Hvis du er til farsbrød, syntes jeg du skulle prøve denne lækre udgave med kylling, den er fuld af smag og saftig. Den smager rigtig godt, både varm og kold, og så er den rigtig god på en rugbrød til en madpakke dagen efter.
Jeg startede med at hakke kyllingefileterne, da det var gjort tog jeg æggene og blandede det i farsen. Jeg blændede et løg, og pressede saften ud, da jeg syntes det ville blive for meget at tage hele løget i, så jeg nøjedes med saften 🙂 Salten og peberen blev tilsat, og jeg rørte godt i farsen, så den blev blandet godt.
Da kyllingefarsen var rørt, tog jeg noget feta som jeg havde til overs, og blandede det i, og det blev faktisk ganske godt 🙂 Jeg fordelte farsen i et ildfast fad, og tog nogle buketter broccoli og fordelte den ud i hele farsen, sammen med nogle gulerødder jeg havde skåret i skiver. Jeg tog en dejskraber for at fordele farsen jævnt, og dække grøntsagerne nogenlunde til af fars.
Derefter blev der fordelt en pakke bacon ovenpå farsbrødet, som også gør at den ikke bliver tør i ovnen, men det er også med til at give en dejlig smag til kyllingefarsbrødet. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 g, i 45 min.
Som tilbehør til farsbrødet lavede jeg en ganske almindelig kartoffelmos, dog med et enkelt fed presset hvidløg blandet i.
Det smagte super godt til, men hvis man er til sovs, så ville der helt sikkert blive en knaldhamrende god sovs ud af det kyllingefarsbrød. Bare husk at tage væden fra hvis du vil lave det 😉
Kyllingefond:
Når du skal lave din egen fond, er det vigtigt du har en stor gryde, da det kommer til at fylde meget. Jeg startede med at klargøre alle de ingredienser som jeg skulle have i, det vil sige, løg, persille, timian kviste, hele peberkorn, kylling, bladselleri, gulerødder, laurbærblade og porrer.
Da ingredienserne var kommet i en stor gryde, tilsatte jeg vand, så alle ingredienserne var tildækket af vand. Bouillonen skal bringes let i kog, så den ender med at stå og simre. Bouillonen skal simre stille og roligt de næste 6-7 timer, men de første par timer skal der skummes fedt fra bouillonen ca hver 30 min. Ingredienserne skal hele tiden være dækket til med vand, så der skal tilføjes lidt vand hen af gangen. Smag suppen til et par gange under forløbet, så kan du jo altid nå at tilføje lidt ekstra hvis du mener det er nødvendigt 🙂
Da min fond var færdig, tog jeg alle ingredienserne fra, så det kun var fonden der var tilbage. (Brug evt. en si) Kyllingefonden blev sat til afkøling, så jeg bagefter kunne skumme fedtet fra.
Grøntsagerne og kyllingen blev sorteret fra hinanden, da jeg ville gemme kyllingen til at lave tarteletter af. Kyllingen havde en utrolig god smag da den havde kogt så længe, og sammen med grøntsagerne.
Denne kyllingefond er fryseegnet.
Kødboller:
Da jeg skulle lave kødbollerne valgte jeg at lave dem at kyllingekød.
Jeg startede med at hakke kyllingen, derefter blev der tilføjet æg, mel, et hakket/blendet løg, salt/peber og lidt hjemmelavet fond.
Det blev rørt godt sammen med en håndmixer og stillet på køl en halv times tid. Derefter satte jeg noget vand over til kogning, og jeg lavede en lille smagsprøve på kødbollerne. Bare lige for at se om smagen var den rigtige, eller om der skulle noget mere i. Hvis smagen er den rigtige kan du godt begynde at forme nogle små kugler med en teske, men pas på de ikke bliver for store, da de vokser når de kommer i den kogende vand. (Mine blev desværre lidt for store syntes jeg) De skal kun koge en 2-4 min. og så er de klar til at blive taget op igen med en hulske.
Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂
Melboller:
Da jeg skulle lave melbollerne, startede jeg med at smelte noget smør i en gryde sammen med noget vand, da det var smeltet og kogte let tilføjede jeg melen, som blev rørt godt ud, så det blev til en sammenhængende masse. Jeg tog gryden af varmen, så det kunne stå og køle lidt af. Da massen var afkølet, tilføjede jeg æggene, et af gangen og rørte det godt ud sammen med noget salt og peber.
Melbolledejen blev formet med en teske til små boller, men også her skal du være forsigtig med ikke at gøre dem for store, da de hæver noget i den kogende vand. Lad dem koge en 4-5 min.
Husk at lave en smagsprøve, så bliver de lige som du gerne vil have dem 🙂
Det er vigtigt at melbollerne især, ikke kommer op og koge rigtigt, da de vokser meget så, mine blev desværre lidt for store, men de smagte fantastisk 🙂
Prøv denne lækre Grillet kylling, blomkålspuré, kartofler og dertil baconknas med purløg.
Normalt er blomkål ikke min favorit ingrediens i mad retter, men her udgør den nærmest en lækker og cremet “sovs” – Samtidig er det kalorielet. 🙂
Bacontern sættes over ved lav varme på en pande og skal stort set bare passe sig selv mens vi ordner de andre ting. Den er færdig når den er stegt sprød.
Til vores blomkålspuré, skal vi først have rengjort blomkålen og brækket det over til små buketter. Dette skal koges i letsaltet vand til det er mørt.
Kom den i en skål / blender, og blend det indtil de har en blød og cremet konsistens. Herefter skal der tilsættes cremefraiche, salt og peber.
Det er vigtigt du her smager det til løbende, indtil du rammer den perfekt smag for dig. 🙂 Brug evt. friskkværnet peber for at give lidt “spil” i puréen, så den ikke blot er helt hvid.
Kartoflerne sættes over kog med lidt salt.
Det er nu tid til at gå grillet kyllingebrysterne. Pensel det evt. med lidt olie først og giv det en omgang salt og peber – Så sidder det ikke så nemt fast på grillen.
Når det er færdig grillet skal kyllingen skæres i skiver og ligges pænt på tallerknen. Tilføj en portion blomkålspuré og en enkelt eller to kartofler. Vask purløg og klip den i korte stave (ca. 1.5 cm) bland det i baconknasen og drys kylling og puréen med det.
Jeg har længe godt kunne tænke mig at prøve at lave min egen kyllingefars, så var det at vi investerede i en Kenwood køkkenmaskine der kan røre, hakke og blende. Det første vi skulle prøve at lave var selvfølgelig kyllingefars. Så derfor blev det til kyllingeboller i karry. Opskriften har jeg fået af min bror og svigerinde, som altid skal være super sunde, og derfor er der gulerødder og porre i karrysovsen, og det gør den bestemt ikke dårligere. 🙂 Vil man tage det sidste skridt kan man evt. lave den med vilde ris, men her lavede vi en ret med 90% normale ris og lidt vilde ris vi havde til overs. 🙂
Kyllingeboller
Vi startede med at hakke 600 gr. kyllingefileter samt de 2 små løg. Så blev mel og æg tilsat samt salt og peber. Det hele røres sammen til en klistret fars.
En gryde med vand bringes i kog, form bollerne en efter en og put dem i gryden. Det er vigtigt du kun koger 1 lag boller af gangen, så du er sikker på alle bliver gennemkogte. Vi gav bollerne ca. 10 minutter for at være sikre.
Tjek evt. bagefter, at bollerne ikke er rå inden i. Kyllingebollerne er nu klar, så lad os arbejde på karrysovsen. Husk du ikke skal hælde vandet ud du har kogt bollerne i, det skal bruges i karrysovsen.
Tip: Når bollerne koges kan der evt. tilsættes en kyllingebouillon eller fond. Så giver du mere smag til sovsen senere hen.
Karrysovs
Skal du servere det hele på en gang, er det nok nu du skal sætte dine ris over 🙂
Start med at varme en gryde op og tilsæt ca. 80 gr. margarine. Når margarinen er smeltet tilsætter du karryen (Karry kan variere meget i smagen, så derfor skal du være påpasselig med hvor meget der tilsættes) under omrøring.
For at en karrysovs får den rigtige smag, er det vigtigt at karryen bliver “brænd af” – Dog ikke så meget, at det rent faktisk bliver sort. 🙂
Der tilsættes nu lidt af melen under omrøring så man får lavet en boldt. Der tilsættes så skiftevis vandet fra kødbollerne og melet. Når den ønskede konsistens er ved at være der tilsættes ca. 1 dl kokosmælk.
Få minutter før du vil servere sovsen tilsættes hakkede gulerødder samt porre der er snittet fint. Der kan evt. også tilsættes hakket løg til sovsen eller blendet æbler, det giver en dejlig tyk og cremet sovs.
Kyllingebollerne tilsættes sovsen og varmes kort igennem, server med ris og lidt grønt som pynt.
Kyllingefrikadeller – Nemt, sundt og SÅ velsmagende.
Efter vi har investeret i en ny køkkenmaskine, har jeg været helt vild med at hakke mit eget kylling.
Jeg syntes simpelthen det smager så godt, så nu ville jeg prøve at lave kylling frikadeller, og se hvordan de blev. Og jeg må sige at det blev en succes, det syntes min kæreste i hvert fald 🙂
Jeg startede med at hakke kyllingen til fars, og da jeg ikke er vild med løg stykker (men smagen) valgte jeg at give dem en tur gennem kødhakkeren også 🙂 Jeg ville også have noget dild i, da det giver en rigtig god smag, men da jeg også havde planer om at der skulle andre ingredienser i, syntes jeg det ville blive for meget, med alle de ting der kom i, hvis ikke noget af det blev hakket meget fint.. Så derfor valgte jeg at give dilden en tur i vores lille blender, sammen med den kærnemælk der skulle i. Smagen af dild vil jo stadig være der 🙂
Efterfølgende skar jeg nogle soltørrede tomater og oliven ud i mindre stykker, smuldrede fetaen, og blandede alle ingredienserne med farsen. Rør farsen godt, inden den stilles på køl ½-1 time.
Når kyllingefrikadellerne skal formes, er det vigtigt du har en godt varm pande med lidt olie på, så frikadellerne er klar til at komme på panden.
Mens farsen stod på køl gjorde jeg klar til en salat jeg ville have til.
Brødet blev skåret i tern og kom på en steghed pande. Det er vigtigt at panden er tør, så ingen fedtstoffer når brødterne skal ristes (De kan også laves med olie på panden og nogle krydderier, men synes de bliver for tunge). Når brødterne er sprøde er de færdige. Lad dem køle af. Salaten skylles og stilles til afdrypning. (Hvis du vil lave din egen salatslynge, tag en frysepose, klip små huller i bunden hele vejen over, tag salaten i posen og slyng den rundt. Gerne udenfor, da alt risikerer at blive vådt ellers 🙂 )
Nu stod jeg med en masse ferskner vi skulle have spist, inden de blev dårlige, så derfor valgte jeg at tage ferskner i denne salat (Mango kunne også være et godt alternativ). Jeg skar dem i nogle fine skiver og kom dem i en skål, sammen med den afdryppede salat.
Da jeg ville lave en lille dressing til, tog jeg noget hvidvins eddike, lidt olie, salt og peber og rørte det godt sammen. Hæld det ud over salaten og blandt det godt. Det er en rigtig god ide hvis du tager de ristede brødcroutoner i en skål for sig selv, og så bare blander dem sammen med din salat når den kommer op på tallerknen, da de ellers lyn hurtigt vil blive helt bløde. Drys pinjekernerne ud over din salat – Disse kan evt. ristes let brune inden, for at give mere smag 🙂
Vi stod og skulle ud på en lang køretur den anden dag, så jeg ville lave noget nemt at spise som vi kunne have med i bilen, så jeg valgte at prøve disse grovboller. Jeg syntes tit at sunde boller har det med at blive tørre hurtigt, men det var ikke tilfældes med disse boller.
Sæt en gryde med vand over, tilsæt hørfrø og 5 -kornsblanding og bring det i kog. Når det koger tager du det af varmen, og lader det stå og trække, indtil det er håndvarmt.
Tag en stor skål og bland sukker, salt, mel, gær og grahamsmel i. Når din kornblanding er blevet håndvarm hældes den, sammen med det resterende vand, i skålen og blandes godt. Dejen skal ældes godt sammen med hænderne, og den skal være let klistret når den stilles til hævning. Lad den stå og hæve 1 time et lunt sted, og tildæk dejen med et viskestykke.
Når dejen har hævet 1 time, skal du ælte dejen igen, og forme 20 boller. Sæt bollerne på en plade og lad dem hæve i en 30 min. Inden du sætter bollerne i ovnen, så pensel dem med et æg.
Bag bollerne i midten af ovnen ved en 200 grader i ca. 20 min.
Disse grovboller er også rigtig gode som sandwich, hvis man ville have det med som madpakke på arbejde eller i skole 🙂
Som sagt blev disse boller brugt på en tur, så vi lavede nogle med leverpostej samt hamburgerryg og salat – De var super 🙂
Denne opskrift er en opskrift jeg har fået af en bekendt fra Bali af, og da jeg læste opskriften må jeg indrømme at jeg syntes det lød som en lidt mærkelig sammensætning af ingredienser og så kylling. Men jeg prøvede at lave retten, og syntes faktisk rigtig godt om den.
Fremgangsmåde
Start med at piske 1-2 æg sammen med en gaffel, vend derefter dine kyllingefileter i æggen, så hænger marinaden også bedre ved.
Hak mandlerne i fine stykker (ikke for små) tag karry, rørsukker, rugmel, salt og peber og bland det sammen i en skål. Tag en kyllingefilet en af gangen, og vend den godt i marinade blandingen. Læg dem i et ildfast fad og stil den i ovnen ved 180 grader i ca 45 minutter – Stik i dem med en gaffel når de er ved at være færdige. Væsken der kommer ud skal være helt klar og ikke rød.
Lav en simpel men lækker salat til, vi fik en salat med tomater, agurk og spinatblade til, men så lavede jeg en rigtig lækker marinade til, som jeg ofte bruger i mine salater, bare for at give den lidt ekstra, og for dem der syntes salat er kedeligt, skulle de prøve denne marinade 😉
Hæld noget olie i en skål og tilsæt noget ketchup (beauvais), tag et hvidløg og en halv citron og pres det ned i skålen, og til sidst tilsæt noget Texas krydderi.
Vær forsigtig med ikke at tage for meget af de forskellige ingredienser i, så hellere smage til hen af vejen. Hæld marinaden ud over salaten og vend salaten godt.
Snyd ikke dig selv for denne lækre opskrift, kylling fra Bali 🙂
Skrald og kog kartoflerne. Mens de koger blander du dressingen.
Bland cremefraiche, mayonnaise, perløg, dild, karse. Smag til med salt og peber. Kog lidt vand enten i en gryde eller i en elkedel. Hæld det kogene vand udover dine asparges, så får de både en flottere farve samt smagen bliver fremhævet. Skær dem ud i ca. 1 cm og lad dem køle af efterfølgende. Du kan også komme dem ned i kogene vand i 10 sek så hurtig op igen.
Hæld vandet fra kartoflerne og skær dem ca 4 stykker alt efter hvor store kartoflerne er. Det er vigtigt at kartoflerne er kølet godt.
Bland dressingen, kartofler og asparges sammen og kom det i køleskabet i ca 1 time eller indtil det er koldt. Jeg anbefaler at man laver salaten dagen før servering, da det når at trække mere smag.
PS. Nogle gange tilføjer jeg lidt optøet ærter i blandingen, det giver lidt ekstra smag.
Start med at hakke løg, porrer og hvidløg, sæt over ved svag varme, og lad grøntsagerne sautere indtil de er bløde.
Kartoflerne og gulerødderne skæres i små fine tynde skiver (eller rives) og kommes i gryden.
Efter en 5 min. tilsætter du bouillon sammen med vand. De skåret tomater og tomatpuréen tilsættes, sammen med en finthakket chili.
Suppen skal simre i ca 20 min, og derefter tilsættes der mascarpone, lidt af gangen.
Suppen tages af varmen og blendes, til den har fået en cremet konsistens.
Smag tomatsuppen til med salt, peber og frisk oregano og basilikum.
I stedet for at blende suppen, kan du også lade den stå og simre ved svag varme, indtil alle grøntsager er udkogte.
Til Tomatsuppe med mascarpone serveres et lækkert stykke brød
Hvis du vil prøve at lave en rigtig lækker tomat sauce, skulle du prøve denne. Den er langt den bedste tomat sauce jeg nogensinde har prøvet. Ikke mindst med det er lidt ekstra lækkert, når man selv har lavet den, men det smager altså også meget bedre 😉 Resultatet skulle gerne ende ud i, at du har en tyk, lidt cremet tomat sauce, som bare smager vildt godt. Den er helt perfekt til pasta, kødboller, grillet kød og evt. noget hjemmebagt brød.
Du starter med at hakke gulerod, selleri, hvidløg og løg i mindre stykker, så de alle har nogenlunde samme størrelse/tykkelse.
Til at starte med kom jeg tomaterne i gryden, og bragte det i kog, men for at være sikker på at der ikke var noget “skind” tilbage fra tomaterne bagefter, valgte jeg at tage tomaterne i blenderen, sammen med løgene.
Derefter kommes tomater og løg i en stor gryde, og bringes i kog. Gulerod, selleri, basilikumblade, persille og hvidløgene tilsættes. Tilsæt noget jomfruolivenolie. Lad det stå og og simre 1 time til halvanden, eller indtil det er tyk og cremet. Husk at rør jævnligt i saucen. 10-15 min. inden tomat saucen er ved at være færdig, tilsætter du 2 spsk. smør.
Personligt vælger jeg altid at “blende” løgene, hvis der skal løg i noget af mit mad. Jeg elsker smagen af løg, men er ikke så vilde med dem, hvis der skulle være stykker af dem. I denne ret har jeg valgt at blende løgene og tomaterne, inden de kom i gryden.
Denne tomatsauce er rigtig lækker til italienske kødboller, prøv den opskrift her.