fisk så se nogle af vores andre opskrifter med fisk her.

    Fandt lige et gammelt billed af en lidt flottere en – Vær kreativ 🙂

    Kreativ ørredpie
    Kreativ ørredpie
  • Marabou  chokoladekage

    Marabou chokoladekage

    Ummh Marabou

    Det er den bedste mælkechokolade vi kan få hjemme, hvis i skulle spørge mig. Min far og en plade marabou,  så er han i himlen, men det ligger åbenbart til familien. Nå men denne gang skal vi lave en kage med chokoladen.

    1) Start med at forvarme ovnen til 180 grader. Smelt smør og sukker i en gryde. ( Du kan også komme marabu chokoladen i sammen med smør og sukker  i stedet for at smelte det over vandbad)

    Smeltning af smør og sukker
    Smeltning af smør og sukker

    2) Pisk æggene luftige i en skål. Marabou chokoladen smeltes over et vandbad eller du kan smelte det i  gryden sammen med smør og sukker.

    3) Så skal det hele vendes sammen med mel og bagepulver. Tilsæt mel lidt efter lidt og vend det hurtigt sammen med smør/sukker blandingen og den luftige ægge masse. Og tilsidst kommer du det kogende vand i.

    Tilføj æggemassen
    Tilføj æggemassen
    Hele blandingen
    Hele blandingen

    4) Kom dejen i et fad beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen i ca 25-30 min. Mens kagen bager skal chokolade saucen laves. Det er meget nemt.

    Tid til bagning
    Tid til bagning

    5) Marabou chokolade, mælk, sukker og smør smeltes i en gryde rør godt til det hele er blandet godt sammen. Nå kagen er færdig og kølet lidt af kommer du Marabou chokolade saucen på kagen så det ser flydende og klistret ud, men det skal nok sætte sig og for søren det smager så godt.

    Maraboukagen med Chokolade
    Marabou kagen med Chokolade
    Værsgo så er der serveret, chokoladekage
    Værsgo så er der serveret, chokoladekage

     

  • Pølsehorn billede 1

    Opskriften er indsendt af: Lisa Katharina Tschammer
    Opskriften er indsendt af: Lisa Katharina Tschammer

    Ovnen tændes på 200 C.
    Mælken lunes og gæren opløses heri. Smørret smeltes og afkøles lidt. Derefter blandes mel, sukker, salt, æg og smør med mælken/gæren og det hele ætse grundigt, indtil dejen er helt smidig og slipper let. Dejen deles i tre lige stykker som hver især deles i otte stykker. Lidt af dejen tages fra hver af de otte kugler og gemmes til øjne og ben. Hver kugle rulles ud i en lang pølse som er tynd i den ene side og lidt tykkere i den anden side. Pølsen lægges på den tykke ende og rulles så omkring dejen, så at det ligner et sneglehus. For at lave benene rulles to pølser af det meste af restdejen og trykkes lidt flad på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Man skærer så i dejen og former tæerne. “Sneglehuset” med pølsen sættes på benene og øjnene formes som to små dej kugler og anbringes på sneglehuset. Pølsehornene pensles med æg og bages i ca ti minutter, til de er gyldne.

    Mvh Lisa

    Se de andre bud her

  • Pølsehorn billede 2

    Opskriften er indsendt af: Anette Aarup Frandsen
    Opskriften er indsendt af: Anette Aarup Frandsen

    Gæren smuldres i en røreskål.
    Smørret smeltes eller der bruges flydende steg og bag. Hvis der bruges steg og bag, plejer jeg at bruge lunken vand og hvis jeg smelter smør, hælder jeg koldt vand i smørret før det tilsættes gæren, så blandingen er lunken.
    Sukker tilsættes og der røres rundt. Derefter tilsættes 1/3 af melet samt salt og man rører til dejen er lind og resten af melet tilsættes til dejen er dejlig blød, men ikke klæbrig.
    Dejen deles i 18 boller og hver pølse deles i 3, så der er 18. Derefter tager man en af de små boller og i hånden udruller man den til en lang pølse på ca. 50-60 cm. Man nipper lige 2 cm. af den ene ende til øjne og arme. Så ruller man forsigtigt dejen om pølsen. Jeg starter altid i den ende, som jeg vil have skal være hovedet. Undervejs strækker jeg dejen lidt så den bliver tyndere og får et horn lignende krop. Jeg laver to arme og to øjne. Kroppen placeres på armene på bagepladen og øjnene trykkes på.
    Derefter sættes pølsehornene til hævning i 30 min.
    Pensles med æg og bages ved 200 grader 15-18 min. midterste rille.

    Mange hilsner
    Anette

    Se de andre bud her

  • Pølsehorn billede 3

    Opskriften er indsendt af: Susan Pedersen
    Opskriften er indsendt af: Susan Pedersen

    Gær opløses i vandet, dernæst olie + sukker og salt.
    Melet kommes i til sidst, dejen æltes godt.
    Hæver 15 min
    Pølsehornene formes og hæver igen i 15 min.
    Pensles med æg
    Bages ved 200 grader i ca. 15 min

    Se de andre bud her

  • Pølsehorn billede 4

    Opskriften er indsendt af: Christina Lysdal Hansen
    Opskriften er indsendt af: Christina Lysdal Hansen

    Fremgangsmåde:

    Bland mel og sukker sammen .
    smelt smør og når det er lunken tilføres det til melet opløs gæret
    i lunken vand og det hele blandes sammen .

    når dejen har lagt tildækket i 15 minutter , rulles der nogle tynde lange pølser på tykkelse med en lille fingre . tag en pølse og skær enderne af og rul så dejen om lige som snobrød . tag en lille stykke af dejen og læg det på bagepapir og placer nu pølsehornet oven på således at du nu har arme på hver side af pølsehornet .
    Brug en kniv til af skære en lille snit i hver arm så de får klør.
    rul to små kugler af dejen og placer dem som øjne .
    Lad pølsehornene hæve 20 minutter tildækket.
    tænd ovnen på 200 grader ..pels hornene med samme pisket æg og bag dem 15 minutter eller til de er gyldne.

    når pølsehornene er kølet af . laves der lide glasur af
    200 g flormelis
    og vand
    en halv teskefuld citron saft giver glasuren en glansfuld udsende.

    lav et plet på hvert øje på pølsehornene og i resten af glasuren blandes 1 – 2 spiseske fulde kakao i så det bliver mørkt og så laves der en lille plet i det hvide glasur . så er øjnene lavet .

    God fornøjelse……………

    Se de andre bud her

  • Pølsehorn billede 5

    Opskriften er indsendt af: Louise Agnoletti Overgaard
    Opskriften er indsendt af: Louise Agnoletti Overgaard

    Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og beecel og derefter mel, lidt ad gangen, indtil dejen ‘tager form’ tilføj mel til det kan æltes og ælt så grundigt

    Lad dejen hæve min. 30 min

    Tag en ‘håndfuld’ dej til side til øjne og arme. Del derefter resten af dejen i ti klumper, og rul dem til lange ‘pølser’. Rul dem rundt om de små pølser så den er synlig i enden af pølsebrødet lav nu arme og øjne og fastgør med lidt æg lad dem hæve 15 min og pensl så over det hele. Bag ca 12 min færdig
    Pynt øjnene med hvad du lige finder på

    Hilsen Louise og Mads, snart fire år 🙂

    Se de andre bud her