Category: Uncategorized

  • Farseret svinemørbrad

    Farseret svinemørbrad

    Vores vinderret fra MasterChef-konkurrencen

    Som I nok ved, var madtanterne inviteret til Carte d’or MasterChef-konkurrencen og som Ii nok også ved, så vandt vi 🙂 Nu kommer opskriften på farseret svinemørbrad, håber I kan lide den.

    1. Start med at skære senerne væk fra kødet, men behold lidt af fedtet, det giver nemlig smag til retten.
    2. Skær en lang rille igennem kødet, men sørg for ikke skære igennem
    3. Skær grøntsagerne fint (peberfrugt og champignon)
    4. Fyld den ene mørbrad med mozzarellaost og halvdelen af grøntsagerne. Fyld den anden mørbrad med flødeost og resten af grøntsagerne. Drys salt og peber på kødet.
    5. Bind kødet ind i snor så det hele bliver holdt fast.
    6. Steg det i ovnen på 180 grader i 45 minutter ( tjek til kødet løbende)

    Vi spise retten med kartoffelmos, som vi anrettede i små muffinsforme. De havde lige været en tur i ovnen i ca. 15 minutter, så de fik en sprød overflade.
    Ydermere lavede vi en selleripuré. Du koger blot selleri sammen med fløde i ca. 30 minutter til det bliver mørt og efterfølgende bruger du en blender for at gøre det helt fint. Smag det til med salt og peber.

    Vi serverede en god champignonsauce til retten.

     

    mørbrad fyld med grønstsager
    Svinemørbrad fyldt med grøntsager og mozzarella
    mørbrad med smørost
    Mørbrad med smøreost
    2 forskellige mørbrad
    2 forskellige mørbrad
    Bind kødet fast bedst muligt
    Bind kødet fast bedst muligt
    Selleripuré
    Selleripuré
    Kartoffel mos med gulerødder
    Kartoffelmos med gulerødder
    Den færdige ret
    Den færdige ret
  • Farsbrød med friske tomater og feta

    Farsbrød med friske tomater og feta

    Farsbrød med friske tomater og feta

    Start med at smide kødet i en stor skål og tilføj finthakkede eller revne løg. Herefter tilsætter du æg og mel. Rør godt rundt i det hele og tilsæt mælk lidt efter lidt indtil konsistensen bliver fast. Tilsæt salt og peber. Tag noget bagepapir og smør det med lidt olie, så kødet slipper hurtigt. Bred kødet ud på bagepapiret så det ca. er 2-3cm tykt. Drys kødet med fetaost, forårsløg og friske tomater. mas det lidt ned i kødet og rul det sammen til en pølse ved hjælp af bagepapiret. Sørg for at samlingen vender ned, så købet ikke åbner sig i varmen. Smid hele herligheden i et smurt ovnfast fad og smør farsen med lidt olie. Bag den i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 50-60 minutter.

    Vi spiste vores ret med kartofler og en hvid sovs.

    Oksefars til farsbrødet
    Oksefars til farsbrødet
    Farsen er rullet ud
    Farsen er rullet ud
    Farsbrødet med fyld
    Farsbrødet med fyld
    Farsen er rullet sammen
    Farsen er rullet sammen
    Farsbrød - Klar til tilberedning
    Farsbrød – Klar til tilberedning
    Klar til at blive serveret
    Klar til at blive serveret

     

  • Thailandsk gryderet med stegt kylling

    Thailandsk gryderet med stegt kylling

    Thailandsk gryderet – Opskriften stammer fra Wokshop

    Vi er fuldstændige vilde med wokshop hjemme ved os. Det er et must, at vi skal spise derinde når vi er i København. Specialt nr. 20 Phat Phrik Khing Gai er vi vilde med. De var så søde, at vise mig hvilken karry de brugte. Så nu har jeg selv været ved at lave min egen wokshop-ret hjemme i vores lille køkken  – og det blev faktisk rigtig godt. Jeg måtte lige ned forbi en specialbutik først, da Thailandske bønner, auberginer, kaffir limeblade og friske peberkorn ikke lige er noget de har i Netto 🙂  Vi fandt en Thailandsk butik i Aalborg, dog havde de desværre ikke Thailandske friske peberkorn. Men det blev også godt uden.

    Start med at svitse kylling på en pande i noget olie i et par minutter, så det blot får farve på alle kanter. Kom derefter rød karry paste i og røre det rundt sammen med kyllingen. Lad det stå og simre. Mens det simrer,  skærer du bønner og auberginer – de skal også svitses på en pande med lidt olie i et par minutter.

    Derefter kommer du bønner og auberginer (skåret i skiver) over til kyllingen og hælder kokosmælk over, kom til sidst kaffir limeblade i og lad retten stå og simre i ca. 5 min og smag til. Hvis den er for stærk så kom lidt mere kokosmælk i.

    Hvis du er til mere power så kom lidt Cchili i, men pas på for den røde karry paste er rimelig stærk i sig selv. Husk det er et must at der kommer kaffir lime blade i da det giver en fantastisk smag. Spis retten sammen med ris og eventuelt et godt stykke brød.

    Billede af ingredienserne
    Billede af ingredienserne
    Stegte bønner
    Stegte bønner
    Kylling med karry og kokosmælk
    Kylling med karry og kokosmælk
    Den færdige ret
    Den færdige ret

     

     

     

     

  • Lakselasagne med citron ostesovs

    Lakselasagne med citron ostesovs

    Lakselasagne

    Start med at komme laksen i et ildfast fad, pres en halv citron over laksen bag den i ovnen på 200 grader i 15 min.

    Mens laksen bager skal grøntsagerne ordnes og ostesovsen laves. Hak forårsløg og tomater og svits dem på en pande. Riv squash og svits det sammen med forårsløg og tomater i 1 1/2 min og stil det hele til side.

    Så er det tid til vores citron-ostesovs. Smelt smør, kom melet i og pisk mens du tilsætter sødmælken lidt efter lidt. Kog det let op og tilsæt osten under svag varme og smag det til med salt, peber, muskatnød, citron  og hvidløg.

    Skyl spinatblade og basilikum godt og nu skal lasagnen samles. Start med grøntsagerne, så spinat/basilikum blade derefter laks og så citron ostesovs. Dæk det til med lasagneplader. Husk at slutte af med citron-ostesovs og drys med ost øverst.

    Bag lakselasagnen i ovnen på 200 grader i 30 min. Så er der serveret. :  ) Denne ret er bestemt også børnevenlig.

    De færdige ingredienser
    De færdige ingredienser
    Lasagnen i lag
    Lasagnen i lag
    lakse lasagne i lag
    Snart klar til ovnen
    Den færdige lasagne
    Den færdige ret

    Værsgo, håber I kan lide vores lakselasagne 🙂

     

     

  • Kyllinge lasagne med spinat og basilikum

    Kyllinge lasagne med spinat og basilikum

    Lasagne med kylling

    Denne ret er bare altid et hit hjemme hos os. Her kommer opskriften på min kyllingelasagne.

    Start med at skære alle grøntsagerne fint (bladselleri, rød peber og løg) og svits dem en gryde med lidt olie i et par minutter. Hæld det over på en tallerken og svits kødet i samme gryde i 3-5 min. Kom derefter grøntsagerne tilbage i gryden til kødet. Tilsæt derefter hakkede friske tomater samt presset hvidløg og smag til med salt og peber.

    Ostesovs

    Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk det godt sammen. Tilsæt sødmælk lidt efter lidt til en ensartet masse. Kom til sidst ost i og pisk under svag varme til osten er smeltet. Gem lidt at osten til at drysse oven på lasagnen til sidst.
    Smag til med muskatnød, salt og peber. Skyl spinatblade og basilikum grundigt og efterfølgende skal lasagnen lægges sammen.

    Først kød, så spinat- og basilikumblade, ostesovs og tilsidst lasagneplader – forsæt sådan. Dog slut af med ostesovs på toppen og drys det sidste ost på.

    Bag retten i ovnen på 200 grader i 30 minutter. Kyllingelasagne er en fantastisk børneret, min datter på 10 måneder elsker det.

    Hakkede kyllingekød med grøntsager
    Hakkede kyllingekød med grøntsager
    Lasagnen i lag
    Lasagnen i lag
    Kylling lasagne - Taget ud af ovnen
    Taget ud af ovnen

     

     

  • Pizzamuffins på 30 min

    Pizzamuffins på 30 min

    Lækre pizzamuffins

    Nogle gange skal det altså bare gå stærkt! Vi fik lige uventet besøg af sultne småbørn, så jeg klappede lige et par pizzamuffins sammen. Jeg kunne bestemt godt have lavet en dobbelt portion, da de voksne også syntes, de var gode.. OG ja jeg er skyldig… dejen er købt færdiglavet. Det sker en gang imellem hvis man har en travlt hverdag : )

    Start med at lave tomatsovsen, kom tomaterne i en skål og blend det sammen med hvidløg, salt, basilikum og sukker – Smag til. Rul pizzadejen ud og kom tomatsovsen på. Drys derefter pepperoni og skinke på dejen og kom til sidst ost på. Så skal den rulles og skæres i ca. 4-6 cm tykke skiver, det var mine.Kom dem derefter op i en muffinsform, som er smurt med lidt oliven olie, og pres dem lidt sammen i siden. Så er de klar til ovnen. De skal bages i 20 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader.

    Tip: revet parmesanost, lidt oliven eller lidt chorizo er også super lækkert, hvis det er til de voksne.

    Så hurtigt kan disse søde pizzamuffins laves:)

    Den købte pizzadej er rullet ud og fyldt
    Den købte pizzadej er rullet ud og fyldt
    Skåret ud i mindre stykker og klar til ovnen
    Skåret ud i mindre stykker og klar til ovnen
    Så hurtigt kan de laves og mums de smager godt
    Så hurtigt kan de laves og mums, de smager godt
    Klar til spisning
    Pizzamuffins klar til spisning

     

     

     

  • Citronpasta

    Citronpasta

    En lækker og nem pastaret

    Vi har fået denne ret hjemme ved nogle af vores gode venner og da jeg er total pasta elsker var jeg solgt med det samme.

    Start med at sætte pastaen over og koge. Mens pastaen koger, kommer du fløden i en gryde og varmer det op til det små koger. Kom derefter saft og skal fra en stor citron i, efterfølgende kokos, salt og peber som du smager til med. Tilsidst kommer du osten i og tilføjer det kogte pasta og så skal det serveres straks. Jeg vil sige at retten er perfekt som den er, men har man en kæreste som elsker kød så steg lidt kylling til og evt. pynt med pesto og basilikum 🙂

    Ost og parmesan
    Ost og parmesan
    Tilføj ost i fløden
    Tilføj ost i fløden
    Rør rundt og tilføj pasta
    Citronpasta – Retten er snart klar
    Retten er klar til severing
    Citronpasta – Retten er klar til servering

    Håber du kan lide vores citronpasta 🙂

    Elsker du pasta retter som jeg så se flere her!

     

     

  • Risotto med spinat og champignon

    Risotto med spinat og champignon

    Den står altså på risotto igen – Hvis du har prøvet vores risotto med svampe så er jeg sikker på denne også falder i din smag.
    Fremgangsmåden er næsten den samme som vores anden opskrift, men da vi har lidt forskellige ingredienser i får i den lige her igen. 🙂

    Start med at hakke skalotteløg og hvidløg rigtig fint. Dette skal du svitse af på panden et par minutter i olivenolie – Når løgene bliver klare tilsætter du risotto risene.
    Disse skal nu have 2-3 minutter før du skal tilsætte ca. 2 dl hvidvin – Husk at skænk et glas til dig selv i mellemtiden, husk at det er vigtigt at hygge når man laver god mad!

    Når hvidvinen er ved at være fordampet skal du bruge din hønsebouillon, jeg vælger altid at starte med at lave ca. 1½ l da det er lidt op og ned hvor meget jeg får brugt undervejs – Det er i hvert fald altid over 1l, som andre opskrifter foreskriver.
    Tilsæt lidt hønsebouillon af gangen og lad risene optage væsken, dette skal du gentage indtil at risene er bløde og til at spise – Ergo må du altså gerne smage på retten ofte mens du laver den, og det er jo heller ikke en skidt ting.

    Risottoen hygger sig på panden
    Risottoen hygger sig på panden

    Mens denne process står på skal du finde dine svampe frem og riste dem af i olivenolie i høj varme – Jeg kan godt lide de bliver rigtig sprøde da det giver en god kontrast til den lidt bløde og cremede risotto.

    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe
    Svampene ristes til risotto med spinat og svampe

    Når din risotto har den ønskede konsistens (Risene er til at spise, og altså ikke hårde inden i men slet heller ikke udkogte…) tilsætter du revet parmesan samt persillen som skal hakkes først, – Herefter smager du til med salt og peber. Når du har ramt den ønsket smag putter du dine spinatblade i som hurtigt falder sammen – Når de er faldet sammen er retten færdig.

    Spinaten kommes i risotto med spinat og svampe
    Spinaten kommes i
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!
    Spinaten er faldet sammen og retten er klar!

    Serveres straks herefter på en flot tallerken – Husk evt. at gemme lidt af svampene til at putte på toppen. Retten kan serveres med brød til og gerne ekstra parmesan 🙂

    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
    En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe
  • Boller i selleri

    Boller i selleri

    Boller i selleri

    Boller i selleri er et godt alternativ til boller i karry, og hvis man køber ekstra kød kan man lave bollerne og gemme halvdelen til boller i karry. Man kan spare rigtig mange penge i sit madbudget ved at tænke et par dage frem.

    Start med at sætte en gryde over med vand ca. 1 1/2 l – kom bouillon i og lad det komme op og koge. I mens kommer du farsen i en skål, riv løgene og kom det i farsen sammen med æg, mælk. Tilføj mel lidt efter lidt indtil farsen er nem at forme til små runde bolde og tilføj herefter sellerisalt, peber i farsen.

    kødfars til boller i selleri
    kødfars til boller i selleri

    Nå vandet koger former du bollerne og kommer dem ned i det kogene vand. Kom ikke for mange i af gangen. De skal koge ca 10 min. Tag en bolle op og tjek efter om den er gennem kogt.  HUSK vandet som du har kogt bollerne i skal du gemme!

    Bollerne koger i vandet
    Bollerne koger i vandet

    Nå du har kogt alle bollerne stiller du dem tilside også skal du i gang med selleri sovsen start med at skrælle og skære sellerien i tern. Kog dem i vandet som du kogte bollerne i og tilsæt evt. 1/2 liter vand yderligere, Kog sellerien indtil de er møre. Tag dem op af vandet. (HUSK at gemme vandet).

    Selleri står klar til kogning
    Selleri står klar til kogning

    Tag en ny stor gryde smelt noget smør og kom mel i ligesom nå du vil lave en opbagt sovs. Kom vandet i lidt efter lidt og pisk samtidig. Tilføj herefter fløde, pisk og varm det godt igennem til du føler det har den rigtige kondistens. Smag det til med sellerisalt og evt. hvid peber. Kom bollerne og sellerien over i sovsen og varm det hele igennem også er der spise tid. Vi fik boller i selleri sammen med ris.

    Opbagt sovs til retten
    Opbagt sovs til retten
    Retten er snart klar
    Retten er snart klar

    Min brors kommentar,  jeg tror faktisk jeg fortrækker boller i selleri fremfor boller i karry….. 🙂

  • Pasta med hjemmelavede pesto og ærter

    Pasta med hjemmelavede pesto og ærter

    Pasta med hjemmelavede pesto og ærter

    Denne lækre ret med hjemmelavede pesto er super lækker, super nem og hurtig at lave, alt du skal gøre er:
    Kog pastaen efter den anvisning der er på pakken, de sidste par minutter af pastaens kogetid tilsættes ærterne. Når det er færdig skal du lade pastaen og ærterne dryppe af i en sigte, så de ikke er så våde.
    Imens pastaen står og koger skærer du noget bacon i tern, og steger det på panden. Når baconen er stegt lader du den dryppe af på et stykke papir, så noget af alt fedtet kommer fra.

    Nogle af de lækre ingredienser til retten
    Nogle af de lækre ingredienser til retten

    Pestoen laver du ved at ingredienserne i en blender – Blendes indtil det har en jævn masse
    Når der er gjort vender du pestoen sammen med pastaen og rør rundt så det bliver godt fordelt. Skær courgetten i fine små tern, og bland den i salaten.

    Pestoen til pastaen - Her blendes den
    Pestoen til pastaen – Her blendes den
    Den færdige pesto
    Den færdige pesto
    Pestoen blandes i
    Pestoen blandes i
    Pestoen blandes i
    Den færdige ret
    Den færdige ret