Tag: million bøf

  • Millionbøf

    Millionbøf

    Millionbøf – En ret fra barndommen

    Millionbøf er en ret jeg kan huske fra barndommen, min mor lavede retten ret ofte men det gjorde skam ikke noget, for det smagte pragtfuldt og man blev aldrig træt af retten 🙂 Retten er utrolig nem at lave og kan laves på under en time.

    Start med at skrælle og koge kartoflerne. Derefter kom bacon på en pande (brug smør, hvis du ønsker den fede version) og svits det lidt. Kom herefter løg og oksekød på samme pande og svits det hele yderligere.

    kødet bliver svitset
    kødet bliver svitset

    Kom vand over så det dækker alt kødet. Kom en bouillon, paprika, salt, peber og løg pulver i. Husk at smage til. Lad det hele simre i ca. 20 min.

    Dækket med vand
    Dækket med vand

    Ryst eller rør en jævning af mel og vand og rør den i kødblandingen. Lad det koge 5 min til sovsen er blevet tykkere. Tilføj kulør til sovsen med et par dråber, så sovsen får en mørkebrun farve og slut af med at smage retten til.

    Millionbøf - Retten er snart klar
    Millionbøf – Retten er snart klar

    Så mangler du kun at lave din kartoffelmos. Hæld vandet fra kartoflerne og tilføj en god klat smør og begynd at blende (håndmixer) mens du tilføjer mælken undervejs.