Start med at smide kødet i en stor skål og tilføj finthakkede eller revne løg. Herefter tilsætter du æg og mel. Rør godt rundt i det hele og tilsæt mælk lidt efter lidt indtil konsistensen bliver fast. Tilsæt salt og peber. Tag noget bagepapir og smør det med lidt olie, så kødet slipper hurtigt. Bred kødet ud på bagepapiret så det ca. er 2-3cm tykt. Drys kødet med fetaost, forårsløg og friske tomater. mas det lidt ned i kødet og rul det sammen til en pølse ved hjælp af bagepapiret. Sørg for at samlingen vender ned, så købet ikke åbner sig i varmen. Smid hele herligheden i et smurt ovnfast fad og smør farsen med lidt olie. Bag den i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 50-60 minutter.
Vi spiste vores ret med kartofler og en hvid sovs.
Ovnen forvarmes til 185 grader. Brun farin og olie piskes sammen i en skål. Tilsæt æg og pisk det godt. Bland alle de tørre ingredienser, kom dem i skålen og rør godt rundt – tilsæt så revet gulerod. Hæld blandingen i en springform (27- 30 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i 45-60 min og tjek så om kagen er færdig. Alt efter hvilken ovn man har, kan det være den skal have noget længere tid. Lad kagen køle helt af, inden glasuren kommes på. Glasuren laves ved at piske alle ingredienserne godt sammen med en elpisker. Dog er det en god ide at sigte flormelis i. Smag til med citronskal og saften fra en citron.
Pynt: rist noget kokosmel på en tør pande. tag en lille skål i en passende form til fuglereden. Sæt den på kagen og skær rund om med en skarp kniv. Derefter er det rimelig nemt at skrabe kagen op af hullet, så har du din fuglerede. Kom derefter glasur på kagen og drys med kokos. Pynt med påskeæg i fuglereden og en påskekylling. Det er simpelthen så sødt. GOD PÅSKE ALLE SAMMEN!
I dag skal vi lave en lækker æggekage. Start med at skære alle grøntsagerne fint og svits først knoldselleri på en pande i ca. 1 min og tilføj løg og tilsidst champion. Når det er svitset kommer du det i en skål og det stilles til side.
På samme pande steger du bacon sprødt og mens det steger skal æggene piskes sammen med fløde, mælk, salt og peber. Når bacon er stegt sprødt skal det også stilles til side.
På samme pande kommer du grøntsagerne tilbage på og hæld så æggemassen over grøntsagerne. Til at starte med må det godt være ved høj varme. Rør i det et par gange og skru derefter ned for varmen. Sæt evt. et låg over panden og lad æggekagen stå og små simre i ca. 10- 15 min. Derefter skal hele kagen vendes og igen skruer du op for varmen. Giv den et par minutter – Så er æggekagen færdig.
Pynt æggekagen med ærter og purlæg. Spis den med sprødt bacon og ristet rugbrød. Tip: æggekagen smager også godt kold.
Vi har tidligere lavet andre versioner af en god æggekage. Hvis du vil prøve version med tomat, basilikum og ost skal du blot trykke dig ind her
Eller prøv vores neutrale version som er med bacon og purløg – Tryk dig ind her
Thailandsk gryderet – Opskriften stammer fra Wokshop
Vi er fuldstændige vilde med wokshop hjemme ved os. Det er et must, at vi skal spise derinde når vi er i København. Specialt nr. 20 Phat Phrik Khing Gai er vi vilde med. De var så søde, at vise mig hvilken karry de brugte. Så nu har jeg selv været ved at lave min egen wokshop-ret hjemme i vores lille køkken – og det blev faktisk rigtig godt. Jeg måtte lige ned forbi en specialbutik først, da Thailandske bønner, auberginer, kaffir limeblade og friske peberkorn ikke lige er noget de har i Netto 🙂 Vi fandt en Thailandsk butik i Aalborg, dog havde de desværre ikke Thailandske friske peberkorn. Men det blev også godt uden.
Start med at svitse kylling på en pande i noget olie i et par minutter, så det blot får farve på alle kanter. Kom derefter rød karry paste i og røre det rundt sammen med kyllingen. Lad det stå og simre. Mens det simrer, skærer du bønner og auberginer – de skal også svitses på en pande med lidt olie i et par minutter.
Derefter kommer du bønner og auberginer (skåret i skiver) over til kyllingen og hælder kokosmælk over, kom til sidst kaffir limeblade i og lad retten stå og simre i ca. 5 min og smag til. Hvis den er for stærk så kom lidt mere kokosmælk i.
Hvis du er til mere power så kom lidt Cchili i, men pas på for den røde karry paste er rimelig stærk i sig selv. Husk det er et must at der kommer kaffir lime blade i da det giver en fantastisk smag. Spis retten sammen med ris og eventuelt et godt stykke brød.
Start med at komme laksen i et ildfast fad, pres en halv citron over laksen bag den i ovnen på 200 grader i 15 min.
Mens laksen bager skal grøntsagerne ordnes og ostesovsen laves. Hak forårsløg og tomater og svits dem på en pande. Riv squash og svits det sammen med forårsløg og tomater i 1 1/2 min og stil det hele til side.
Så er det tid til vores citron-ostesovs. Smelt smør, kom melet i og pisk mens du tilsætter sødmælken lidt efter lidt. Kog det let op og tilsæt osten under svag varme og smag det til med salt, peber, muskatnød, citron og hvidløg.
Skyl spinatblade og basilikum godt og nu skal lasagnen samles. Start med grøntsagerne, så spinat/basilikum blade derefter laks og så citron ostesovs. Dæk det til med lasagneplader. Husk at slutte af med citron-ostesovs og drys med ost øverst.
Bag lakselasagnen i ovnen på 200 grader i 30 min. Så er der serveret. : ) Denne ret er bestemt også børnevenlig.
Så har madtanterne endnu engang lavet pølsehorn, dog denne gang med en god ostecreme, de blev faktisk bedre end forventet 🙂 Vi brugte natural Philadelphia og Philadelphia med pikant.
Smelt smør i en gryde og tilsæt kernemælken, lun det let. Hæld det herefter i en skål, smuldr gæren deri og rør det sammen. Tilsæt sukker og salt. Tilsæt mel lidt efter lidt.
Hæld dejen ud på bordet og ælt dejen godt. Lad dejen hæve i en times tid et lunt sted. Når dejen er hævet skal den æltes lidt igen. Del den i 3 lige store stykker, hver kugle rulles ud i en stor cirkel på 30 cm. Smør den med ostecremen og del den derefter i 8 stykker. Læg pølsen i den brede ende og rul dejen rundt om pølsen.
Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir med spidsen ned ad. Lad pølsehornene efterhæve i ca.15- 20 min og pensl efterfølgende med pisket æg og bag dem i ovnen på 200 grader i 15- 20 min.
SÅDAN- Vi vandt Carte D’or masterchef konkurrencen
For et par uger siden modtog vi en fin invitation fra Carte D’or til en større dyst i TV3’s Masterchef køkken imod en masse andre dygtige madbloggere..
Først blev vi selvfølgelig glade og beærede over en så fornem invitation og tog det selvfølgelig som et klap på skulderen.. Det er vel tegn på at vi gør et eller andet rigtigt:)
Den næste følelse vi fik var knap så god, for den kom da vi så datoen for dette event.. Det var nemlig i torsdags den 6. marts og her skulle jeg selv på skiferie i Norge og Kristina var i Thailand på dette tidspunkt..
Puha tænkte vi.. Hvad gør man så? Man kan da ikke takke nej til sådan noget..
Vi valgte derfor at svare tilbage om vi måtte finde en der kunne repræsentere Madtanterne og det var intet problem.. Tak for det Carte D’or:)
Valget faldt så på vores gode ven og livsstilsblogger René ‘Masterchef’ Najmi..
Han er ikke madblogger, men alligevel vidste vi at han ville kunne klare opgaven.. René takkede heldigvis ja og tog derfor over for at dyste i Masterchef køkkenet..
Kampen var hård, for det var jo nogle af landets dygtigste der deltog.. Men alligevel formåede han at hive sejren hjem for Madtanterne..
Ja I læste rigtigt, Madtanterne vandt Masterchef for madbloggere.. Det er da så vildt.. Vi kunne næsten ikke forstå det, da vi fik de gode nyheder..
Men nu er det gået op for os og vi er ovenud lykkelige for det..
Så et stort tak til Carte D’or for den fornemme invitation og tak til René for at vinde Masterchef trofæet for os 🙂
I kan altid læse yderligere og se flere billeder på hans blog – Besøg hans blog her
Denne ret er bare altid et hit hjemme hos os. Her kommer opskriften på min kyllingelasagne.
Start med at skære alle grøntsagerne fint (bladselleri, rød peber og løg) og svits dem en gryde med lidt olie i et par minutter. Hæld det over på en tallerken og svits kødet i samme gryde i 3-5 min. Kom derefter grøntsagerne tilbage i gryden til kødet. Tilsæt derefter hakkede friske tomater samt presset hvidløg og smag til med salt og peber.
Ostesovs
Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk det godt sammen. Tilsæt sødmælk lidt efter lidt til en ensartet masse. Kom til sidst ost i og pisk under svag varme til osten er smeltet. Gem lidt at osten til at drysse oven på lasagnen til sidst.
Smag til med muskatnød, salt og peber. Skyl spinatblade og basilikum grundigt og efterfølgende skal lasagnen lægges sammen.
Først kød, så spinat- og basilikumblade, ostesovs og tilsidst lasagneplader – forsæt sådan. Dog slut af med ostesovs på toppen og drys det sidste ost på.
Bag retten i ovnen på 200 grader i 30 minutter. Kyllingelasagne er en fantastisk børneret, min datter på 10 måneder elsker det.
Start med at smelte smør i en gryde. Når det er smeltet hælder du det over i en skål og tilsætter sukker, salt og æg og pisker det sammen. Lun mælken og opløs gæren heri. Når det er opløst kommer du det over i skålen sammen med de andre ting, rør det sammen og tilsæt til sidst 500 g mel. Gem de sidste 25 g til bordet eller hvis den klister for meget.
Rør det hele sammen og når det begynder at sætte sig er det klør 5 du skal bruge, for så skal der æltes i 5 min på bordet. Husk dejen skal være klistret og det må gerne klistre lidt på bordet.
Stil dejen til hævning i ca. 40 minutter, så den bliver dobbelt størrelse. Mens dejen hæver laves remoncen som er blødt smør og brun farin som røres sammen. Når dejen er hævet færdig, laves bollerne. Tryk et hul i hver bolle som i en fuglerede. Tilføj 1 tsk remonce i hver bolle og tryk bollen lidt sammen om remoncen.
Pisk et æg og pensel bollen og drys tilsidst med kanel. Bag bollerne i en forvarmet ovn 200g i 10- 15 min -og så er der serveret.
Nogle gange skal det altså bare gå stærkt! Vi fik lige uventet besøg af sultne småbørn, så jeg klappede lige et par pizzamuffins sammen. Jeg kunne bestemt godt have lavet en dobbelt portion, da de voksne også syntes, de var gode.. OG ja jeg er skyldig… dejen er købt færdiglavet. Det sker en gang imellem hvis man har en travlt hverdag : )
Start med at lave tomatsovsen, kom tomaterne i en skål og blend det sammen med hvidløg, salt, basilikum og sukker – Smag til. Rul pizzadejen ud og kom tomatsovsen på. Drys derefter pepperoni og skinke på dejen og kom til sidst ost på. Så skal den rulles og skæres i ca. 4-6 cm tykke skiver, det var mine.Kom dem derefter op i en muffinsform, som er smurt med lidt oliven olie, og pres dem lidt sammen i siden. Så er de klar til ovnen. De skal bages i 20 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader.
Tip: revet parmesanost, lidt oliven eller lidt chorizo er også super lækkert, hvis det er til de voksne.