Author: Madmutterne

  • Slikskålen – Lagkage med kitkat samt m&m’s

    Slikskålen – Lagkage med kitkat samt m&m’s

    Sukker bomben – En dejlig lagkage til hele familien

    Min lillebror havde fødselsdag og der skulle selvfølgelig bages en kage der kunne imponere en fyr på 19 år. Jeg lavede hele lagkagen fra bunden, jeg vil dog sige hvis man ikke har tid kan man også godt købe færdiglavet lagkage bunde. I skal skal selvfølgelig ikke snydes så her kommer opskriften på lagkage bunden.

    1) Pisk æggehvider stive i en skål.
    2) Ta’ en anden skål og pisk æggeblommer, sukker og smør lyst.
    3) Bland mel, bagepulver, hakket chokolade og kakaopulver sammen og vend det i æggeblomme massen.
    4) Nu skal du tilføje æggehviderne til massen. Rør rundt, men ikke for meget – Så man ikke slår alt luften ud af æggehviderne.

    Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir. Kagen bagen i en forvarmet ovn på 200g i 20- 25 min. Lad kagen køle helt af og del over med en stor kniv eller et tykt stor. Så har du to lagkagebunde klar til kagecreme og pynt.

    Chokolade bunden inden ovnen
    Chokolade bunden inden ovnen
    Den færdige chokoladebund
    Den færdige chokoladebund
    Bunden i to dele
    Bunden i to dele

    Chokolade cremen.

    Smelt chokoladen i fløden og stil det på køl. Det skal være helt kølet af før du pisker det op til creme. Husk der skal kun pisket et minut ellers bliver cremen grynet.

    Nutella cremen

    Kom Nutella i fløden sammen med flormelis og pisk godt med et piskeris så den har en fast kondistens og sæt den på køl til du skal bruge cremen. Så skal lagkagen pyntes. Start med at komme en bund  tilbage i springformen beklædt med et nyt stykke bagepapir. Kom derefter chokoladecremen oven på sørg for at komme godt ud i kanterne. Tilføj derefter den sidste lagkagebund ovenpå og smør nutellacremen på. Stil kagen på køl i 1-2 timer. Så kommer det sjove. Halver kitkattene og pynt med dem hele vejen rundt (Hvis du har rester af cremen, kan du smøre det i siderne så kitkatten kan hænge bedre fast) samt drys M&M’s oven på toppen og slut af med at binde en sløjfe rundt om kagen. 🙂

    Smør creme i siderne
    Smør cremen hele vejen rundt

    Da vi ikke havde nok Kitkat valgte vi at halvere dem, men man kan også vælge at bruge hele stykker, men så skal i selvfølgelig købe dobbelt så mange og mange flere M&M’s 🙂

    OBS: Du behøves ikke at lave en lagkage, men en alm chokoladekage eller banankage kan sagtens fungere, hvis man blot ønsker denne udseende.

    Chokolade lagkage
    Chokolade lagkage
  • Philadelphia Brownies på 40 minutter – Super lækker

    Philadelphia Brownies på 40 minutter – Super lækker

    Hvem har vel ikke forsøgt at lave brownies? Denne gang fik vi lyst at prøve den med Philadelphia ost, altså dejlig chokolade og en god ost, der er vel ikke meget bedre end det? 😉

    Den er helt perfekt til søndagshyggen eller til hverdagskaffen efter aftensmaden. Brownies, som de fleste kender, tager max. 10 minutter at røre sammen og skal bages ca. en halv time.

    Start med at tænde for ovnen på 160 grader og læg bagepapir i en lav kageform (gerne firkantet 20×20 cm). Rør hvid masse grundigt sammen.

    Smelt smør og chokolade i mikroovnen, det tager cirka 2 minutter på fuld effekt. Rør grundigt når alt er smeltet og tilsæt sukker. Tilsæt æggene lidt efter lidt og rør godt. Vend forsigtigt melet i massen.

    Hvid og brownies masserne hver for sig
    Hvid og brownies masse hver for sig

    Fordel ca 2/3 af brownies massen i formen og fordel den hvide massen over. Læg resten af brownies massen ovenpå i klatter med en ske. Brug et grillspyd og stik gennem, så du får toppen marmoreret.

    Kagen er nu marmoreret og klar til ovnen.
    Kagen er nu marmoreret og klar til ovnen.

    Bag kagen ca 1/2 time. Den skal afkøles i formen og skæres i firkanter.

    Sindssygt lækker Philadelphia brownies - Velbekomme!

    Sindssygt lækker Philadelphia brownies – Velbekomme!
  • Chokoladekage på 5 minutter – Udgaven der ikke bliver tør :-)

    Chokoladekage på 5 minutter – Udgaven der ikke bliver tør 🙂

    Nogle husker vel kaffe-reklamen med “Hvad byder du uventede gæster?” nu er det jo ikke alle der drikker kaffe – Så hvorfor ikke servere en kage du kan lave på 5 minutter – Og det er ikke løgn!
    Vi har kigget rundt på nettet og fundet lignende opskrifter – men dem vi prøvede blev altså tørre og kedelige, synes vi 🙂 Derfor besluttede vi os for at lave vores egen version, vi håber den falder i din smag.

    Opskriften er i sig selv rigtig nem, bland først alle de tørre ingredienser sammen i et krus og bland det godt sammen med en gaffel (Med en ske er det ikke særlig nemt…) – Herefter tilsætter du de resterende ingredienser (Husk at hakke chokoladen) – Ægget kan du evt lige slå ud i et andet glas og røre sammen først, så det er blandet sammen herefter tilsætter du ½ delen af ægget.

    Ingredienserne blandes til chokoladekagen
    Ingredienserne blandes til chokoladekagen

    Når du har en lignende masse er den klar til at komme 2 minutter i mikroovnen på højeste niveau – Vores er en på 800W – Alt efter hvor kraftig din mikroovn er kan det være den skal have lidt mindre eller lidt mere tid – Heldigvis tager det kun få minutter at smække en ny sammen hvis den første ikke bliver som ønsket 😉

    Voila – Chokoladekage på 5 minutter med chokoladestykker i 🙂
    At denne kage kan laves på 5 minutter synes jeg rigtig godt om – Om der er til mere end 1 person må være op til dig at bedømme 😉 Den smager også rigtig godt med et stykke is til.

     

    OBS: Lige en sidste ting – Alt efter hvor store dine kopper er så må du justere lidt på mængden af kagedej du kommer i – Det vokser nemlig ret meget når du putter det i mikroovnen! Den vi har brugt på billedet her vil jeg sige er af normal størrelse.

    Hurtig chokoladekage der ikke bliver tør :-)
    Hurtig chokoladekage der ikke bliver tør 🙂

     

    Ps. har du bedre tid kan du evt. prøve vores chokoladekage med daim 🙂

  • Citronpasta

    Citronpasta

    En lækker og nem pastaret

    Vi har fået denne ret hjemme ved nogle af vores gode venner og da jeg er total pasta elsker var jeg solgt med det samme.

    Start med at sætte pastaen over og koge. Mens pastaen koger, kommer du fløden i en gryde og varmer det op til det små koger. Kom derefter saft og skal fra en stor citron i, efterfølgende kokos, salt og peber som du smager til med. Tilsidst kommer du osten i og tilføjer det kogte pasta og så skal det serveres straks. Jeg vil sige at retten er perfekt som den er, men har man en kæreste som elsker kød så steg lidt kylling til og evt. pynt med pesto og basilikum 🙂

    Ost og parmesan
    Ost og parmesan
    Tilføj ost i fløden
    Tilføj ost i fløden
    Rør rundt og tilføj pasta
    Citronpasta – Retten er snart klar
    Retten er klar til severing
    Citronpasta – Retten er klar til servering

    Håber du kan lide vores citronpasta 🙂

    Elsker du pasta retter som jeg så se flere her!

     

     

  • Oksefilet langtidsstegt – I sous vide

    Oksefilet langtidsstegt – I sous vide

    Hvis du gerne vil servere garantimørt kød hver gang og på en nem måde – Så er en sous vide måske noget for dig.
    I bund og grund er en sous vide et vandkar med en termostat der kan holde vandet på en stabil temperatur over længere tid.

    Når du steger kød i ovnen ved høje temperaturer kan det være svært altid at få kødet så mørt man ønsker det eller en flot rød eller lyserød farve – Efter smag.
    I denne opskrift viser vi hvor nemt (Hvis man altså ejer en sous vide) det er at lave en oksefilet der er ensfarvet hele vejen igennem. 🙂

    Vi startede med at pudse det værste fedt af oksefileten så den blev fin og pæn – Den fik en omgang rub bestående af: Knuste peberkorn, salt, peber, hvidløg og lidt røget paprika.
    Efter denne rub blev den puttet i en pose hvor luften blev suget ud med en vakkummaskine – Oksefileten fik nu lov at ligge i køleskabet natten over for at tage smag af vores herlige rub.

    En oksefilet klar til sous viden
    En oksefilet klar til sous viden
    Vi giver stegen en rub og ligger den i køleskabet natten over
    Vi giver stegen en rub og ligger den i køleskabet natten over
    Oksefileten kommer i en vakkumpose
    Oksefileten kommer i en vakkumpose
    Alt luften er suget ud og den er klar til køleren
    Alt luften er suget ud og den er klar til køleren

    Næste morgen kl 09:00 blev oksefileten lagt i sous viden ved en temperatur på 54 grader – Og her blev den i 9 timer indtil det var tid til næste skridt.

    Elsker du rødt kød så hold dig omkring de 54 grader :-)
    Elsker du rødt kød så hold dig omkring de 54 grader 🙂

    Når din oksefilet har været i sous viden og du tager den op, klipper du hul på posen den har lagt i – Her kommer der en herlig fond ud af det saft og rub / marinade som den har tabt mens den har ligget i vandbadet – Dette gemmer jeg altid da det er rigtig smagsfuldt – Det kan f.eks. bruges til at lave en god sovs på!
    Nå nok om det – Tag oksefileten ud af posen og lad den hvile 10 minutter – Put den i et ildfast fad og kom den i ovnen på grill / max og hold øje med den – På denne måde kan du få sværdene på toppen til at rejse og blive sprøde og velsmagende. Vigtig vigtig, hold øje med den konstant så den blot bliver sprød og ikke brændt 🙂

    En trist steg - Fortvivl ej en tur i ovnen giver sprøde svær
    En trist steg – Fortvivl ej en tur i ovnen giver sprøde svær

    Efter en tur i ovnen ser den noget mere lækker ud - oksefilet
    Sæt din ovn på en høj temperatur eller grill (Du kender din ovn bedst) og stil den ind – Hold øje med den, i løbet af kort tid skulle sværdene gerne rejse sig og blive sprøde – Når du synes den har fået nok skal den blot ud af ovnen og på et skærebræt samt serveres. Husk at skær den på tværs af muskelfibrene så er den mest mør – En fordel ved at lave den i en sous vide ved så lav temperatur er dog at den med garanti er mør.

    Oksefilet i sous vide serveret med en salat af hvidkål og granatæbler samt en pure af hvidkål, blomkål og broccoli
    Oksefilet i sous vide serveret med en salat af hvidkål og granatæbler samt en pure af hvidkål, blomkål og broccoli
    Er det ikke en fantastisk farve?
    Er det ikke en fantastisk farve?
    Rød og flot oksefilet som jeg kan lide det
    Rød og flot oksefilet som jeg kan lide det

    Når man bruger en sous vide så kan man lave kødet ved lave temperaturer fordi det sker over så lang tid. Fordelene er du kan gøre kød der ikke er mørt, mørt og dit kød beholder rigtig meget af det saft der er i det.

    Alt efter hvordan du ønsker dit kød så kan du følge dette skema – Det passer til et stykke kød på 1.5 – 2 kg. også 9 timer i sous viden.
    45 grader – Meget rødt
    54 grader – Rødt
    57 grader – Medium rødt
    62 grader – Medium
    65 grader – Medium – gemmenstegt
    72 grader – Gennemstegt

    Dagen efter 'Roastbeef' af oksefilet - Nam nam
    Dagen efter ‘Roastbeef’ af oksefilet – Nam nam
  • Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler er ikke kun for børn. Jeg må sige jeg har fået en stor kærlighed for dem. De er så nemme at lave og ingredienserne har man næsten altid stående i skabet. Denne version med reven chokolade gør dem blot ekstra lækre. Jeg har lavet dem en del gange nu, de første jeg lavede var der lidt for meget smør i. Men nu sidder opskriften lige i skabet. Start med at blande de tørre ingredienser sammen – Havregryn, sukker, vaniljesukker, kakao pulver og revet chokolade. Kom derefter smørret i og rør til det samler sig. Stil derefter skålen i køleskabet i 30 minutters tid og herefter formes dejen til små kugler og til sidst trilles kuglerne i flormelis. Jeg synes de skal være kolde når de serveres, så i køleskabet med dem.

    Havregrynskugler
    Havregrynskugler
    Nu med flormelis og klar til servering
    Nu med flormelis og klar til servering

    Ps. De er bare for lækre 🙂

  • Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Jeg har fået en stor pose persiske pistacienødder af min svigermor som hun havde med hjem fra en ferie i Iran. De er fantastiske, store og med masser af smag. Her kommer opskriften på muffins med marcipan og persiske pistacienødder. Det skal lige siges at alm. pistacienødder fra den lokale købmand sagtens kan bruges. Det er jo ikke lige hver dag der dumper en pose persiske pistacienødder ind af døren 🙂

    Start med at piske smør, sukker og æggen luftig. Derefter river du marcipanen på et rivejern og hakker pistacienødderne lidt groft. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen samen med marcipan, pistacienødder og mælk. Fordel dejen i muffins formene og bag den i ovnen ved 180 grader i 15 – 20 min.

    Muffins dej
    Muffins dej
    Periske pistacienødder
    Persiske pistacienødder

    Afkøl kagerne og pynt med glasur rørt af flormelis og vand og til sidst pynt med fint hakkede pistacienødder. Min muffins bradepande kan der kun være 12 stk i så jeg bagte over to omgange og den sidste potion dej kom jeg lidt hakkede chokolade i og det blev de bestemt ikke dårligere af.

    Muffins uden glasur
    Muffins uden glasur
    Muffins med marcipan og pistacie
    Muffins med marcipan og pistacie

     

     

  • Risotto med spinat og champignon

    Risotto med spinat og champignon

    Den står altså på risotto igen – Hvis du har prøvet vores risotto med svampe så er jeg sikker på denne også falder i din smag.
    Fremgangsmåden er næsten den samme som vores anden opskrift, men da vi har lidt forskellige ingredienser i får i den lige her igen. 🙂

    Start med at hakke skalotteløg og hvidløg rigtig fint. Dette skal du svitse af på panden et par minutter i olivenolie – Når løgene bliver klare tilsætter du risotto risene.
    Disse skal nu have 2-3 minutter før du skal tilsætte ca. 2 dl hvidvin – Husk at skænk et glas til dig selv i mellemtiden, husk at det er vigtigt at hygge når man laver god mad!

    Når hvidvinen er ved at være fordampet skal du bruge din hønsebouillon, jeg vælger altid at starte med at lave ca. 1½ l da det er lidt op og ned hvor meget jeg får brugt undervejs – Det er i hvert fald altid over 1l, som andre opskrifter foreskriver.
    Tilsæt lidt hønsebouillon af gangen og lad risene optage væsken, dette skal du gentage indtil at risene er bløde og til at spise – Ergo må du altså gerne smage på retten ofte mens du laver den, og det er jo heller ikke en skidt ting.

    Risottoen hygger sig på panden
    Risottoen hygger sig på panden

    Mens denne process står på skal du finde dine svampe frem og riste dem af i olivenolie i høj varme – Jeg kan godt lide de bliver rigtig sprøde da det giver en god kontrast til den lidt bløde og cremede risotto.

    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe
    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe

    Når din risotto har den ønskede konsistens (Risene er til at spise, og altså ikke hårde inden i men slet heller ikke udkogte…) tilsætter du revet parmesan samt persillen som skal hakkes først, – Herefter smager du til med salt og peber. Når du har ramt den ønsket smag putter du dine spinatblade i som hurtigt falder sammen – Når de er faldet sammen er retten færdig.

    Spinaten kommes i risotto med spinat og svampe
    Spinaten kommes i
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!

    Serveres straks herefter på en flot tallerken – Husk evt. at gemme lidt af svampene til at putte på toppen. Retten kan serveres med brød til og gerne ekstra parmesan 🙂

    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
  • Rodfrugter i ovn

    Rodfrugter i ovn

    Det er jo januar, og årets nytårsforsæt om slankekuren er sparket i gang – så hvorfor ikke gøre det lidt lækkert?
    Rodfrugter kan faktisk blive rigtig lækre – hvis de bare tilberedes på den rigtige måde – Det er jo ikke ligefrem fordi en pose blandet rodfrugter ligger og smiler til dig, når den ligger i grøntafdelingen hos din lokale købmand. 🙂

    Start med at skrælle rodfrugterne og skær dem ud i firkantet stave der er ca. lige store.

    Rodfrugter skåret i stave
    Skåret i stave

    Find en god stor frysepose og kom dem i den. Her kommer tricket så, bland 2 spsk honning godt op med 2 spsk. olivenolie, lidt salt samt peber og rør indtil det har en lignende masse (Det kan hjælpe lidt at tilsætte 1 spsk varmt vand så er det nemmere at blande) – Straks efter kommer du dette i posen til dine rodfrugter, får slået en knude på posen og herefter skal du ryste det hele indtil du kan se at alle rodfrugter er smurt godt ind i vores herlige marinade.

    Rodfrugter i posen med marinaden - Ryst ryst ryst ..
    I posen med marinaden – Ryst ryst ryst ..
    Rodfrugter i fad
    I fad – Klar til at blive spist!

    Rodfrugterne skal nu bare sættes i ovnen, i et fad, i ca. 40 minutter 180 grader så er de klar – De bliver rigtigt velsmagende og lige til at guffe i sig. 🙂
    Ps. hjemme hos os plejer vi at i at lægge et par kinesiske hvidløg ved – De smager nemlig også super godt når de har været i ovnen – Husk at prik et par huller i dem før de ligges ved rodfrugterne da de ellers kan eksplodere – Og det klistre! 🙂

  • Ørredpie – Verdens bedste måde at servere ørred!

    Ørredpie – Verdens bedste måde at servere ørred!

    I vores familie har denne ret været en klassiker i mange år – Hver gang min far havde været ude at fiske og han havde ørreder med hjem stod den næsten altid på ørredpie.
    Retten er faktisk ret nem at lave og det smager rigtigt godt – Og det er jo vigtigt at få noget fisk der indeholder de sunde Omega-3 fedtsyrer, der kan være svære at få igennem anden mad.

    Før du kan gå i gang med denne opskrift, skal du enten have en kødhakker eller en god blender.
    Nå nok om det, lad os komme i gang med opskriften 🙂

    Først skal indvoldene fjernes fra fisken og herefter skal de koges små 25 minutter – Når de vender “vrangen” ud, så er de ved at være der.
    Lad fiskene køle af før du går videre, kan evt. gøres under koldt vand.

    Pillede ørred til ørredpie
    Pillede ørred til ørredpie

    Fjern skindet og pil alt det fine kød af og kom det i en skål – Sørg for der kommer så lidt ben med så muligt 🙂
    Find din kødhakker eller blender frem. Skiftevis skal den nu fodres med kødet fra ørreden, skalotteløg og champignon. Når det hele er hakket skal hvidvinen samt fløden i – Nu skal det røres godt indtil du har en lignende fiskemasse, der ikke er alt for smattet. Når konsistensen er fin skal det smages til. Kødet er jo allerede kogt så begynd at smag på herlighederne og smag så til med salt, peber og evt. mere fløde og hvidvin efter behov 😉

    Ørreden hakkes med champignon og skalotteløg - ørredpie
    Ørreden hakkes med champignon og skalotteløg
    Fiskemassen til ørredpie - Tid til at smage til!
    Fiskemassen til ørredpie – Tid til at smage til!

    Fiskemassen er nu klar – Find et ildfast fad og lig et lag butterdej i bunden og op af kanterne – Herefter fylder du fiskemassen i og laver et låg oven på – Er det kreativ er det her du får skåret et par små søde fisk ud så den bliver dekorativ – Det var jeg ikke selv denne gang 😉

    Låget på din ørredpie kan pensles med æg hvis ønsket – Men det er ikke nødvendigt og det er sjældent jeg gør det.
    Den er nu klar til en tur i ovnen ved ca. 180 grader i 30-35 minutter – Indtil butterdejen begynder at blive gylden og sprød ovenpå.

    Kan portions anrettes - ørredpie
    Kan portions anrettes
    Kan også laves i fad :-)
    Kan også laves i fad 🙂

    Retten serveres på bordet eller i små portionsanretninger med smeltet smør og citron blandet til – Mums!
    Hvis du godt kan lide fisk så se nogle af vores andre opskrifter med fisk her.

    Fandt lige et gammelt billed af en lidt flottere en – Vær kreativ 🙂

    Kreativ ørredpie
    Kreativ ørredpie