Før du starter er det en god ide at få margarinen ud af køleskabet i god tid – Den skal være blød ellers skal du bruge alt for lang tid på at lave disse herlige småkager 🙂
Start med at blande sukker, margarine, mel og hjortetakssalt sammen i en skål og rør det sammen og brug fingrene til at ælte det sammen.Jeg tager det som regel ud på bordet for at få det æltet helt sammen. Du skal ælte det indtil det har en lignende fast masse – en flot dej. I starten vil det smuldre meget, men efterhånden som du får arbejdet lidt varme ind i det, bliver det nemmere at arbejde med og samler sig.
Når massen har samlet sig skal den stilles i køleskabet i ca. 1½ time til den har sat sig.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den i pølser – der skal have en diameter som en småkage.
Find en skarp kniv frem og skær det ud i småkager.
Herefter ligges de på en plade med bagepapir og pensles med æg.
Du drysser nu kanel og sukkerblandingen ud over samt hakkede mandler.
Jødekagerne skal bages ved 175 grader i ca. 12 minutter.
Sørg for at holde øje med dem, da det kan gå hurtigt lige pludselig.
Husk de skal afkøles helt før du putter dem i poser eller dåser – Ellers risikere du de bliver bløde. 🙂
Du starter med at vaske rødbederne inden du koger dem i let saltede vand. De skal koge i ca. 35 min. og du skal bruge 1 spsk. salt til hver liter vand du bruger.
Når de er kogt færdige, hælder du det kogende vand fra, og gryden stilles straks under iskold vand. Ved denne lynnedkøling sprænges skallen på dem, og den de lige til at smutte. Når de er smuttet (skralden er taget af) skærer du dem i den tykkelse du kan lide dem.
Sukkeret og eddiken gives et opkog, og rødbederne tilsættes, hvor efter lagen skal bringes i kog igen og Atamon tilsættes. Herefter fyldes rødbederne med det samme på glas, som lukkes godt til med det samme. Efter de har stået ca. 10 dage, skulle de være klar til at spises.
Ønsker du en mere krydret version, kan du tilføje perleløg eller dild. Hvis du vælger at tilsætte dette, skal perleløgene eller dilden tages op efter 1 uge. Ellers kan smagen hurtig blive for kraftig.
Når der skal gøres lidt ekstra ud af det, f.eks. i julehøjtiden, køber jeg altid en sprængt kamsteg ved slagteren. En kamsteg er versionen hvor der ikke er så meget fedt i, bare rolig der er stadig masser af sprøde svær på denne. 🙂
Vælger du den sprængte version får du også en med mere smag.
Start med at lægge flæskestegen i et fad og hæld vand ved – Det er vigtigt du holder øje under stegningen, at vandet ikke forsvinder helt, i så fald skal du straks fylde mere på.
Den skal have 2 timer ved 200 grader og den får bare lov at ligge, jeg hverken vender den eller noget mens den er i ovnen. Da stegen allerede er sprængt, finder jeg det ikke nødvendigt at give den yderligere salt.
Sæt evt. kartofler over når der ca. er 25 minutter tilbage af stegens stegetid.
Når stegen er færdig, gemmer du det væde der er tilbage fra stegen og hælder det i en gryde. Dæk overfladen med mel, det vil langsomt synke ned i fedtstoffet og på denne måde undgår du at få klumper i din sovs!
Herefter sætter du det over kog og tilsætter kartoffelvand og fløde indtil sovsen har den ønskede tykkelse.
Husk at smage det til undervejs indtil du rammer netop den smag du ønsker – Rammer du den ikke så smag det til med en klar bouillon, salt samt peber.
Til sidst tilsætter du kulør indtil du har en flot brun farve.
Når jeg laver denne version er der garanti sprøde svær 🙂
Ps. hvis du kommer ud i problemer med sværene ikke er sprøde, så kan du evt. kort før stegen er færdig skære dem af og stegen og ligge dem ind i ovnen (højt oppe) og sætte den på grill – Så rejser de sig i løbet af få minutter 🙂
Hvis du er vild med småkager skulle du prøve vores cookies med chokolade stykker, de er pragtfulde og også gode til jul 🙂
Du starter med at blande blødt smør, æg, sukker, vanilje sukker og farin sammen i en skål, og pisker det godt med en håndmikser.
Derefter blander du de resterende ingredienser i, (på nær chokoladen) det ville være en god ide at sigte det i. Og så får det også lige en god tur med håndmikseren, til det er en fin dej. Når det er gjort vender du chokolade stykkerne i, så det er fordelt i hele dejen.
Nu er dejen faktisk lavet, og nu skal du bare rulle to lange pølser ud af det, og skære nogle fine skiver.
Når skiverne er skåret, trykker du dem rimelig flade, som vist på billedet, du bestemmer selvfølgelig selv om du vil lave store eller mini cookies, eller begge dele 🙂
Når det er gjort sætter du dem i ovnen ved 200 g. i ca. 8-12 min. Hold lidt øje med dem, det kommer lidt an på hvor store de er.. Når de er færdig bagte stiller du dem til afkøling, tag dem af den varme plade, så går det hurtigere 😉 Når de er afkølede vil de blive hårde og sprøde 🙂
Det er en virkelig god klassisk græsk ret. Den kan laves på mange forskellige måder og det er lidt smag og behag hvilken metode der er bedst. De gange vi har været i Grækenland har vi smagt på mange forskellige varianter. Men her kommer vores version af græsk moussaka.
Start med at forvarme ovnen på 250 grader. Skær auberginerne i 1 cm tykkelse og læg dem derefter på en bradepande beklædt med bage papir. Pensel dem med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen i ca 15 min til de er gyldne. Kom dem på en tallerken og stil dem tilside.
Brun kødet sammen med løget og hvidløg tilsæt derefter tomat pure og lidt vand – Lad det simre i små 10 min. Kom derefter laurbærblade, spids kommen, kanel og salt i gryden og lad det stå og simre i yderligere 10-15 min, smag det til løbende. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Bechamel sauce:
Start med at varme mælken. Det må ikke koge. I en anden gryde smelter du smørret hvor du herefter tilføjer melet under omrøring og tilsæt den lune mælk lidt efter lidt mens du pisker. Tag gryden af varmen og tilføj æggeblommer og ost igen under omrøring.
Du starter med at lægge alle kartoffelskiverne i et smurt ildfast fad og efterfølgende dækker du til med lidt kød, så det lige dækker kartoffelskiverne. Nu dækker du kødet til med auberginerne og så fordeler du resten af kødet så det hele bliver dækket til. Til sidst hælder du bechamel saucen udover så det hele bliver dækket.
Du steger det hele i ovnen i 30-40 min i en forvarmet ovn på 200 gr.
Ps. For at gøre den ekstra lækker så riv yderligere parmesanost udover inden den skal i ovnen.
Jeg ville en dag prøve at lave noget som jeg aldrig havde prøvet eller smagt før, og da det i forvejen var ret koldt uden for, og min kæreste lagde hjemme med feber og ondt i halsen, tænkte jeg det skulle være en suppe. Da vi begge er ret vilde med asparges, tænkte jeg at en asparges suppe kunne være sjovt at prøve, så det blev det.
Jeg brugte udelukkende grønne asparges, men man kan også bruge de hvide. Hvis du vælger at bruge de hvide, skal du huske at skrælle dem inden. Jeg knækkede enderne af de grønne asparges, ved at bukke dem, og der hvor de knækker naturligt, er det du skal bruge. (Altså enden med hovedet på) Vask dem godt inden brug. Efterlad evt. hovederne og lidt til, til at pynte suppen med.
Jeg hakkede løget fint, imens jeg havde sat noget olie/smør over varmen i en gryde. Når olien/smøren er varm, tilsættes løget og de snittede asparges og svitses et par minutter. (Det må ikke tage farve)
Bouillon eller fond tilsættes og gryden bringes i kog. Det skal simre indtil aspargesene er lige akkurat møre. ( Vær opmærksom på at hvis aspargesene koges for længe, kan det påvirke smagen) Da aspargesene var møre, blendede jeg resten af suppen godt.
Kom asparges suppen gennem en si, og smag efterfølgende til med salt, peber og fløde.
Imens suppen står og simre, damper du aspargeshovederne som du kommer i suppen lige inden du serverer den.
Hvis du gerne vil have din asparges suppe skal være tykkere, kan du evt. jævne suppen med lidt maizena. Det smager rigtig godt med noget groft brød til, eller hvad du nu lige er til. 🙂
Et lille weekend besøg hos min svoger og svigerinde og jeg kom hjem med to nye opskrifter. Den ene var kyllingefrikadeller med bulgur som jeg helt klart skal prøve at lave inden nærmest fremtid og den anden var en helt fantastik anderledes burger, hvis man kan kalde den det. Sammensætning af de forskellige ingredienser gør at man får en smagsoplevelse som aldrig før.
Her kommer opskriften:
Put løg, hvidløg og chili (uden kærnerne) i en blender. Blend det hele fint. Kom det i en skål sammen med ægget og kødet og rør godt rundt i det. Tilføj derefter krydderierne spidskommen, salt og peber. Derefter former du bøfferne og steger dem på en pande med lidt olie. Mens de steger forbereder du resten. Det er lækkert at stille alle tingene ind i små skåle så man selv kan sammensætte sin “burger” som man nu vil.
Nå kødet er stegt færdig og alle tingene står klar skal nan brødet varmes i 3 min ca. Også er der serveret!
Tilbered din burger i følgende rækkefølge:
Først nanbrød derefter hvidløgsmayonnaise, dijonnaise, rucula tomat og avokado. Så kommer bøffen, kapers og tilsidst en gang ketchup. Vi blev alle enige om at det er den perfekte tømmermænds ret. I øjeblikket er det både min og min svogers yndlingsret. Der er ikke så mange ingredienser men sammensætningen mellem de forskellige ting gør at denne burger bare smager fantastisk.
Personligt er denne en af mine favoritter, især når den er lavet med friske og velsmagende sommertomater – Er årstiden ikke til det kan den dog sagtens laves med tomater på dåse spædet op med tomat pure.
Lad os få startet på opskriften – Denne ret kræver nemlig lidt tid 🙂
Vi starter med at lave tomatsovsen, denne skal nemlig stå og koge ind, i op til en time hvis du har god tid, hvis du har travlt kan du godt nøjes med lidt ekstra blus på i en god tykbundet gryde, så det ikke brænder på.
Hak løget i fine tern og start med at svitse det af i olivenolie til det bliver gennemsigtigt.
Tilsæt tomaterne som lige skal en tur på en blender først eller en stavblender hvis du ejer sådan en.
OBS: I denne version har vi hverken brugt chili eller hvidløg, men vil du have f.eks. chili kan du evt. blende det i med tomaten synes jeg giver en herlig effekt.
Skal du have hvidløg i så lader du bare den følge de normale løg.
Lad sovsen koge i 30-60 minutter, den må gerne koge ind så det bliver en dejlig tyk sovs med en god og intens smag.
Imens vi venter på sovsen starter vi på kødbollerne.
Tag en skål og lig brødet i – Her er det kun det rene lyse brød der skal bruges så væk med skorper / kanter – 60 g rent lyst brød, herligt ikke? Brødet overhældes med mælk, så det er dækket.
Når det er godt vådt hælder du mælken fra og klemmer brødet så du får det meste af mælken ud igen.
Bland nu brødet, kødet, det revet parmesan, lidt muskat nød der er revet, æg og rasp i. Bland det godt sammen med fingrene eller en røremaskine hvis du ejer sådan en 🙂
(Ps. Husk Madtanternes konkurrence, tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind en Kenwood køkkenmaskine den 15. december 2013! – Tilmeld dig på forsiden hvis du vil være med.)
Spæd til med rasp indtil du har en masse der kun er lidt klistret – Den skal have en konsistens så du kan forme små fine boller uden de går i stykker.
Find et fad og begynd at forme bollerne, her synes jeg det er værd at sætte tempoet ned og lave nogle små fine 2-3 cm boller, så bliver de altså bedst.
Når tomat sovsen er kogt godt ind skal bollerne her i – Kødet vil afgive lidt væske så sovsen bliver tyndere, men her skal det igen have 30-60 min alt efter temperament.
Når retten har kogt de 30-60 minutter den klar.
Italienere spiser denne ret som en hovedret med enten kartofler eller brød til, os danskere og amerikanere kender nok mere versionen med pasta – Det er som regel også denne vi vælger 🙂
Server med pasta, brød eller kartofler og gerne parmesan på toppen af sovsen.
Vi beklager, billederne blev ikke så gode denne gang ;(
Jeg fik sviger familien på besøg – Hvad skulle man lige diske op med… Det blev kartoffellasagne og citronmåne. Så kan det vist ikke gå galt.
Der blev scorede så mange point hos svigerfamilien. Svigermor tog resten af kagen med hjem 🙂 – Kagen skal selvfølgelig også deles med vores trofaste følgere af vores hjemmeside.
Sådan laver du en lækker citronmåne.
Du starter med at piske smøren sammen med sukker og vanillesukker til en hvid luftig masse, tilsæt æggene herefter et af gangen. Riv marcipanen og pisk den i æggemassen. Du river skallen fra en hel citron og tilføjer også saften i skålen sammen med mel og bagepulver.
Smør din springform ind i smør, vores måler 25cm i diameteren. Hvis i ønsker at kagen skal være mindre flad, så ta’ en som er mindre. Put dejen i formen og bag den i ovnen i 20 min ved 200 grader.
Pynt kagen med glasur når den er kølet helt af. Kom flormelis i en skål og tilføj saften fra 1 citron. Glasuren skal have en tyk konsistens. Man kan også rive citron skal i glasuren eller pynte med hakkede mandler.
Denne lækre ret med hjemmelavede pesto er super lækker, super nem og hurtig at lave, alt du skal gøre er:
Kog pastaen efter den anvisning der er på pakken, de sidste par minutter af pastaens kogetid tilsættes ærterne. Når det er færdig skal du lade pastaen og ærterne dryppe af i en sigte, så de ikke er så våde.
Imens pastaen står og koger skærer du noget bacon i tern, og steger det på panden. Når baconen er stegt lader du den dryppe af på et stykke papir, så noget af alt fedtet kommer fra.
Pestoen laver du ved at ingredienserne i en blender – Blendes indtil det har en jævn masse
Når der er gjort vender du pestoen sammen med pastaen og rør rundt så det bliver godt fordelt. Skær courgetten i fine små tern, og bland den i salaten.