Tag: flødeost

  • Jalapeño Poppers (Chili Cheese Tops)

    Jalapeño Poppers (Chili Cheese Tops)

    Vi er helt vilde med at få Chili Cheese Tops når vi i ny og næ går på McDonalds. Og hvis I er lige så vilde med dem, som vi er – SÅ vil I elske denne opskrift. Den er super let at lave.

    Hvis du ikke er så meget for det stærke, så kan du også vælge at lave en mildere version med grøn peber og så selv tilføje fint hakket chili eller chili sauce til osteblandingen efter smag.

    De kan fryses ned, og så har man altid til en lille hurtig snack.

    jalapeno poppers - ingredienser
    jalapeno poppers – ingredienser

    Start med at skylle jalapenos og fjern så stilken. Derefter halveres de og kernerne fjernes. (Hvis du vil have at dine jalapeno poppers er stærkere, så tag og gem og hak nogle af kernerne og tilsæt dem til osteblandingen.)

    Jalapenos
    Jalapenos

    Steg bacon på panden, og når den er færdig, så hak den i mindre stykker.

    Tag nu en skål og bland flødeost (en neutral ost er bedst, men prøv dig frem), chedder ost og bacon sammen. Når den er blandet godt sammen, så er den klar til at komme i de halve jalapenos (de kan halveres hvis du synes at de er for store.).

    jalapeno poppers - osteblandingen
    jalapeno poppers – osteblandingen

    Kom mælk og mel i hver sin lille skål, og dyp så de fyldte jalapenos, først i mælk og så i mel. Sikre dig at de er godt dækket. Lad den nu tørre på en rist i 10 minutter.

    fyldte jalapenos
    fyldte jalapenos

    Når de 10 minutter er gået, så kommes rasp i en lille skål / tallerken, og så dyppes jalapenos i mælken igen, og så rulles de i raspen – sørg for at de er godt dækket med rasp. Lad dem nu tørre igen og gentag så processen.

    jalapeno poppers
    jalapeno poppers

    Nu mangler jalapenos blot at komme i frituren før end at de er jalapeno poppers. Lad dem steg indtil at de er gyldenbrune. Allerede her kan du se om de var lidt sløses med rasp, da osten så vil begynde at flyde lidt ud når den smelter.

    jalapeno poppers
    jalapeno poppers

    God appetit – husk at lav rigeligt, da de bliver spist lyn hurtigt!

  • Citron muffins

    Citron muffins

    Citron muffins

    Prøv vores lækre citron muffins. Vi har lavet nogle med blåbær, andre med revet chokolade og så er der dem med revet citron. Og de blev alle rigtige lækre. De er friske i smagen men stadig “svampede”. 🙂

    Opskriften er ganske nem og hurtig- du starter med at piske smør og sukker godt sammen, derefter tilføjer du et æg af gange, imens der piskes. Når det er rørt godt sammen tilsætter du citron saft fra en frisk citron. Hvedemel og bagepulver sigtes i, så undgår du klumper.

    Når dejen er lavet, fordeler du dem i dine muffinsforme, det er først her jeg har tilsat de forskellige ting (blåbær, chokolade og revet citron) da det var forskellige ingredienser jeg ville bruge i de forskellige citron muffins.
    Man kan sagtens tage mere citronsaft i, hvis man vil have en mere gennemtrængende smag. Jeg syntes personligt at det var helt perfekt med de 2 tsk. men det er jo en smagssag 😉

    Citronskal, blåbær samt chokolade
    Citronskal, blåbær samt chokolade
    Citron muffins klar til ovnen!
    Citron muffins klar til ovnen!

    Jeg bagte citron muffinsne ved 190 grader i midten af ovnen i 20 min.

    Citron frosting

    Imens de blev bagt lavede jeg en lækker frosting der passede rigtig godt til muffinsne.
    Blødt smør og flormelis blev pisket godt sammen, citronsaft fra en frisk citron og vanilje sukker blev tilsat og rørt godt ud. Til sidst kom jeg noget neutralt flødeost i, og det hele blev pisket godt sammen.
    Smag til om du syntes det har den smag du gerne vil have, ellers er det jo nemt hurtigt at tilføje noget 🙂

    Frosting til citron muffins
    Frosting til citron muffins

    Når dine citron muffins er kølet af, smører du citron frostingen på dine muffins.

    Smukke citron muffins - Og de blev hurtigt spist ;-)
    Smukke citron muffins – Og de blev hurtigt spist 😉
    Citron muffins - Klar til at blive indtaget!
    Citron muffins – Klar til at blive indtaget!

     

     

  • Oreo Cupcakes – Som sendt fra himlen.

    Oreo Cupcakes – Som sendt fra himlen.

    Oreo Cupcakes

    Prøv disse lækre Oreo cupcakes med Oreo frosting. De er vildt lækre, og hvor sådan noget frosting tit kan blive for sødt og klamt, er denne her altså en man bare kan blive ved med at spise af 🙂

    Den er ganske simpel, det eneste der kiksede lidt var da jeg ville sprøjte frostingen pænt ud over kagen, de små stykker Oreo der var i frostingen ødelagde det lidt, men smagen var jo den samme 🙂

    Du starter med at piske smør og sukker godt sammen, derefter pisker du æggene i, ét af gangen. Bagepulver, kakaopulver, mel og salt sigtes ned i din smørblanding, og dejen vendes sammen. mælken røres i dejen, så dejen bliver jævn. Til sidst tilsættes de hakkede Oreo kiks.

    eDejblandingen inden oreo kiksene bliver tilsat

    De hakkede oreo kiks
    De hakkede oreo kiks

     Dejen blev fordelt i nogle muffins forme, og sat i en forvarmet ovn på 175 g. De fik 16 min. men det er jo altid lidt forskelligt fra ovn til ovn, så jeg vil sige fra 15-20 min. skal de nok have. Hold øje med dem når de har fået de første 15 min. i hvert fald 🙂

    Oreo Cupcakes -inden frosting
    Oreo Cupcakes -inden frosting

    Oreo frosting

    Ved frostingen skal du piske smør og flormelis så godt sammen som mulig. Lad evt. smøren stå ude lidt før du skal bruge den, så den ikke er helt hård. 🙂 Smøreosten piskes i lidt af gangen, og der piskes godt. Til sidst skal de blendede Oreos vendes godt rundt i din frosting. Jeg valgte at blende de oreos der skulle i min frosting fordi jeg ikke syntes de skulle være alt for store når det var til frosting. Plus at de også skulle sprøjtes ud af posen. (Hvilket blev lidt svært alligevel) 😀

    Frosting til Oreo Cupcakes
    Frosting til Oreo Cupcakes

    Til sidst satte jeg den i køleskabet så det kunne blive kølet lidt af.

     

    Kan varmt anbefale disse. Min kæreste siger at det er de bedste Cupcakes han har smagt hidtil, og især frostingen var han noget begejstret overfor 🙂

    De færdige oreo cupcakes :)
    De færdige oreo cupcakes 🙂
    Endnu et billed af herlighederne :) oreo cupcakes
    Endnu et billed af herlighederne 🙂
  • Cupcakes med citron creme

    Cupcakes med citron creme

    Cupcakes med citron creme

    Hvis du er til cupcakes kunne disse meget muligt være noget for dig. Det gode ved denne cupcake dej er at du kan pynte med stort set den creme, frosing, icing eller glasur du vil, da selve dejen ikke har den mest markante smag.

    Ingredienserne til cupcakesne røres sammen
    Ingredienserne til cupcakesne røres sammen

    Du starter med at piske den bløde smør og sukker til en luftig og blød “creme”. Derefter tilsætter du et æg af gangen imens du pisker. Hvedemel og bagepulver sigtes sammen ned oven i smør blandingen. Tilsæt mælken og rør til dejen er ensartet. Når dejen er pisket/rørt godt sammen, fordeler du den i 10 små forme. Det er en god ide at at anbringe de 10 små forme i en metal muffinform (som vist på billedet), da de ellers hurtigt kan komme til at flyde ud. 🙂

    Cupcakesne er færdige og klar til at få creme på
    Cupcakesne er færdige og klar til at få creme på

    Cupcakesne skal bage i en forvarmet ovn på 180 g. i ca 12 min. eller indtil de er færdige. Hvis du er i tvivl så stik en trætandstik i, og hvis der ikke sidder dej tilbage på tandstikken, så er de færdige.

    Lad dem køle af inden du sprøjter creme ovenpå.

    Citron cremen sprøjtes på cupcakesne
    Citron cremen sprøjtes på cupcakesne

    Citron cremen er super nem at lave, du starter med at piske citronskal, smør, og flødeost sammen til massen er luftig. Flormelisen tilsættes af to omgange, imens du røre/pisker. Når flormelisen er rørt ud så massen er ensartet, tilsætter du en tsk citron saft. Det er en god ide at smage cremen til inden du putter den på dine cupcakes, så den smager lige nøjagtigt som du gerne vil have den. Når cupcakesne er afkølede sprøjter du cremen ud på dem. Du kan også vælge bare at smøre cremen på. Hvis du ikke syntes cremen er fast nok, er det en god ide at stille cremen i køleskabet inden du bruger den.

    Hvis ikke du er til creme, kan du også bare pynte dine cupcakes med glasur. Denne creme kan sagtens bruges til andre kager.

    Cupcakes klar til at blive spist :)
    Cupcakes klar til at blive spist 🙂