Jeg ved det lyder skørt, men det smager super godt og hvis man nogen sinde skal prøve det, er årstiden ikke bedre end nu, hvor slanke kure og sund mad først starter i januar.
Form kødet til 5 karbonader og pisk æg sammen i en dyb tallerken. Blend flæskesvær fint og tilføj salt og peber i flæskesvær raspen. Vend karbonaderne i æg og derefter i rasp. Kom smør og olie på en pande, steg karbonaderne ved jævn varme i ca. 5 min. alt efter tykkelse. Vi fik rodfrugter som tilbehør med en god brun sovs. Det skal prøves… 🙂
I weekenden havde jeg lyst til at prøve en lækker og ny dessert som jeg ikke har prøvet før. Det eneste jeg vidste var at det skulle være en brownie, men det får man jo så tit syntes jeg, så det skulle være noget mere end bare det. Og hvad er bedre en en lækker brownie med is til? 😀 Så jeg gik ned for at købe ind til min brownie og isen jeg skulle have dertil. Det var først da jeg stod nede i brugsen jeg fandt på at det skulle være Carte d’or´s is med pistachio og vanilla- så for at køre den helt ud tænkte jeg at det kunne være lækkert med pistacie i brownie dejen. Så var det da på en og anden måde gennemført 🙂
Der blev handlet ind og jeg kom hjem og gik i gang med at lave dejen til brownien, som var ganske simpel:
Smelt smør og lad den bagefter køle af, imens hakker du pistacie nødder groft. Æg og sukker røres sammen i en skål, hvor mel, kakao, salt og vaniljesukker røres sammen i en anden skål. Den tørre blanding (mel, kakao, salt og vaniljesukker) sis ned i skålen med din ægge og sukkerblanding. Det smeltede smør tilsættes og der røres godt rundt i dejen. Når dejen er rørt godt, kan du tilsætte de groft hakkede pistacie nødder, rør efterfølgende godt rundt i dejen igen, så pistacie nødderne bliver godt fordelt ud i hele dejen.
Bageformen smøres og der drysses rasp i, vend bageformen på hovedet bagefter, så det løse og overskydende rasp falder ud. Brownie dejen fordeles i formen og bages ved 175 g. i ca. 25 min. Kig til kagen et par gange for at være sikker på den ikke får for meget. Bagefter skal kagen køle af. Da kagen var afkølet prikkede jeg nogle fine cirkler ud, du kan evt. bruge et stort glas eller andet med en cirkelform.
Brownien serverede jeg med Carte d’or is med pistachio og vanilla is på toppen af brownien, samt med en klat flødeskum ovenpå. Ved siden af brownien lagde jeg lidt mango og dryssede med grofthakkede pistacie
nødder.
Karbonader med stuvede ærter og gulerødder, en go gammeldags ret 🙂
Elsker at komme hjem til min mor, for så får man altid lov til at bestemme hvad man skal have at spise til aftensmad. Denne gang valgte jeg at vi skulle lave karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Det smager sindssygt godt, og kan huske at jeg elskede at få det som barn.
For at lave karbonader skal du have fat i noget karbonade fars. Svinefars. Nogle laver det dog også af halv svin og halv kalv. Så det er også en mulighed 🙂
Sæt noget smør over på en pande, og lad den smelte. Form karbonade farsen i de antal bøffer du skal have, vend dem i noget rasp og læg dem på panden. Krydr med salt og peber. De skal stege ca 6-8 min. på hver side.
Imens de steger har du sat noget vand over til kogning, her skal du tilsætte de hakkede gulerødder, og lade dem stå og koge i 7-10 min. Når der kun er et par minutter tilbage af kogetiden på gulerødderne, tilsætter du ærterne.
I en anden gryde laver du en smørbolle af margarine og mel, når der er en fast bolle, tilsætter du lidt vand af gangen. Brug vandet som du koger gulerødder og ærter i, det giver en god smag. Når du er ved at have en god sovs, den skal være tyk, tilsætter du de færdige gulerødder og ærter. Det er vigtigt at sovsen er lidt tyk inden gulerødder og ærter kommes i, da de også giver noget vand fra sig, så sovsen kan hurtig blive for tynd, hvis ikke du er opmærksom på dette. 🙂 Rør forsigtigt rundt i sovsen, og tilsæt lidt salt. Og så skulle det være færdigt.
Du kan servere denne ret med kartofler, men også uden. Hvis du vælger uden kartofler, skal du måske overveje at bruge lidt flere ærter og gulerødder end der står i opskriften. 🙂