Tag: chili

  • Jalapeño Poppers (Chili Cheese Tops)

    Jalapeño Poppers (Chili Cheese Tops)

    Vi er helt vilde med at få Chili Cheese Tops når vi i ny og næ går på McDonalds. Og hvis I er lige så vilde med dem, som vi er – SÅ vil I elske denne opskrift. Den er super let at lave.

    Hvis du ikke er så meget for det stærke, så kan du også vælge at lave en mildere version med grøn peber og så selv tilføje fint hakket chili eller chili sauce til osteblandingen efter smag.

    De kan fryses ned, og så har man altid til en lille hurtig snack.

    jalapeno poppers - ingredienser
    jalapeno poppers – ingredienser

    Start med at skylle jalapenos og fjern så stilken. Derefter halveres de og kernerne fjernes. (Hvis du vil have at dine jalapeno poppers er stærkere, så tag og gem og hak nogle af kernerne og tilsæt dem til osteblandingen.)

    Jalapenos
    Jalapenos

    Steg bacon på panden, og når den er færdig, så hak den i mindre stykker.

    Tag nu en skål og bland flødeost (en neutral ost er bedst, men prøv dig frem), chedder ost og bacon sammen. Når den er blandet godt sammen, så er den klar til at komme i de halve jalapenos (de kan halveres hvis du synes at de er for store.).

    jalapeno poppers - osteblandingen
    jalapeno poppers – osteblandingen

    Kom mælk og mel i hver sin lille skål, og dyp så de fyldte jalapenos, først i mælk og så i mel. Sikre dig at de er godt dækket. Lad den nu tørre på en rist i 10 minutter.

    fyldte jalapenos
    fyldte jalapenos

    Når de 10 minutter er gået, så kommes rasp i en lille skål / tallerken, og så dyppes jalapenos i mælken igen, og så rulles de i raspen – sørg for at de er godt dækket med rasp. Lad dem nu tørre igen og gentag så processen.

    jalapeno poppers
    jalapeno poppers

    Nu mangler jalapenos blot at komme i frituren før end at de er jalapeno poppers. Lad dem steg indtil at de er gyldenbrune. Allerede her kan du se om de var lidt sløses med rasp, da osten så vil begynde at flyde lidt ud når den smelter.

    jalapeno poppers
    jalapeno poppers

    God appetit – husk at lav rigeligt, da de bliver spist lyn hurtigt!

  • Boller i karry (kylling)

    Boller i karry (kylling)

    Boller i karry (kylling)

    Prøv vores sunde version af kyllinge boller i karry med blomkålsris og bulgur. Da vi er lidt på skrump her i familien, har vi i dag prøvet at lave en sundere opskrift af boller i karry. Ris er blevet erstattet af blomkålsris og lidt bulgur, og bollerne er lavet på kyllingefars som vi selv har hakket. Det smagte fantastisk, og er klart den bedste boller i karry jeg har smagt.
    Det var egentlig ganske nemt at lave, men tager lidt tid og kræver lidt forberedelse.

    Kyllingeboller

    Jeg startede med at hakke kyllingen, derefter blendede jeg løg og hvidløg (nogle i familien kan kun lide løg når de er blendede) 🙂 og tilsatte lidt kyllingefond og rørte det i farsen. Jeg kørte et par oliven og en chili i gennem køkkenmaskinen sammen med kyllingerne. Dette var et eksperiment, men det endte med at smage rigtig godt det hele. 🙂 Der kom fint reven gulerod og salt og peber i farsen og det blev rørt godt rundt.
    Du kan med fordel lave farsen et par timer før du skal bruge den, så den får tid til at trække lidt.

    Blomkålsris og bulgur
    Blomkålsris og bulgur

    Blomkålsris

    Imens farsen stod på køl rev jeg blomkålen på et rivejern. Jeg brugte den største side af de fire sider der er. Blomkålsrisen skal vi først bruge til sidst, da de kun skal have 1 minut i en si i kogende vand.

    Sæt noget vand over til kogning, og lav så nogle kødboller i ca. samme størrelse. For at være sikker på at kyllingebollerne smager af nok, kan du hurtigt koge en og smage efter. Hvis ikke den smager af nok, er det jo hurtigt lige at tilføje lidt ekstra krydderier. 🙂 Jeg kogte dem i 10 min. og så var de færdige.

    Karrysovs

    Start med at smelte smør, når den bruser skal du tilsætte godt med karry. Rør rundt og lad karryen bruse op sammen med smøren. Når det “bruser” røre du mel i, og røre den ud med vandet som du koger bollerne i. Vi har forsøgt at holde sovsen så sund som mulig, og vi ville have brugt kokosmælk i, men glemte at købe det. Så i stedet brugte vi en 4% madlavnings fløde. Når sovsen er klar og smager af det den skal, tilsætter du fint revet gulerod og snittede forårsløg. De færdige kyllingeboller kommes i sovsen, og bliver varmet igennem.

    Bulgur

    Bulguren skal koge ca 15 min. alt efter hvad for nogen du køber. Sæt dem over så det passer med det andet. 🙂

    Kan evt. serveres med lidt peanuts til. Go’ fornøjelse 🙂

    Boller i karry med blomkålsris og bulgur
    Boller i karry med blomkålsris og bulgur

    Tjek evt. vores anden kyllingeboller i karry

     

     

  • Chilisnaps – Et stærkt eksperiment!

    Chilisnaps – Et stærkt eksperiment!

    Nu hvor hasselnødde og valnøddesnapsen er sat over og kun venter på det bliver jul … så hvorfor ikke prøve en chilisnaps?
    Igen er det ganske simpelt at lave.
    Denne snaps er blot lavet på 1 flaske vodka og en aji lemon chili – Denne er valgt fordi den er meget aromatisk og ja bare smager godt og hot. 🙂
    Er vi heldige, kan det være vi kan få ‘Chili Klaus‘ til at smage det færdige produkt og give sin anmeldelse – Følg ham her 😉

    Chilien er skyllet, skåret over og blot fyldt på blenderen med lidt vodka så det kan blendes til en “chili-suppe”.
    Jeg har tænkt mig denne skulle trække i et par måneder, jeg vil prøvesmage den undervejs og se hvor god den bliver. 🙂

    Aji lemon chili med vodka - chilisnaps
    Aji lemon chili med vodka – chilisnaps

    Er den for stærk kan den blot fortyndes med mere vodka.

  • Tomatsuppe med mascarpone

    Tomatsuppe med mascarpone

    Prøv denne lækre tomatsuppe med mascarpone

    Start med at hakke løg, porrer og hvidløg, sæt over ved svag varme, og lad grøntsagerne sautere indtil de er bløde.

    De snittede grøntsager til Tomatsuppe med mascarpone
    De snittede grøntsager

    Kartoflerne og gulerødderne skæres i små fine tynde skiver (eller rives) og kommes i gryden.
    Efter en 5 min. tilsætter du bouillon sammen med vand. De skåret tomater og tomatpuréen tilsættes, sammen med en finthakket chili.

    De resterende grøntsager er tilsat og bringes i kog (Tomatsuppe med mascarpone)
    De resterende grøntsager er tilsat og bringes i kog

    Suppen skal simre i ca 20 min, og derefter tilsættes der mascarpone, lidt af gangen.

    Tomatsuppen koger
    Tomatsuppen koger

    Suppen tages af varmen og blendes, til den har fået en cremet konsistens.

    Tomatsuppen blendes
    Tomatsuppen blendes

    Smag tomatsuppen til med salt, peber og frisk oregano og basilikum.

    I stedet for at blende suppen, kan du også lade den stå og simre ved svag varme, indtil alle grøntsager er udkogte.

    Tomatsuppen er klar til servering
    Tomatsuppen er klar til servering

    Til Tomatsuppe med mascarpone serveres et lækkert stykke brød

  • Habanero poppers

    Habanero poppers

    Habanero poppers – Stærk!

    Er du som jeg, glad for chili, så er dette en snack du bør prøve, men hav mælken klar. Habanero chilien er ret stærk. Skalaen for hvor stærk en chili er, måles på Scoville skalaen. En Habanero er typisk 100.000 – 300.000 på denne skala, hvor en klassisk jalapenos ligger fra 2500 til 5000. Så der er stor forskel. Når man arbejder med Habanero bør man undgå at få det på huden og selvfølgelig især øjnene.

    Nå, lad os komme i gang med denne uhyre stærke snack. OBS: Det er nu du tager gummihandsker på, så undgår du at klø dig i øjet senere og opdage hvor stærke det egentlig er.
    Du skal starte med at rense habernero chili’en, jeg deler den på midten og fjerner kernerne.
    Efterfølgende fyldes begge halvdele med osten og de samles. Lig dem på en tallerken og put dem i fryseren i ca 30 min.

    Habernero poppers med ost
    Habanero poppers med ost

    Imens vores små røde bomber er i fryseren, varmes olien op. Jeg bruger blot en normal gryde da jeg ikke ejer en friturer gryde.

    Habanero chilien tages ud af fryseren. Slå 2 æg ud i en skål og pisk det sammen, vend nu haberneroen  der i, og efterfølgende i rasp.
    Jeg gentager denne process et par gange, så de får lidt “skal” og bliver dejlig knasende når de har været i olien.

    Habernero poppers i olien
    Habanero poppers i olien

    Når de alle er klar, sænkes et par habanero ned i den varme olie af gangen, og tages op når de er gyldenbrune, typisk i løbet af et par minutter.

    Tag dem op og lig dem på et stykke køkkenrulle for at tage det overskydende olie. Serveres mens de er varme – Husk at have mælken klar hvis de bliver for stærke 🙂

    Habernero poppers færdige
    Habanero poppers færdige
  • Afrikansk kyllingegryde

    Afrikansk kyllingegryde

    Afrikansk kyllingegryde

    Er du klar til en anderledes ret så prøv kræfter med Afrikansk kyllingegryde.

    Vend kyllingestykkerne i mel, og brun dem i en gryde i olie og margarine.
    Tag dem op når de er brunede af.
    Derefter svitses løg, hvidløg, chili, kardemomme og kanel i gryden, læg derefter kyllingestykkerne tilbage i gryden og hæld, fond (bouillon) over og lad det simre i 20 min. under låg, mens risene koger.
    Tilsæt abrikos og lad det simre videre i 5 min.
    Tilsæt babyspinat lige før serveringen af den afrikanske kyllingegryde.

    Personligt synes jeg det er en rigtig lækker ret, og ikke lige noget man får hver dag. Afstemningen mellem løg, hvidløg, chili, kardemomme samt kanelen, giver en helt speciel smag. Udover det er der et sødt pift fra abrikoserne der er benyttet.

    Velbekomme!

     

     

  • Jalapenos poppers med bacon

    Jalapenos poppers med bacon

    Opskriften på jalapenos poppers med bacon, er utrolig nem.

    Jeg synes det er en lækker snack der enten kan bruges som en forret (OBS: Den er stærk, så sørg for at den ikke overdøver hovedretten ellers at folk får noget at stille ganen med før de skal til næste ret) eller en nem og lækker snack.
    Når jeg skal lave jalapenos poppers med bacon handler jeg ofte i Bilka, da det stort set altid er til at få chili der og de andre ting.
    Jeg har dog fundet ud af, at der ofte er stor forskel på hvor stærke jalapenos er, så tag dig i akt. Til tider tænker man at de næsten intet smager af, andre gange kan de være aldeles stærke.

    Chilien deles i 2, så det er muligt at rense dem inden i. Jeg tager altid alle kerner samt det “hvide” ud, inden i. Det man kender fra en normal peberfrugt. Ønsker man de skal være virkelig stærke kan man efterlade noget af dette hvide samt kernerne, da chiliens kraft sidder i dette.

    Begge halvdele af chilien fyldes med philadelphia flødeost og “sættes” sammen igen.

    jalapenos poppers med bacon - Inden der kommer bacon på
    Jalapenos chilipeber til jalapenos poppers

    Når dette er gjort, skal der blot vikles 1-2 stykker bacon omkring chilipeberen, alt efter hvor stor den er.

    jalapenos poppers med bacon - Klar til ovnen
    Bacon viklet omkring en jalapenos chili samt ost i midten.

    Når det er klar skal de i ovnen ved ca 200 grader på varmluft i 15-20 minutter, eller til de er flotte og gyldne.
    De kan sagtens laves på grill, men da der ofte vil komme lidt ost ud under stegningen kan det være nemmere i ovnen.

    Capsaicin olie er det stof der gør chilipeber stærkt. I en frisk chilipeber er det kun peberfrugt køden der er en lille smule stærk samt det “hvide” der er inden i. Kernerne producerer ikke i sig selv capsaicin olie, og vil derfor være begrænset stærke. Har chilien fået lov at ligge vil capsaicin olien dog sprede sig og gøre det hele stærkt.

    God fornøjelse og husk jalapenos poppers med bacon kan nydes hele året.

    Ps. der kan godt laves dobbelt portion, de bliver som regel alle spist. 😉