Category: Kager

  • Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler med revet chokolade

    Havregrynskugler er ikke kun for børn. Jeg må sige jeg har fået en stor kærlighed for dem. De er så nemme at lave og ingredienserne har man næsten altid stående i skabet. Denne version med reven chokolade gør dem blot ekstra lækre. Jeg har lavet dem en del gange nu, de første jeg lavede var der lidt for meget smør i. Men nu sidder opskriften lige i skabet. Start med at blande de tørre ingredienser sammen – Havregryn, sukker, vaniljesukker, kakao pulver og revet chokolade. Kom derefter smørret i og rør til det samler sig. Stil derefter skålen i køleskabet i 30 minutters tid og herefter formes dejen til små kugler og til sidst trilles kuglerne i flormelis. Jeg synes de skal være kolde når de serveres, så i køleskabet med dem.

    Havregrynskugler
    Havregrynskugler
    Nu med flormelis og klar til servering
    Nu med flormelis og klar til servering

    Ps. De er bare for lækre 🙂

  • Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Muffins med marcipan og persiske pistacienødder.

    Jeg har fået en stor pose persiske pistacienødder af min svigermor som hun havde med hjem fra en ferie i Iran. De er fantastiske, store og med masser af smag. Her kommer opskriften på muffins med marcipan og persiske pistacienødder. Det skal lige siges at alm. pistacienødder fra den lokale købmand sagtens kan bruges. Det er jo ikke lige hver dag der dumper en pose persiske pistacienødder ind af døren 🙂

    Start med at piske smør, sukker og æggen luftig. Derefter river du marcipanen på et rivejern og hakker pistacienødderne lidt groft. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen samen med marcipan, pistacienødder og mælk. Fordel dejen i muffins formene og bag den i ovnen ved 180 grader i 15 – 20 min.

    Muffins dej
    Muffins dej
    Periske pistacienødder
    Persiske pistacienødder

    Afkøl kagerne og pynt med glasur rørt af flormelis og vand og til sidst pynt med fint hakkede pistacienødder. Min muffins bradepande kan der kun være 12 stk i så jeg bagte over to omgange og den sidste potion dej kom jeg lidt hakkede chokolade i og det blev de bestemt ikke dårligere af.

    Muffins uden glasur
    Muffins uden glasur
    Muffins med marcipan og pistacie
    Muffins med marcipan og pistacie

     

     

  • Hjemmelavede vaniljekranse

    Hjemmelavede vaniljekranse

    Dejlig hjemmelavede vaniljekranse – Denne version er rigtig nem og lave også er der faktisk sparet lidt på margarinen i forhold til mange opskrifter jeg har prøvet.
    Jeg synes stadig denne version er den bedste – Den vækker juleminder hver gang man spiser en. 🙂
    Denne opskrift laver vi med en gammeldags kødhakker hvor der er en stjerneform med til – Du kan godt lave det uden bare ved at rulle dejen sammen i pølser og lave små ringe ud af dem. Vil du have det helt rigtige look, så skal du anskaffe dig maskinen – Dog kan du sagtens lave lige så velsmagende vaniljekranse bare de ikke er takkede.

    Opskriften er i sig selv rigtig simpel.
    Før du starter bør du tage margarinen ud af køleskabet så den er blød før du starter, så er det nemmest at starte med.
    Start med at blande alle ingredienser sammen sammen i en skål, mel, margarine, sukker, hjortetaksalt samt indholdet af vaniljestangen.
    Rør det godt sammen og tag det derefter ud på bordet. Nu skal det æltes indtil du har fået samlet det hele sammen. I starten vil det smuldre rigtig meget men eftersom du kommer i gang vil det samle sig og til sidst blive en ensformige dej.

    Dejen til vaniljekranse
    Dejen til vaniljekranse
    Dejen har været i køleskabet - Vaniljekranse
    Dejen har været i køleskabet

    Dejen stilles nu på køl i ca. 1 – 1½ time til har sat sig, så er den igen nemmere at arbejde med.

    Tag dejen ud og kør den igennem kødhakkeren så den kommer ud i fine stjernepølser.

    Så fine pølserne bliver ...
    Så fine pølserne bliver …
    Den gammeldags kødhakker med stjerneform
    Den gammeldags kødhakker med stjerneform

    Saml pølserne i små ringe og lig dem på pladen.
    Vaniljekransene skal bages ved 175 grader i 10-12 minutter, til de er let gyldne.

    Færdige vaniljekranse
    Færdige vaniljekranse
    Vaniljekranse - Ser de ikke lækre ud?
    Vaniljekranse – Ser de ikke lækre ud?

    Så er det bare at sætte tænderne i denne herlige småkage 🙂

  • Jødekager

    Jødekager

    Hjemmelavede jødekager – En klassisk julesmåkage!

    Før du starter er det en god ide at få margarinen ud af køleskabet i god tid – Den skal være blød ellers skal du bruge alt for lang tid på at lave disse herlige småkager 🙂
    Start med at blande sukker, margarine, mel og hjortetakssalt sammen i en skål og rør det sammen og brug fingrene til at ælte det sammen.Jeg tager det som regel ud på bordet for at få det æltet helt sammen. Du skal ælte det indtil det har en lignende fast masse – en flot dej. I starten vil det smuldre meget, men efterhånden som du får arbejdet lidt varme ind i det, bliver det nemmere at arbejde med og samler sig.
    Når massen har samlet sig skal den stilles i køleskabet i ca. 1½ time til den har sat sig.

    Jødekage dejen er rullet i pølser - Klar til at blive skåret
    Jødekage dejen er rullet i pølser – Klar til at blive skåret

    Tag dejen ud af køleskabet og rul den i pølser – der skal have en diameter som en småkage.
    Find en skarp kniv frem og skær det ud i småkager.

    Dejen skæres ud i fine skiver jødekager
    Dejen skæres ud i fine skiver

    Herefter ligges de på en plade med bagepapir og pensles med æg.
    Du drysser nu kanel og sukkerblandingen ud over samt hakkede mandler.

    Jødekagerne pensles med æg og drysses med kanel/sukker samt hakkede mandler.
    Jødekagerne pensles med æg og drysses med kanel/sukker samt hakkede mandler.
    De færdige jødekager
    De færdige jødekager

    Jødekagerne skal bages ved 175 grader i ca. 12 minutter.
    Sørg for at holde øje med dem, da det kan gå hurtigt lige pludselig.
    Husk de skal afkøles helt før du putter dem i poser eller dåser – Ellers risikere du de bliver bløde. 🙂

  • Chokolade småkager ala cookies

    Chokolade småkager ala cookies

    Hvis du er vild med småkager skulle du prøve vores cookies med chokolade stykker, de er pragtfulde og også gode til jul 🙂

    Du starter med at blande blødt smør, æg, sukker, vanilje sukker og farin sammen i en skål, og pisker det godt med en håndmikser.

    Nogle af ingredienserne til dine cookies
    Nogle af ingredienserne til dine cookies

    Derefter blander du de resterende ingredienser i, (på nær chokoladen) det ville være en god ide at sigte det i. Og så får det også lige en god tur med håndmikseren, til det er en fin dej. Når det er gjort vender du chokolade stykkerne i, så det er fordelt i hele dejen.

    Chokolade stykkerne kommes i dejen
    Chokolade stykkerne kommes i dejen

    Nu er dejen faktisk lavet, og nu skal du bare rulle to lange pølser ud af det, og skære nogle fine skiver.

    Så er dejen rullet til 2 store pølser
    Så er dejen rullet til 2 store pølser

    Når skiverne er skåret, trykker du dem rimelig flade, som vist på billedet, du bestemmer selvfølgelig selv om du vil lave store eller mini cookies, eller begge dele 🙂

    Cookies klar til at komme i ovnen
    Cookies klar til at komme i ovnen

    Når det er gjort sætter du dem i ovnen ved 200 g. i ca. 8-12 min. Hold lidt øje med dem, det kommer lidt an på hvor store de er.. Når de er færdig bagte stiller du dem til afkøling, tag dem af den varme plade, så går det hurtigere 😉 Når de er afkølede vil de blive hårde og sprøde 🙂

    De færdige cookies
    De færdige cookies
  • Brunsviger

    Brunsviger

    Efter flere henvendelser har vi endelig fået lavet vores version af brunsviger, samt fået taget nogen billeder. For nogen dage siden lavede jeg store hjemmelavede boller og der nævnte jeg, at man kunne bruge samme opskrift til brunsviger og kanelsnegle. Så her kommer den igen 🙂

    Jeg brugte det største ildfast fad jeg havde, ( 25cm x 30cm) men jeg havde ønsket jeg havde et som var større, da dejen blev temmelig høj – Dog blev den stadig dejlig svampet. Vi anbefaler et større fad, hvis man ønsker kagen skal være mere flad. Eller man kan vælge to fade.

    Sådan gør du:

    * Start med at smelte smøren. Kom mælken i og lun det med. Opløs gæren i gryden med det lune mælk og smør.
    * Kom mel, sukker og salt i en skål og tilføj gær blandingen og rør rundt.
    * Tilføj æggene. rør det hele godt sammen – dejen skal klister lidt ( tilføj evt. lidt mere mel, hvis den klister for meget )
    * Smør dit valgte fad med lidt smør og kom bagepapir i. Lad dejen hæve i formen i 20 – 3o min. Imens forbereder du fyldet.

    Dejen skal hæve
    Dejen skal hæve
    Dejen er hævet
    Dejen er hævet

    Smelt smør, brun farin og sirup i en gryde. Nå dejen er færdig med at hæve, presser du den ud i formen med fingrene. Derefter laver du huller i dejen med dine fingre eller enden af en gryde ske. Jo flere huller jo bedre. Kom derefter fyldet på og lad dejen hæve yderligere 20 min.

    Dejen er presset ud
    Dejen er presset ud
    Tilføj fyldet
    Tilføj fyldet

    Bag kagen i 12-15 min på 200grader. Man kan evt tilføje lidt kanel i fyldet, det giver lige det sidste.

    Brunsvigeren er færdig
    Brunsvigeren er færdig
    Brungsviger - Mums
    Brunsviger – Mums

     

  • Banankage med nutella

    Banankage med nutella

    Banankage med Nutella – Mums

    Bebrejd mig ikke for at prøve : ) Nutella banankage. Den smager ligeså godt som det lyder. Her kommer opskriften.

    Start med at piske æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Der skal virkelig piskes. Nå du har en lys og luftig æggesnaps stiller du skålen tilside. Mos bananerne rigtig god med en gaffel kom derefter nutellaen i banan mosen – Stil også det til side.

    Her er æggesnapsen til banan nutella kagen
    Her er æggesnapsen til banan nutella kagen
    Nutella og bananmos
    Nutella og bananmos

    Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtig i æggesnapsen skiftevis med olien. Tilføj nu banan og nutella mosen i massen. Hak chokoladen og vend det i dejen.

    Æggesnaps og Nutellamassen
    Æggesnaps og Nutella/Banan
    Blandet med melet
    Blandet med melet

    Hæld dejen i en franskbrødsform beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen 50 -55 min ved 175 grader.

    Klar til ovnen
    Klar til ovnen

    Nå kagen er færdig og lige er kommet ud af ovnen putter du chokolade stykkerne på kagen så det smelter og efterfølgende kan du smøre yderligere Nutella på kagen 🙂

    Nu smelter chokoladen
    Nu smelter chokoladen
    Med Nutella også
    Med Nutella også

    Ps. Denne kage er ikke for de sunde!

  • Store hjemmelavede boller

    Store hjemmelavede boller

    Store boller

    Denne opskrift er altid et hit og du kan bruge dejen til kanelsnegle eller brunsviger. Her er 7 simple steps til vellykkede boller 🙂

    1. Smelt smørret i en gryde.
    2. Lun mælken i en anden gryde og opløs gæren i mælken.
    3. Kom mel, sukker og salt i en stor skål, efterfølgende tilføjer du det smeltede smør samt mælk/gær blandingen
    4. Tilføj nu æggene og ælt det hele rigtig godt sammen.

    Bolledej inden hævning
    Dej inden hævning
    Bollerne efter 30min hævning
    Efter 30min hævning

    5. Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 30 min eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse.
    6. Form bollerne og stil dem til efter hævning i yderligere 20 min.
    7. Pensel dem med æg og bag dem i ca 15 – 20 min i ovnen på 200gr.

    Store boller
    Store boller

    Tror de skal prøves med chokolade stykker i næste gang 🙂

  • Cupcakes med citron creme

    Cupcakes med citron creme

    Cupcakes med citron creme

    Hvis du er til cupcakes kunne disse meget muligt være noget for dig. Det gode ved denne cupcake dej er at du kan pynte med stort set den creme, frosing, icing eller glasur du vil, da selve dejen ikke har den mest markante smag.

    Ingredienserne til cupcakesne røres sammen
    Ingredienserne til cupcakesne røres sammen

    Du starter med at piske den bløde smør og sukker til en luftig og blød “creme”. Derefter tilsætter du et æg af gangen imens du pisker. Hvedemel og bagepulver sigtes sammen ned oven i smør blandingen. Tilsæt mælken og rør til dejen er ensartet. Når dejen er pisket/rørt godt sammen, fordeler du den i 10 små forme. Det er en god ide at at anbringe de 10 små forme i en metal muffinform (som vist på billedet), da de ellers hurtigt kan komme til at flyde ud. 🙂

    Cupcakesne er færdige og klar til at få creme på
    Cupcakesne er færdige og klar til at få creme på

    Cupcakesne skal bage i en forvarmet ovn på 180 g. i ca 12 min. eller indtil de er færdige. Hvis du er i tvivl så stik en trætandstik i, og hvis der ikke sidder dej tilbage på tandstikken, så er de færdige.

    Lad dem køle af inden du sprøjter creme ovenpå.

    Citron cremen sprøjtes på cupcakesne
    Citron cremen sprøjtes på cupcakesne

    Citron cremen er super nem at lave, du starter med at piske citronskal, smør, og flødeost sammen til massen er luftig. Flormelisen tilsættes af to omgange, imens du røre/pisker. Når flormelisen er rørt ud så massen er ensartet, tilsætter du en tsk citron saft. Det er en god ide at smage cremen til inden du putter den på dine cupcakes, så den smager lige nøjagtigt som du gerne vil have den. Når cupcakesne er afkølede sprøjter du cremen ud på dem. Du kan også vælge bare at smøre cremen på. Hvis du ikke syntes cremen er fast nok, er det en god ide at stille cremen i køleskabet inden du bruger den.

    Hvis ikke du er til creme, kan du også bare pynte dine cupcakes med glasur. Denne creme kan sagtens bruges til andre kager.

    Cupcakes klar til at blive spist :)
    Cupcakes klar til at blive spist 🙂
  • Chokolademuffins med vaniljetopping

    Chokolademuffins med vaniljetopping

    Da jeg elsker chokolade, og alle kager med chokolade, ville jeg prøve at lave nogle chokolade muffins med vaniljetopping, og de blev faktisk temmelig gode. Var overrasket over hvor godt det vaniljetopping blev 🙂 Her er opskriften

    Chokolade muffins med vaniljetopping- Chokoladen og den smeltede smør blandes sammen
    Chokoladen og den smeltede smør blandes sammen

    Jeg startede med at smelte smørret ved lav varme i en gryde, imens smørret smeltede, hakkede jeg den chokolade der skulle i. Når smørret er smeltet kommes den hakkede chokolade i, og det røres sammen.

    Chokolademassen og marengsmassen vendes sammen
    Chokolademassen og marengsmassen vendes sammen

    Æggehviderne piskes stive med noget flormelis, til det får en marengslignende masse. Chokolademassen og marengsmassen vendes sammen, melet sigtes ned over og det røres sammen. Nu skal der hakkes endnu en omgang chokolade, dog ikke så meget som før, denne chokolade skal sammen med æggeblommerne vendes i til sidst, og det hele røres sammen til det har en ensartet masse.

    Æggeblommerne og den hakkede chokolade røres i dejen
    Æggeblommerne og den hakkede chokolade røres i dejen

    Dejen fordeles i nogle muffins forme og bages ved 190 g i 15 min. ca.

    Imens muffinerne bager færdig i ovnen, begynder du på din vaniljetopping.
    Bring vand og sukker i kog, og lad det koge ved svag varme i en 5 min. tid. Den skal have en tyk lignende masse når den er færdig.
    Æggehviderne piskes stive med vanilje og lidt sukker. Sukkerlagen tilsættes imens den er varm, og der piskes indtil massen er kold. Hvis du vil give din vaniljetopping lidt farve kan du godt tilsætte lidt af det. Hvis ikke du har en sprøjte når du skal pynte dine muffins, kan du også bare bruge en frysepose hvor du klipper et lille hul i den ene ende. 🙂

    Chokolade muffins med vaniljetopping
    Chokolademuffins med vaniljetopping