Blog

  • Millionbøf

    Millionbøf

    Millionbøf – En ret fra barndommen

    Millionbøf er en ret jeg kan huske fra barndommen, min mor lavede retten ret ofte men det gjorde skam ikke noget, for det smagte pragtfuldt og man blev aldrig træt af retten 🙂 Retten er utrolig nem at lave og kan laves på under en time.

    Start med at skrælle og koge kartoflerne. Derefter kom bacon på en pande (brug smør, hvis du ønsker den fede version) og svits det lidt. Kom herefter løg og oksekød på samme pande og svits det hele yderligere.

    kødet bliver svitset
    kødet bliver svitset

    Kom vand over så det dækker alt kødet. Kom en bouillon, paprika, salt, peber og løg pulver i. Husk at smage til. Lad det hele simre i ca. 20 min.

    Dækket med vand
    Dækket med vand

    Ryst eller rør en jævning af mel og vand og rør den i kødblandingen. Lad det koge 5 min til sovsen er blevet tykkere. Tilføj kulør til sovsen med et par dråber, så sovsen får en mørkebrun farve og slut af med at smage retten til.

    Millionbøf - Retten er snart klar
    Millionbøf – Retten er snart klar

    Så mangler du kun at lave din kartoffelmos. Hæld vandet fra kartoflerne og tilføj en god klat smør og begynd at blende (håndmixer) mens du tilføjer mælken undervejs.

  • Vandmelon, granatæbler og kokos

    Vandmelon, granatæbler og kokos

    Lige en super hurtig og nem lille “dessert”, hvis du er i det sunde hjørne, men godt kunne tænke dig lidt lækkert, er det her altså et super godt alternativ til alle de usunde sager.

    Som du kan se er den jo super nem, og der er faktisk ikke rigtig nogle forberedelser til, da frugten bare skal pilles og skæres i små skiver. Ved kokossen ville jeg anbefale at man bruger et mandolin jern, så der bliver de tynde fine skiver.

    Når du skal pille granatæblet ville jeg anbefale et forklæde, eller en trøje der godt må komme pletter på, da det har det med at sprøjte, og det farver utrolig meget, også på hænderne. Anret frugten pænt på en tallerken, så det ser lidt mere spændende og indbydende ud. Den er faktisk super lækker denne “dessert”.

    Vandmelon, granatæbler og kokos
    Vandmelon, granatæbler og kokos

     

  • Brændende kærlighed

    Brændende kærlighed

    Brændende kærlighed er en dejlig klassiker!

    1. Skræl kartoflerne og gulerødderne. Gør knold sellerien i stand. Skær det hele i mindre stykker og kog dem møre. Hæld vandet fra.
    2. Mos det hele sammen med smør og mælk smag til med salt og peber.

    Kartoffelmos
    Kartoffelmos

    3. Kom bacon på panden – steg det sprødt. Her kan du vælge bacon i tern eller hele bacon som du efterfølgende selv knækker i mindre stykker.
    4. Skær løgene i skiver og steg dem sammen med pølserne.

    Bacon i skiver
    Bacon i skiver
    Pølser og løg
    Pølser og løg

    5. Servere retten efterfølgende – og ja hjemme ved os spiser vi ketchup til. : )

    Retten er klar
    Retten er klar
  • Karbonader med stuvede ærter og gulerødder

    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder

    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder, en go gammeldags ret 🙂

    Elsker at komme hjem til min mor, for så får man altid lov til at bestemme hvad man skal have at spise til aftensmad. Denne gang valgte jeg at vi skulle lave karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Det smager sindssygt godt, og kan huske at jeg elskede at få det som barn.

    Karbonaden paneres i rasp
    Karbonaden paneres i rasp

    For at lave karbonader skal du have fat i noget karbonade fars. Svinefars. Nogle laver det dog også af halv svin og halv kalv. Så det er også en mulighed 🙂
    Sæt noget smør over på en pande, og lad den smelte. Form karbonade farsen i de antal bøffer du skal have, vend dem i noget rasp og læg dem på panden. Krydr med salt og peber. De skal stege ca 6-8 min. på hver side.

    Der steges
    Der steges

    Imens de steger har du sat noget vand over til kogning, her skal du tilsætte de hakkede gulerødder, og lade dem stå og koge i 7-10 min. Når der kun er et par minutter tilbage af kogetiden på gulerødderne, tilsætter du ærterne.

    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder
    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder

    I en anden gryde laver du en smørbolle af margarine og mel, når der er en fast bolle, tilsætter du lidt vand af gangen. Brug vandet som du koger gulerødder og ærter i, det giver en god smag. Når du er ved at have en god sovs, den skal være tyk, tilsætter du de færdige gulerødder og ærter. Det er vigtigt at sovsen er lidt tyk inden gulerødder og ærter kommes i, da de også giver noget vand fra sig, så sovsen kan hurtig blive for tynd, hvis ikke du er opmærksom på dette. 🙂 Rør forsigtigt rundt i sovsen, og tilsæt lidt salt. Og så skulle det være færdigt.

    Karbonaderne er ved at være færdige
    Karbonaderne er ved at være færdige

    Du kan servere denne ret med kartofler, men også uden. Hvis du vælger uden kartofler, skal du måske overveje at bruge lidt flere ærter og gulerødder end der står i opskriften. 🙂

    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder, klar til at blive serveret
    Karbonader med stuvede ærter og gulerødder, klar til at blive serveret
  • Lammebøffer med stuvet hvidkål

    Lammebøffer med stuvet hvidkål

    Lammebøffer med stuvet hvidkål

    Start med smide kødet i en skål og ælt det godt sammen med salt og peber, efterfølgende form dine bøffer. Du kan vælge at tilføje lidt reven løg i farsen, hvis man ønsker lidt ekstra smag. Skræl/skrub dine kartofler og smid dem over til kogning.

    Kål i strimler
    Kål i strimler
    Kålen koges i 2min
    Kålen koges i 2min

    Efterfølgende skære du kålen ud i strimler (grove). Kog kålen i let saltet vand i ca. 1-2 min. Sørg for det ikke får for meget, så bliver de alt for bløde.
    Herefter tager du en gryde og koger fløden op og tilsætter gedeosten ( smagen er meget kraftig, hvis man ikke kan lide smagen, så hellere tilføj en mindre portion) Efter osten er smeltet i fløden, tilføjer du estragon bladene og smager til med salt og peber.

    Oste blandingen
    Oste blandingen
    Kål og oste blandingen
    Kål og oste blandingen

    Nu tilføjer du kålen til fløde sovsen og lader den simre så det er varmet godt igennem. Grill eller steg dine bøffer i noget olie i ca. 3-4 min på hver side.

    Bøfferne inden stegning
    Bøfferne inden stegning

    Servere retten med kartofler.

  • Madmuffins med parmesan, tomat og oliven

    Madmuffins med parmesan, tomat og oliven

    Prøv vores lækre madmuffins med parmesan, tomat og oliven. De er virkelig lækre, og kan spises både varme som kolde, dog ville jeg foretrække dem kolde. De er også et rigtig godt alternativ til madpakken 🙂
    Den er faktisk super nem og hurtig at lave, og det er kun fantasien der sætter grænser. Du kan tilsætte stort set hvad du vil i dine madmuffins.

    Tomat, rosmarin, oliven og parmesan, klar til at blive tilsat
    Tomat, rosmarin, oliven og parmesan, klar til at blive tilsat

    Start med at tænd ovnen på 210 g. så den er varm når du skal bruge den. Sæt noget smør over ved svag varme, og lad det smelte.
    Derefter sigtet du bagepulver, hvedemel og salt sammen i en stor skål. Nu skal de ingredienser du vil bruge i dine madmuffins gøres klar, i dette tilfælde er det tomater, oliven og parmesan. Tomater og oliven skæres i tern og den friske rosmarin hakkes fint, og blandes sammen med de tørre ingredienser.

    De tørre ingredienser blandes sammen
    De tørre ingredienser blandes sammen

    Når det er gjort, pisker du æg og sødmælk sammen i en anden skål. De våde og de tørre ingredienser blandes sammen i den store skål, og det smeltede smør tilsættes. Rør dejen godt sammen og fordel dejen i nogle muffinforme.

    Muffins med parmesan, tomat og oliven
    Madmuffins med parmesan, tomat og oliven

    De skal bage i ca 25 min. i den forvarmede ovn. Dine muffins vil hæve godt op, så pas på når du fylder dem i muffinsformene, de vil nemlig blive noget større 🙂
    Du kan mærke efter med en tandstik om de er færdig bagte inden i, inden du tager dem ud af ovnen.

    Muffins med parmesan, tomat og oliven, klar til at blive spist
    Madmuffins med parmesan, tomat og oliven, klar til at blive spist

    I disse madmuffins kunne man sagtens tilsætte kyllingestykker, der er skåret i små tern. Bacon eller skinke tern ville også være super lækkert af tilføje. Bare husk at baconen og kyllingen skal være stegt inden de blandes i dejen.

  • Pasta Carbonara

    Pasta Carbonara

    Opskriften på en lækker pasta Carbonara

    Start med at sætte vand over til pastaen. Riv osten og gerne lidt ekstra til pynt. Steg bacon på panden og læg det stegte bacon på et stykke køkkenrulle, så lidt af fedtet suges fra.

    Bland fløde, parmesanost, æg, basilikum og salt og peber sammen. Hæld den kogte pasta op i gryden igen efter vandet er hældt fra og tilsæt bacon og flødeblandingen, lad det simre et par minutter og servere den straks efterfølgende.

    Cabonara
    Carbonara
    Pasta carbonara - Snart klar til servering
    Pasta carbonara – Snart klar til servering
    Bacon er tilføjet
    Bacon er tilføjet

    For at gøre retten mere lækker så kom evt. lidt muskat i eller friske svampe. Pynt med frisk basilikum eller ristede pinjekerner.
    Vi spiste retten med naanbrød som havde været en tur i ovnen.

    Værsgo, her var opskriften på en nem og lækker aftensmad 🙂

  • Laksesalat med blåmuslinger og nudler

    Laksesalat med blåmuslinger og nudler

    Hvis du er en af dem der godt kan lide fisk, men måske gerne vil prøve noget lidt anderledes, end det man ofte får, vil jeg anbefale dig at prøve denne opskrift 🙂

    Start med at skylle sukkerærterne, salaten og blåmuslingerne godt, inden du går rigtig i gang. Når det er gjort skal du blanchere/koge sukkerærterne i 1 minut ca. Derefter skyller du dem under den kolde hane og skærer dem i fine strimler. Sukkerærterne drysses ud over salaten som er i en stor skål/fad.

    Blåmuslingerne
    Blåmuslingerne

    Du skal bruge en pande til laksen og en gryde/wok til blåmuslingerne.
    Steg laksen med noget olie ved høj varme, krydr evt. med salt og peber. Imens laksen steger gør du klar til blåmuslingerne. Pres noget hvidløg ned i en gryde, og lad det varme op. Derefter tilsættes blåmuslingerne som skal stå og simre i noget tørt hvidvin under låg i ca. 10 min. Du kan også tilsætte lidt fløde oveni, det gør det rigtig lækkert.

    Blåmuslingerne er klar til at blive dampet
    Blåmuslingerne er klar til at blive dampet

    Alt imens laksen steger og blåmuslingerne damper, skal nudlerne sættes over. Når de er kogt færdige kan du skylle dem under den kolde hane, så de er kølede lidt af inden de kommes i salaten. Nudlerne blandes sammen med salaten og sukkerærterne.

    Når laksen er færdig skæres den i tern. (kan du også gøre inden du steger den)  Læg laksen oven på salaten sammen med blåmuslingerne. Du kan vælge at pille kødet ud af blåmuslinger inden du serverer retten, men du kan også lade gæsterne selv gøre det 🙂 Alt væsken som blåmuslingerne er dampet i, kasseres.

    Maden er klar til at blive serveret, her er kødet pillet ud af blåmuslingerne
    Maden er klar til at blive serveret, her er kødet pillet ud af blåmuslingerne

    Du kan hælde lidt hvidvinseddike over retten, eller hvis du har andre spændende dressinger som du syntes kunne passe til.

    Laksesalat med blåmuslinger og nudler
    Laksesalat med blåmuslinger og nudler

    Det er vigtigt at de blåmuslinger der ikke lukker sig inden de bliver dampet kasseres, hvis ikke de lukker sig ved at du banker dem let mod bordkanten. Og ligeledes de blåmuslinger der ikke har åbnet sig når de er blevet dampet, da disse kan være meget usunde at spise.

  • Æblemuffins

    Æblemuffins

    Æblemuffins med mandelflager

    Pisk sukker, smør, vanilje sukker og marcipan lyst.  Æggene tilføjes efterfølgende i skålen. Pisk det hele rigtig godt til det er lyst og luftigt. Rør cremefraiche, mel, bagepulver og kanel i.

    Muffins dej
    Muffins dej

    Tilsidst kommer du de revene æbler i sammen med citronskal og saften. Kom dejen i muffinsforme og pynt dem med mandel flager. Bag dem i ovnen på 200 grader 15 – 20 min.

    Spis dem evt. med en stor klat cremefraiche. Man kan evt. også komme mandelflager i dejen, eller en 1 tsk kanel i stedet for en knivspids, det giver noget mere smag.

    Æblemuffins
    Æblemuffins

    Se vores andre lækre opskrifter på muffins, ved at klikke her

  • Hindbær flødeis

    Hindbær flødeis

    Hindbæris – Mer’ lækkert kan det ikke blive

    1. Pisk fløden stiv sammen med vaniljesukker.
    2. Pisk æggeblommerne sammen med sukker til det bliver luftigt og lyst.
    3. Blend hindbærrene. Du kan evt. gemme et par stykker til pynt.

    Blendet Hindbær
    Blendet Hindbær
    Pisket flødeskum
    Pisket flødeskum
    Isen er klar til at komme i ismaskinen
    Isen er klar til at komme i ismaskinen

    Vend fløde og æggeblommerne sammen og til sidst vender du hindbærrene i skålen. Smag det til med citron saft, jeg kan godt lide det syrligt så jeg brugte saften fra en hel citron.

    Kom det hele i en is maskine i en time og herefter anbefaler jeg, at du kommer det i fryseren i et par timer – eller evt til næste dag. Dog forsvinder smagen lidt efter 3 dage. Men det smager stadigvæk godt.

    Efter en tur i maskinen
    Efter en tur i maskinen

    Ps. Hvis du ikke har en ismaskine så bare rolig, det kan sagtens laves uden. Du skal fylde isen i en form og smide den i fryseren. Dog skal du i de første 4 timer røre i isen hver 1/2 time – Så undgår du at isen krystallisere.

    Hindbærisen er klar
    Hindbærisen er klar

    Prøv vores hindbæris allerede i dag eller er du mere til chokolade så ta’ et kig her