Hvem elsker ikke Nutella. Stik snuden ned i bøtten og duften er himmelsk synes jeg 🙂 Jeg er en af dem der kan finde på at tage Nutella på en ske og spise det rent! Jeg putter smør under min Nutellamad så man ikke kan se hvad der er øverst og nederst . Jeg indrømmer det gerne. 🙂
Pisk fløden i en skål . Rør Nutella og flormelis sammen i en skål . Vend halvdelen af af den piskede fløde over i nutellaen. Vend derefter det hele tilbage i flødeskålen og rør det hurtigt sammen. Kom det i køleskabet i et par timer. Kom cremen på den afkølede kage eller imellem kagen.
Og ja det er okay at slikke skålen ren ! 🙂
Kagen som jeg har lavet er min mors chokolade kage som er på hjemmesiden. Den kan du finde her
Nu er der sæson for blåbær og man kan få dem billig så det skal udnyttes. Det behøves ikke være svært eller tidskrævende hvis man skal bage
noget lækkert. Følg disse 3 enkelte steps og vupti du har nogen lækre muffins.
1:
Start med at piske smør, sukker, marcipan og vaniljesukker blødt og cremet. Pisk æggene i og pisk til dejen skifter farve til hvid/ lysere.
Dej til muffins
2:
Rør A38, mel og bagepulver i dejen og vend til sidst blåbærrene i.
3:
Kom dejen i muffins forme og bag dem i ovnen ca 15 – 20 min ved 180 grader. Min muffins bageform er der plads til 12 stk så jeg bagte over to omgange de sidste 6 stk kom jeg lidt hindbær i dejen.
muffins i formeLækre muffins med blåbærHjemmelavet muffins med bær
Hvis du er til farsbrød, syntes jeg du skulle prøve denne lækre udgave med kylling, den er fuld af smag og saftig. Den smager rigtig godt, både varm og kold, og så er den rigtig god på en rugbrød til en madpakke dagen efter.
Jeg startede med at hakke kyllingefileterne, da det var gjort tog jeg æggene og blandede det i farsen. Jeg blændede et løg, og pressede saften ud, da jeg syntes det ville blive for meget at tage hele løget i, så jeg nøjedes med saften 🙂 Salten og peberen blev tilsat, og jeg rørte godt i farsen, så den blev blandet godt.
Ingredienserne kommes i farsbrødet
Da kyllingefarsen var rørt, tog jeg noget feta som jeg havde til overs, og blandede det i, og det blev faktisk ganske godt 🙂 Jeg fordelte farsen i et ildfast fad, og tog nogle buketter broccoli og fordelte den ud i hele farsen, sammen med nogle gulerødder jeg havde skåret i skiver. Jeg tog en dejskraber for at fordele farsen jævnt, og dække grøntsagerne nogenlunde til af fars.
Broccoli og gulerødder stoppes ned i farsen, som bagefter bliver glattet ud
Derefter blev der fordelt en pakke bacon ovenpå farsbrødet, som også gør at den ikke bliver tør i ovnen, men det er også med til at give en dejlig smag til kyllingefarsbrødet. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 g, i 45 min.
Kyllingefarsbrødet er blevet foret med bacon, og er klar til at komme i ovnen
Som tilbehør til farsbrødet lavede jeg en ganske almindelig kartoffelmos, dog med et enkelt fed presset hvidløg blandet i.
Kartofler, hvidløg, smør og lidt mælk
Det smagte super godt til, men hvis man er til sovs, så ville der helt sikkert blive en knaldhamrende god sovs ud af det kyllingefarsbrød. Bare husk at tage væden fra hvis du vil lave det 😉
Kyllingefarsbrødet med kartoffelmos er klar til at blive serveret
Kyllingefond:
Når du skal lave din egen fond, er det vigtigt du har en stor gryde, da det kommer til at fylde meget. Jeg startede med at klargøre alle de ingredienser som jeg skulle have i, det vil sige, løg, persille, timian kviste, hele peberkorn, kylling, bladselleri, gulerødder, laurbærblade og porrer.
Grøntsagerne til hønsesuppen gøres klar
Da ingredienserne var kommet i en stor gryde, tilsatte jeg vand, så alle ingredienserne var tildækket af vand. Bouillonen skal bringes let i kog, så den ender med at stå og simre. Bouillonen skal simre stille og roligt de næste 6-7 timer, men de første par timer skal der skummes fedt fra bouillonen ca hver 30 min. Ingredienserne skal hele tiden være dækket til med vand, så der skal tilføjes lidt vand hen af gangen. Smag suppen til et par gange under forløbet, så kan du jo altid nå at tilføje lidt ekstra hvis du mener det er nødvendigt 🙂
Hønsekødssuppen er klar til at stå de næste 7 timer 🙂
Da min fond var færdig, tog jeg alle ingredienserne fra, så det kun var fonden der var tilbage. (Brug evt. en si) Kyllingefonden blev sat til afkøling, så jeg bagefter kunne skumme fedtet fra.
Grøntsagerne og kyllingen blev sorteret fra hinanden, da jeg ville gemme kyllingen til at lave tarteletter af. Kyllingen havde en utrolig god smag da den havde kogt så længe, og sammen med grøntsagerne.
Denne kyllingefond er fryseegnet.
Kødboller:
Da jeg skulle lave kødbollerne valgte jeg at lave dem at kyllingekød.
Jeg startede med at hakke kyllingen, derefter blev der tilføjet æg, mel, et hakket/blendet løg, salt/peber og lidt hjemmelavet fond.
Farsen til kødbollerne skal røres sammen
Det blev rørt godt sammen med en håndmixer og stillet på køl en halv times tid. Derefter satte jeg noget vand over til kogning, og jeg lavede en lille smagsprøve på kødbollerne. Bare lige for at se om smagen var den rigtige, eller om der skulle noget mere i. Hvis smagen er den rigtige kan du godt begynde at forme nogle små kugler med en teske, men pas på de ikke bliver for store, da de vokser når de kommer i den kogende vand. (Mine blev desværre lidt for store syntes jeg) De skal kun koge en 2-4 min. og så er de klar til at blive taget op igen med en hulske.
Når kødbollerne er ved at komme op til overfladen, er de ved at være færdige
Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂
Melboller:
Da jeg skulle lave melbollerne, startede jeg med at smelte noget smør i en gryde sammen med noget vand, da det var smeltet og kogte let tilføjede jeg melen, som blev rørt godt ud, så det blev til en sammenhængende masse. Jeg tog gryden af varmen, så det kunne stå og køle lidt af. Da massen var afkølet, tilføjede jeg æggene, et af gangen og rørte det godt ud sammen med noget salt og peber.
Dejen til melbollerne er lavet, og er nu klar til at blive rullet
Melbolledejen blev formet med en teske til små boller, men også her skal du være forsigtig med ikke at gøre dem for store, da de hæver noget i den kogende vand. Lad dem koge en 4-5 min.
Lige som kødbollerne er melbollerne ved at være færdige når de flyder ovenpå
Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂
Når kyllinge fonden, kød og melboller er lavet, tilføjede jeg porrer og gulerødder og lod det koge op sammen
Det er vigtigt at melbollerne især, ikke kommer op og koge rigtigt, da de vokser meget så, mine blev desværre lidt for store, men de smagte fantastisk 🙂
Marcipan og chokolade så bliver det ikke bedre og nemmere 🙂
1. Rør smør, sukker, reven marcipan og vaniljesukker til det er cremet og luftigt. Pisk ægget i efterfølgende. Pisk det hele rigtig godt, hvis der er en turbo knap så tryk på den.
2. Rør cremefraiche, mel og bagepulver i dejen og vend til sidst chokoladen i.
3. Find nogen forme og fyld dejen i dem.
Jeg købte chokolade knapper, men alm chokoladeplade som du hakker er også fint. Bag dem i ovnen på 180 grader i 20 min.
Man kan vælge at pynte det med chokolade eller vanilje glasur, eller spise dem som de er 🙂
Mangler du en nem og lækker dessert, så prøv denne Mango og nektarincreme med hindbær. 🙂
Mango og nektarin
Tager kun 10-15 minutter at lave og der er super meget smag i denne.
Mangoen ‘skrælles’ og skæres i skiver / stykker så de kan gå i blenderen eller brug en stavblender. Det samme skal du gøre med nektarinerne.
Mango og nektrainerne får en gang med blenderen..
Frugtkødet køres på blenderen og smages til med sukker løbende. Massen stilles på køl til den skal bruges.
Anrettes i små glas, pyntes med skyllet hindbær og drysses med lidt flormelis.
Klar til at blive spist 🙂
Man kan evt. også bruge kokos i “skræller” som pynt, passer også rigtig godt til denne lækre dessert.
En hurtig omgang aftensmad. Forbi den lokale fiskehandler, lidt citron, dild, hytteost, avocado og et godt stykke ristet rugbrød. Så har du en sund og hurtig aftensmad.
Kom rødspætterne i et fad. Riv skallen fra citronen og pres saften over fisken kom dild og groft salt på sæt dem i ovnen på 200 grader i 20 min ca. Rist et godt stykke brød mos lidt avokado oven på og kom fisken på drys evt. med lidt ekstra dild eller persille. Spis det sammen med hytteost. Vi kan anbefale den fra Karolines med 4 slags løg.
Frikadeller er en stor yndlings ret hjemme hos os. Vi spiser dem med kartofler, rugbrød eller i pitabrød. Denne dag stod den på frikadeller og pitabrød.
Start med at finde en skål frem kom kødet i. Kom forårsløg, krydderurter, hvidløg i en foodprocessorer og blend det kort. Tilsæt det i farsen og rør det sammen.
Forårs løg, dild og brødkarseBlendet
Derefter kommer du salt, peber, og sennep i. Tilsidst kommer du æg og havregryn i til det har den passende konsistens så du kan forme bollerne.
Fars med brødkarseDellerne på panden
Kom en klat smør på en pande sammen med olie og steg dem gylden og sprøde på alle sider.
Lækre frikadeller
Vi har tidligere lavet frikadeller både med svinekød og kyllingekød. Disse opskrifter er bestemt værd at prøve. Hvis du ønsker at se disse opskrifter
Se vores version lavet med kyllingefars og svinefars her.
Kalvefilet i saltdej – En smag som du aldrig glemmer!
Det var på tide, at der skulle prøves noget nyt hjemme i vores lille køkken så vi faldt over denne opskrif.
Hvis man udelukkende kigger på billederne kan det virke lidt uoverskueligt, men det er faktisk meget nemt, men det tager dog lidt tid 🙂
Men lad os komme i gang, vi er sultne.
Fremgangsmåde:
Vi starter med at forvarme ovnen til 160 grader. Ta’ din steg og prøv at fjerne lidt af fedtet. Stik efterfølgende nogen dybe huller i kødet (spids kniv). Stik rosmarin kviste nede i hullerne, lav gerne mange huller. Efterfølgende snører du stegen op (Som en roastbeef steg). Krydr det hele med salt og peber og steg det kraftigt hele vejen rundt, men ikke steg det tørt, hellere lidt rød end gennemstegt.
kalvefilet med rosmarinKalvefilet er snøret opstegt kalvefilet
Så skal du lave selve dejen til kødet, her finder du en skål frem og blander mel, salt (250gram) og dine æg. Ælt det hele godt sammen til en dej klump. Tilføj lidt vand, hvis det er for tørt. Fordel ca. 1/3 af dejen ud på bagepapir så det er en smule større end selve stegen og læg stegen oven på dejen.
Stegen på dejen
Rul resten af dejen ud så det er i ca. dobbelt størrelse og smid det hen over stegen. Tryk herefter dejen godt sammen hele vejen rundt så den er godt lukket. Pensel det hele med æg og stil stegen i ovnen i ca. 20min. og ta’ den ud efterfølgende og lad den hvile i ca. 30min.
Klar til ovnenStegen er nu færdig
Skær dejen op i toppen og varm den ca. 5 min i ovnen ved 235 grader. Nu er den klar til servering.
Ps. vil ikke anbefale at spise brødet, det er meget saltet 🙂
Så er vi i gang med endnu en kødret som er krydret med rosmarin. Retten indeholder meget få ingredienser men dette er ikke vigtigt for at få en smagfuld ret. Det handler om at frembringe smagen i kødet.
Du skal starte med at skære dine chorizo i stifter og læg dem i fryseren i ca. 45min og efterfølgende forvarm ovnen til ca.235 grader. Da en svinekam/filet indeholder meget fedt, så valgte vi at skære så meget væk som muligt. Du tager en skarp kniv og lave nogen dybe huller i stegen så der både er plads til rosmarin og chorizo pølsen. Stik dem nu i hullerne og bagefter gnid stegen i olie sammen med salt.
chorizo
Placere stegen i et ildfast fad og steg den i ovnen i ca. 15 min og derefter skru ned ovnen ned på 150 grader og gi’ den yderligere 50min. Tag stegen og lad den hvile et lunt sted i omkring 20 min. Inden servering så skruer du godt op for ovnen igen og steg den i ca. 5 min sammen med 1/2 dl vand så den får en gyldent farve.
nakkekam med ChorizoNakkekam med Chorizo efter en tur i ovnen
Nu er du klar til at byde dine gæster til bords 🙂
Klar til spisning
Ps. Vi spiste det sammen med kartofler som er lavet i ovnen.