Tag: kakao

  • Lækker nem nytårs dessert: Pærer med chokoladesovs og is

    Lækker nem nytårs dessert: Pærer med chokoladesovs og is

    Pærer med chokoladesovs og is

    Vi fik lyst til en nem og hurtig dessert idag, og gik gemmeren igennem. Vi havde lidt “rester” som vi ville have brugt inden det blev for sent. Det endte med at blive en rigtig nem og meget lækker dessert, da det eneste vi skulle lave selv var chokoladesovsen 🙂

    Carte d'or amaretto, vanilla og chokolade is
    Carte d’or amaretto, vanilla og chokolade is

    Isen havde vi i fryseren og pærerne var der taget hul på, så de skulle snart bruges. Isen vi brugte var en Carte d’or Amaretto vanilla og chokolade, som jeg købte den anden dag, da jeg aldrig havde smagt den før. Den var rigtig god, og gik godt til pærerne og chokoladesovsen.

    Hakkede chokolade til chokoladesovsen
    Hakkede chokolade til chokoladesovsen

    Da jeg lavede chokoladesovsen, lod jeg først fløden koge op, derefter slukkede jeg for varmen og lod den hvile i 10 min. Da den havde hvilet de 10 min. den skulle, skulle fløden koges op igen. Da den var oppe at koge tog jeg den af varmen og tilsatte den hakkede chokolade, og rørte chokoladen ud. Når chokoladen er rørt ud er chokoladesovsen færdig.

    Pærer med chokoladesovs og is
    Pærer med chokoladesovs og is

    Servér straks med den lune chokoladesovs 🙂

  • Julekonfekt

    Julekonfekt

    Julekonfekt

    Havregrynskugler:

    Før du går i gang med at lave havregrynskugler, skal du huske at tage margarinen ud så den bliver blød. Bland alle ingredienserne sammen, og ælt det godt sammen, stil det derefter på køl. Lad det stå et par timer, og rul derefter en masse små kugler.
    De skal stå på køl 🙂

    Marcipan bomber:

    Start med at smelte chokoladen over et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages gryden af varmen og der røres fløde, smør, cognac og revet marcipan i. Der skal røres til der bliver en jævn masse. Når du har lavet en fin masse, stilles den i køleskabet i ca. 2 timer.
    Når marcipan bombe massen har stået på køl, rulles der kugler ud af massen, og kugler rulles efterfølgende i de hakkede mandler.

     Marcipan med blød nougat:

    Vi bruger Odense marcipan, da jeg syntes det er nemt at skære lige store skiver af. Marcipanen skæres i nogle lige store skiver, hvor efter de halveres. Læg en skiver nougat imellem og luk den sammen som vist på billedet. Den skal være lukket sammen hele vejen rundt, så nougaten ikke flyder ud.
    Smelt chokoladen i vandbad, og vend derefter marcipan stykkerne i chokoladen. Læg dem på et stykke bagepapir, og pynt med en halv valnød. Chokoladen tørre ret hurtigt, så den er snart klar til at spises.

    Julekonfekt- Marcipan og nougat
    Julekonfekt- Marcipan og nougat
    Marcipan med blød nougat
    Marcipan med blød nougat

     

     

    Chokolade stykker med rosiner:

    Chokoladen der er tilbage i vandbadet, kan du blande med hakkede rosiner, lidt blød nougat og evt. nødder og cognac (el. rom evt.)
    Rul den varme masse i et stykke bagepapir så du får en lang pølse. Stil den på køl. Efter nogle timer kan den skæres i skiver.

     

    Julekonfekt- fire forskellige slags
    Julekonfekt- fire forskellige slags

     

     

  • Varm kakao med carte d´or

    Varm kakao med carte d´or

    I denne hyggelige juletid, med gaveræs og julebesøg, er det bare dejligt at man kan lave noget lækkert og utrolig nemt, når man vil hygge sig lidt. Efter vi havde været ude at klare de sidste julegaver, kom vi hjem og var godt kolde og våde oven på det dårlige december vejr. Vi havde lyst til noget lækkert, så vi fandt kakaoen frem og ville lave varm kakao, og så få nogle af de gode julekager vi har lavet igennem december måned (Se opskriften på lækre vaniljekranse her) . 🙂 Men for at pifte kakaoen lidt op tog vi en is fra fryseren, det var en carte d´or med triple chocolate, og den smagte helt vildt godt i den varme kakao. 🙂

    Det gav lidt ekstra lækker chokolade smag da det var smeltet lidt, og flot så det ud!

    Varm kakao med is og vanilje kranse
    Varm kakao med is og vanilje kranse

     

  • Brownie med pistacie og Carte d’or is

    Brownie med pistacie og Carte d’or is

    Brownie med pistacie og Carte d’or is

    I weekenden havde jeg lyst til at prøve en lækker og ny dessert som jeg ikke har prøvet før. Det eneste jeg vidste var at det skulle være en brownie, men det får man jo så tit syntes jeg, så det skulle være noget mere end bare det. Og hvad er bedre en en lækker brownie med is til? 😀 Så jeg gik ned for at købe ind til min brownie og isen jeg skulle have dertil. Det var først da jeg stod nede i brugsen jeg fandt på at det skulle være Carte d’or´s is med pistachio og vanilla- så for at køre den helt ud tænkte jeg at det kunne være lækkert med pistacie i brownie dejen. Så var det da på en og anden måde gennemført 🙂
    Der blev handlet ind og jeg kom hjem og gik i gang med at lave dejen til brownien, som var ganske simpel:

    Lækker brownie dessert med Carte d'or is
    Lækker brownie dessert med Carte d’or is

     

    Smelt smør og lad den bagefter køle af, imens hakker du pistacie nødder groft. Æg og sukker røres sammen i en skål, hvor mel, kakao, salt og vaniljesukker røres sammen i en anden skål. Den tørre blanding (mel, kakao, salt og vaniljesukker) sis ned i skålen med din ægge og sukkerblanding. Det smeltede smør tilsættes og der røres godt rundt i dejen. Når dejen er rørt godt, kan du tilsætte de groft hakkede pistacie nødder, rør efterfølgende godt rundt i dejen igen, så pistacie nødderne bliver godt fordelt ud i hele dejen.

    Brownie med pistacie og Carte d'or is
    Brownie med pistacie og Carte d’or is

    Bageformen smøres og der drysses rasp i, vend bageformen på hovedet bagefter, så det løse og overskydende rasp falder ud. Brownie dejen fordeles i formen og bages ved 175 g. i ca. 25 min. Kig til kagen et par gange for at være sikker på den ikke får for meget. Bagefter skal kagen køle af. Da kagen var afkølet prikkede jeg nogle fine cirkler ud, du kan evt. bruge et stort glas eller andet med en cirkelform.

    Brownien serverede jeg med Carte d’or is med pistachio og vanilla is på toppen af brownien, samt med en klat flødeskum ovenpå. Ved siden af brownien lagde jeg lidt mango og dryssede med grofthakkede pistacie
    nødder.

    Den færdige brownie med pistacie og Carte d'or is
    Den færdige brownie med pistacie og Carte d’or is
  • Kiksekage

    Kiksekage

    Kiksekage

    Hvis du vil lave en kiksekage, der smager som den man fik som barn, så skulle du tage at prøve denne opskrift. Den er rigtig god, men den mætter også godt 😉

    Fremgangsmåde

    Ingredienserne til kiksekagen
    Ingredienser

    Start med at smelte palminen over svag varme, og lad den afkøle. Imens palminen står til afkøling kan du begynde at piske de første ingredienser sammen.
    Du tager de pasteuriserede æg, flormelis og kakao og pisker det godt sammen, der må ikke være klumper.

    De første ingredienser til kiksekagen bliver rørt sammen
    De første ingredienser til kiksekagen bliver rørt sammen

    Når palminen er afkølet, skal palminen og kakaomassen piskes sammen.

    Palminen tilsættes
    Palminen tilsættes

    For en bageform med et stykke bagepapir. Læg nu en bund med kakaomassen, derefter en bund med kiksene, og sådan fortsætter du skiftevis. Dog skal du altid starte med kakaomassen, og slutte med kakaomassen.

    Kiksekagen laves
    Sådan laves kagen …

    Kiksekagen er nu klar til at blive sat til afkøling i køleskabet, og kan derefter serveres. Kiksekagens kakaomasse skal være stivnet før den er klar til at blive spist. Jeg plejer at lade den stå i en 3-4 timer i køleskabet, før jeg serverer den 🙂

    Kiksekagen er klar til at blive sat på køl
    Kiksekagen er klar til at blive sat på køl

    Hvis man ønsker en anden smag til kagen, kan man varierer den ved at tilsætte kaffe eller citron. Man kan også i den ovenstående opskrift, tilføje reven skal fra en usprøjtet appelsin. Og hvis ikke du kan finde de firkantede vanilje kiks, kan du i stedet bruge mariekiks, de skal ikke knuses, men bare brækkes i nogle stykker og blandes i kakaomassen.

    Kiksekagen er færdig, og klar til at blive skåret ud
    Kiksekagen er færdig, og klar til at blive skåret ud

    034

    Den færdige kiksekage
    Den færdige kage

     

  • Lækker chokoladelagkage

    Lækker chokoladelagkage

    Lækker chokoladelagkage

    For at lave dine chokoladelagkage bunde, starter du med at røre margarinen sammen med kakao, sukker og æg. Hvedemel og bagepulver røres i til sidst. Dejen skal deles i 4-5 portioner, som så fordeles i nogle velsmurte lagkageforme.
    Bundene skal bages ved 225 grader, eller hvis det er varmluft ved 210 grader, i ca. 10 min.

    Når du laver fylden er det en god ide at tage margarinen ud i god tid, så den er blød, og nemmere at røre sammen med de andre ingredienser. Du blander margarinen sammen med kakao, flormelis og hele pasteuriserede æg.
    Pisk det sammen med en elpisker, til det har en blød og ensartet creme.

    Fylden til chokoladelagkagen
    Den rørte fyld til chokoladelagkagen

    Når dine bunde er færdige, skal de køle af til stuetemperatur. Når bundene er kølet af, smører du et lag chokolade creme på alle bundene. For at gøre den ekstra lækker, kunne du lægge nogle banan skiver i mellem hver bund, og til sidst på toppen af din chokoladelagkage, pynter du med jordbær, brombær, nødder eller kokosmel. Det som du lige syntes er mest lækkert 🙂

    Chokoladelagkagen er klar til at blive serveret
    Chokoladelagkagen er klar til at blive serveret

    Dette er en rigtig lækker chokoladelagkage, og ville helt sikkert være noget for dem, som elsker chokolade. God fornøjelse

  • Chokoladeroulade

    Chokoladeroulade

    Chokoladeroulade

    Prøv denne lækre chokoladeroulade, den er nem at lave, den smager fantastisk og så ligger den let i maven, hvor jeg tit syntes at en roulade ligger ret tungt.
    Det du skal gøre er, tænd ovnen så den står på 200 g. (ikke varmluft), så den er varm når kagen skal ind. Tag en form, ca (22 x 30) og smør formen ind i margarine, evt. smeltet margarine. For bunden på formen med noget bagepapir, og bagepapiret smøres så også. (Så slipper kagen let når den er færdig i ovnen)

    Æggene slås ud i en skål sammen med 90 g. af den sukker du skal bruge. Pisk æggene og sukkeret sammen med en håndmikser, indtil massen er creme agtig/tyk. Dette kan godt tage en 10 min. at piske før den har den rigtige tykkelse. Melen og kakaopulveret sigtes sammen og vendes i æggemassen.
    Dejen fordeles jævnt i din form, og bages 12 min.

    Dejen til chokoladerouladen
    Dejen der bruges til chokoladerouladen

    Imens dejen står i ovnen lægger du et rent viskestykke på bordet, og et stykke bagepapir lægges ovenpå viskestykket. Du drysser det resterende sukker (25 g.) ud over bagepapiret.
    Når kagen er bagt, vender du den straks ud på bagepapiret (det bagepapir den er bagt med i ovnen, fjerner du forsigtigt) og ruller den sammen med bagepapiret. Lad den hvile (evt. på en rist) i 5 min. hvorefter du forsigtigt (så den ikke går i stykker) ruller den ud igen, og lader den køle ned til stuetemperatur.

    Imens din chokoladeroulade køler af, laver du cremen som den skal smøres med.
    Pisk fløde, vanilje ekstrakt og flormelis sammen, indtil det er stift. Når kagen er køles ned til stuetemperatur, fordeles cremen over hele kagen, pas dog på med ikke at få cremen for tæt på kanterne. Chokoladerouladen rulles sammen igen, og stilles tildækket, i køleskabet 30 min. Inden du serverer din chokoladeroulade drysser du den med flormelis ovenpå. Den smager fantastisk 🙂

    Cremen smøres på kagen
    Cremen lægges på kagen