Nu hvor hasselnødde og valnøddesnapsen er sat over og kun venter på det bliver jul … så hvorfor ikke prøve en chilisnaps?
Igen er det ganske simpelt at lave.
Denne snaps er blot lavet på 1 flaske vodka og en aji lemon chili – Denne er valgt fordi den er meget aromatisk og ja bare smager godt og hot. 🙂
Er vi heldige, kan det være vi kan få ‘Chili Klaus‘ til at smage det færdige produkt og give sin anmeldelse – Følg ham her 😉
Chilien er skyllet, skåret over og blot fyldt på blenderen med lidt vodka så det kan blendes til en “chili-suppe”.
Jeg har tænkt mig denne skulle trække i et par måneder, jeg vil prøvesmage den undervejs og se hvor god den bliver. 🙂
Er den for stærk kan den blot fortyndes med mere vodka.
Der er flere der har efterspurgt opskrifter på is. Så det var på tide vi gik i gang med dette 🙂 Tror desværre bare det kunne blive en dårlig afhængighed. Er du vimmer det smager godt 😉
Step 1.
Pisk æg og sukker luftigt og hvidt i en skål.
Step 2.
Kog mælk, fløde samt kakao op sammen med chokoladen som er hakket i små stykker.
Step 3
Kom lidt efter lidt det kogende chokolade over i æggemassen mens du pisker.
step 4.
Kom det hele tilbage i gryden i varm det op til 85 grader igen mens du røre. Jeg brugte et stege termometer. Måske ikke helt så prof men det virker. Køl massen ned og kom den i ismaskinen efterfølgende. Hak After Eight groft og kom det i efter 10 min nedkøling.
OBS: Opskriften kan sagtens laves uden en ismaskine – Fyld isen på en form og put den i fryseren, de første 4 timer skal isen gennem røres hver ½ time for at undgå at isen krystallisere.
Da jeg elsker chokolade, og alle kager med chokolade, ville jeg prøve at lave nogle chokolade muffins med vaniljetopping, og de blev faktisk temmelig gode. Var overrasket over hvor godt det vaniljetopping blev 🙂 Her er opskriften
Jeg startede med at smelte smørret ved lav varme i en gryde, imens smørret smeltede, hakkede jeg den chokolade der skulle i. Når smørret er smeltet kommes den hakkede chokolade i, og det røres sammen.
Æggehviderne piskes stive med noget flormelis, til det får en marengslignende masse. Chokolademassen og marengsmassen vendes sammen, melet sigtes ned over og det røres sammen. Nu skal der hakkes endnu en omgang chokolade, dog ikke så meget som før, denne chokolade skal sammen med æggeblommerne vendes i til sidst, og det hele røres sammen til det har en ensartet masse.
Dejen fordeles i nogle muffins forme og bages ved 190 g i 15 min. ca.
Imens muffinerne bager færdig i ovnen, begynder du på din vaniljetopping.
Bring vand og sukker i kog, og lad det koge ved svag varme i en 5 min. tid. Den skal have en tyk lignende masse når den er færdig.
Æggehviderne piskes stive med vanilje og lidt sukker. Sukkerlagen tilsættes imens den er varm, og der piskes indtil massen er kold. Hvis du vil give din vaniljetopping lidt farve kan du godt tilsætte lidt af det. Hvis ikke du har en sprøjte når du skal pynte dine muffins, kan du også bare bruge en frysepose hvor du klipper et lille hul i den ene ende. 🙂
Hvem elsker ikke Nutella. Stik snuden ned i bøtten og duften er himmelsk synes jeg 🙂 Jeg er en af dem der kan finde på at tage Nutella på en ske og spise det rent! Jeg putter smør under min Nutellamad så man ikke kan se hvad der er øverst og nederst . Jeg indrømmer det gerne. 🙂
Pisk fløden i en skål . Rør Nutella og flormelis sammen i en skål . Vend halvdelen af af den piskede fløde over i nutellaen. Vend derefter det hele tilbage i flødeskålen og rør det hurtigt sammen. Kom det i køleskabet i et par timer. Kom cremen på den afkølede kage eller imellem kagen.
Og ja det er okay at slikke skålen ren ! 🙂
Kagen som jeg har lavet er min mors chokolade kage som er på hjemmesiden. Den kan du finde her
Nu er der sæson for blåbær og man kan få dem billig så det skal udnyttes. Det behøves ikke være svært eller tidskrævende hvis man skal bage
noget lækkert. Følg disse 3 enkelte steps og vupti du har nogen lækre muffins.
1:
Start med at piske smør, sukker, marcipan og vaniljesukker blødt og cremet. Pisk æggene i og pisk til dejen skifter farve til hvid/ lysere.
2:
Rør A38, mel og bagepulver i dejen og vend til sidst blåbærrene i.
3:
Kom dejen i muffins forme og bag dem i ovnen ca 15 – 20 min ved 180 grader. Min muffins bageform er der plads til 12 stk så jeg bagte over to omgange de sidste 6 stk kom jeg lidt hindbær i dejen.
Mangler du en nem og lækker dessert, så prøv denne Mango og nektarincreme med hindbær. 🙂
Tager kun 10-15 minutter at lave og der er super meget smag i denne.
Mangoen ‘skrælles’ og skæres i skiver / stykker så de kan gå i blenderen eller brug en stavblender. Det samme skal du gøre med nektarinerne.
Frugtkødet køres på blenderen og smages til med sukker løbende. Massen stilles på køl til den skal bruges.
Anrettes i små glas, pyntes med skyllet hindbær og drysses med lidt flormelis.
Man kan evt. også bruge kokos i “skræller” som pynt, passer også rigtig godt til denne lækre dessert.
Start med at snitte rabarberne i små stykker, kom dem i en skål og 40g sukker over og lad dem stå og trække, Imens gør du de andre ting klar.
Rør smør (125g), sukker, marcipan og vaniljesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Her skal elpiskerne have fuld gas. Dejen skal ligesom skifte farve så dejen bliver lidt lysere, cremet og lettere. Rør cremefraiche, mel og bagepulver i dejen.
Så skal rabarberne i (der er sukkervand i skålen fra rabarberne, det skal ikke i). Vend rabarberne i dejen. Kom dejen i muffins formene.
Smuldre flormelis, hvedemel, smør, havregryn og marcipan i en skål og tilsæt 100g rabarber. Kom smuldredejen oven på muffinsene og bag den i ovnen 180 gr. i 25 min.
De er super gode de her muffins. Generelt et det en god grund dej og man kan bruge de bær man nu har lyst til. Evt. hindbær eller blåbær eller en blanding af bærerne. Jeg kan godt lide der kommer mange bær i specialt med rabarberne så du får det lidt sure med det søde ved hver mundfuld.
Puuhe en varme vi har pt. og derfor tænkte jeg det var tid til noget godt hjemmelavet is. Har tidligere på året investeret i en ismaskine og det har jeg ikke fortrudt. Opskriften her kan dog sagtens laves uden en ismaskine.
Fremgangsmåden er simpel, og her i sommervarmen gør den sig altså godt.
Bryder man sig ikke om Daim, kan det nemt udbyttes med chokolade, nødder, syltede bær eller … ja kun fantasien sætter grænser. 🙂
Isen er en ren flødeis, og derfor er det en nem is – En ren flødeis krystalliserer nemlig ikke i fryseren.
Nok om det, lad os komme i gang!
Pisk æggeblommer og sukkeret til en luftig æggesnaps – Det tager 5 – 10 minutter.
I en anden skål skal fløden piskes til en hård flødeskum, dog ikke så længe det bliver til smør. 🙂
Flødeskummen vendes forsigtigt sammen med æggesnapsen – Herefter tilsættes hakket Daim. Jeg synes 2 af de store plader passer godt til denne portion, men det kan man jo justere hvis man ønsker mere der i.
Isen er nu klar til, at blive kørt på ismaskinen eller komme i fryseren.
Bruger du fryseren skal du beregne 2-3 timer før den er klar.
Bruger du normal sukker som jeg har valgt, kan isen godt “knase” lidt, ønsker du ikke dette, kan du udbytte det med flormelis.
Billederne af det færdige produkt blev altså ikke ret godt, jeg skal forsøge at lave nogle pænere snarest.
Hvis du vil lave en kiksekage, der smager som den man fik som barn, så skulle du tage at prøve denne opskrift. Den er rigtig god, men den mætter også godt 😉
Fremgangsmåde
Start med at smelte palminen over svag varme, og lad den afkøle. Imens palminen står til afkøling kan du begynde at piske de første ingredienser sammen.
Du tager de pasteuriserede æg, flormelis og kakao og pisker det godt sammen, der må ikke være klumper.
Når palminen er afkølet, skal palminen og kakaomassen piskes sammen.
For en bageform med et stykke bagepapir. Læg nu en bund med kakaomassen, derefter en bund med kiksene, og sådan fortsætter du skiftevis. Dog skal du altid starte med kakaomassen, og slutte med kakaomassen.
Kiksekagen er nu klar til at blive sat til afkøling i køleskabet, og kan derefter serveres. Kiksekagens kakaomasse skal være stivnet før den er klar til at blive spist. Jeg plejer at lade den stå i en 3-4 timer i køleskabet, før jeg serverer den 🙂
Hvis man ønsker en anden smag til kagen, kan man varierer den ved at tilsætte kaffe eller citron. Man kan også i den ovenstående opskrift, tilføje reven skal fra en usprøjtet appelsin. Og hvis ikke du kan finde de firkantede vanilje kiks, kan du i stedet bruge mariekiks, de skal ikke knuses, men bare brækkes i nogle stykker og blandes i kakaomassen.
Hjemmelavet hindbærsnitter med frisk hindbærglasur
Jeg har længe ville prøve, at lave hindbærsnitter. Jeg måtte faktisk lave det to gange, før jeg blev tilfreds. Synes dejen blev lidt svær at rulle ud. Den gik nemt fra hinanden, derfor måtte jeg prøve igen. Den første dej var også kun en time i køleskabet og vil helt klart anbefale, at den er på køl i 24 timer, det har stor betydning, at den er fuldstændig kold og har sat sig. Ydermere kom jeg lidt mere mel i. Men det hedder jo også mørdej 🙂 Det blev ikke så kønt når man samlede den. Men når den kommer i ovnen samler det hele sig og når du får skåret det til og glasuren kommer på så bliver det helt perfekt.
Fremgangsmåde
Bland hvedemel, samt halvdelen af marcipanen (100g ) sammen med flormelis og vaniliesukker. Smuldr smøren i og tilsæt ægget. Ælt det hele sammen hurtigt, men ælt det ikke for meget. Hvis du synes dejen er for klisteret så kom lidt mere mel i.
Pak dejen ind i film og stil det på køl så lang tid så muligt. Drys bordet med flormelis og rul dejen ud på bordet i en aflang firkant. Del den i to og rul den ene side på kagerullen og rul den ud på bagepladen. Smør den godt med hindbærsyltetøj og riv det sidste marcipan (100g) oven på.
Tag den sidste side og rul på kagerullen og rul den forsigtig oven på hindbærsiden. Det er her, det kan være lidt svært den går nemt i stykker. Men så lapper du det bare, man kan ikke se det når den først bliver bagt. Den skal nu bages i ovnen på 200 grader i 20 min og ikke mere (Hellere 5 min for lidt end 5 min for meget ellers bliver de for tørre).
Glasuren er lavet af friske hindbær og flormelis. Tag ca. 10 stk hindbær og mos den lidt og tilsæt flormelis efter behov. Jeg fik ikke målt op hvor meget flormelis jeg brugte, men der skal godt med glasur på. Du kommer efterfølgende glasuren oven på den afkølet kage. Derefter kommer du krymmel på og skære kagen til i den størrelse du nu vil have dem i.
Man kan også trykke kagen ud med kageforme eller et glas så får du runde hindbærsnitter eller hjerteformede hindbærsnitter.