Tag: pasta

  • Kylling i karry med pasta

    Kylling i karry med pasta

    Kylling i karry med pasta er en lækker og nem ret at lave, og de fleste kan lide den, men hvis du vil gøre den lidt ekstra lækker, skal du tage at koge en helt kylling, og bruge den deri. Det gør retten lidt ekstra lækker. 🙂
    Kog en hel kylling i ca 2 timer, eller til den er godt mør. Sørg for at gemme noget af vandet, som kyllingen er kogt i. Pil kyllingekødet af skroget og læg det på en tallerken.
    Smelt noget margarine i en gryde, og tilsæt karry. Det er vigtigt at karryen bliver “brændt af” i margarinen, så den får mest mulig smag af karry. Hvis du vil lave en lidt sundere sovs, kan du evt. bruge cremefine madlavnings fløde, i stedet for almindelig fløde. Lav en sovs og tilsæt lidt af væden du kogte kyllingen i, det gir en god smag. Når du har lavet sovsen, tilsætter du kyllingen, som du har pillet i fine stykker, eller hvad du nu syntes er rarest. Sæt noget vand over, og kog noget pasta til. (Du kan også buge ris)

    Kylling i karry
    Kylling i karry med pasta

    Super nem og let ret at lave, og en fordel hvis du har kogt kyllingen dagen før.

  • Farfalle med kylling

    Farfalle med kylling

    Tilberedning af Farfalle med kylling:
    Tag en stor gryde med letsaltet vand og bring det i kog. Kom broccolien i det kogende vand, og kog det i et par minutter. Gem vandet, da det skal gemmes til at koge pastaen i.

    Steg kyllingen ved middel varme, og tilsæt chiliflager og krydderier, put hvidløgene, peberfrugterne og broccolien på panden og steg videre.

    Tilsæt det kogte pasta i panden, og hæld en opløst bouillon terning i. Lad det stå at simre, indtil væden næsten er væk. Farfalle med kylling, er nu klar til servering.

    Pasta med kylling og grøntsager
    Lækker pastaret

    Farfalle med kylling er en lækker og let sommerret.

  • Italienske kødboller med tomatsovs og frisk pasta

    Italienske kødboller med tomatsovs og frisk pasta

    Fremgangsmåde for Italienske kødboller med tomatsovs samt frisk pasta
    Bland kødet med følgende ingredienser i en skål og rør det godt sammen: Rasp/brødkrummer, oregano, spidskommen, koriander, chili, rosmarin, hvidløg (Finthakket eller benyt en hvidløgspresser), æg samt salt og peber. Der kan evt. tilsættes en lille smule mel hvis det er nødvendigt for at få massen til at holde sammen. Det skal have konsistens så der kan rulles små fine kødboller.

    Ingridienser til italienske kødboller i tomatsauce
    Ingredienser til italienske kødboller i tomatsauce

    Når dette er klar, skal alle bollerne på panden og steges. (Husk at man steger kød, så sørg for panden er varmet op til rette temperatur før bollerne puttes på. 🙂

    Kødbollerne vendes på panden til de alle er brune på alle sider.

    kødboller italienske
    Stegning af italienske kødboller

    Tomatsauce:
    Løg samt hvidløg svitses af i en lille gryde og efterfølgende tilsættes de flåede tomater, tomatpuré, chili, vand samt basilikum.
    Herefter plejer jeg, at lade det små simre i ca. 10 minutter, og derefter begynde at smage tomatsaucen til.
    Når tomatsaucen smage tilfredsstillende, tilsættes de stegte kødboller og herefter lader man retten simre i ca. 15 minutter. Personligt kan jeg godt lide, at lade den simre indtil tomatsaucen har en dejlig tyk konsistens.

    Italienske kødboller i tomat sauce der simrer
    Italienske kødboller der simrer

    Mens tomatsaucen simrer koges 500 gr. frisk pasta.

    Serveres så snart pastaen er kogt værdig. Drys evt. med revet parmesan.
    Du er nu klar til at nyde Italienske kødboller med tomatsovs samt frisk pasta, bon appetit!

    Tips:
    I kødbollerne har jeg også haft held med at tilsætte frisk persille.
    Kødbollerne kan også sagtens laves af hakke oksekød hvis man lige har det ved hånden.
    Retten kan også holdes varm i ovnen, tilsæt evt. mozzarella ost og varm den til den er brun.

    Ps. prøv nogle af vores andre lækre pasta retter her.