I weekenden havde vi vores niece på besøg, og i stedet for altid at lave en kage, så ville vi prøve noget lidt sundere og sjovere (med undtagelse af isen) 😀 Nu har vi jo set på nettet de fine billeder af frugt terninger som der bliver lagt op, og sådan en ville vi også prøve at lave. Det tog faktisk lidt længere tid end regnet med at lave, da alle de små terninger stort set skal være af samme størrelse. Men sjovt var det, og vores lille niece nød at være med og syntes det var sjovt at få lov at lege lidt med maden 😉
Bagefter spiste vi frugt terningerne med en lækker is fra Carte d’Or, Stracciatella med chokolade smag. Så hvis man har lyst til lidt andet sjov dessert, så er denne en oplagt ide 🙂
Af frugter brugte vi pære, banan, vandmelon, kiwi, jordbær og honningmelon. Go fornøjelse.
Denne opskrift på rodfrugte pandekager har jeg fået, af min søde søde klasse kammerat Sara. Hun er en utrolig dejlig pige trods hendes unge alder er hun en haj til, at lave god sund mad. Hun er super god til, at finde sunde opskrifter som umiddelbart ikke virker til, at være sunde eller slanke mad. Du føler slet ikke, at du spiser rodfrugter/grøntsager. Pandekagerne er også gode kolde som en lille snak. Denne opskrift gik rent hjem både os min datter og kæreste. Så prøv dem endelig.
Opskriften er meget simpel, du skal blot blande alle ingredienser sammen og stege dem på panden som de traditionelle pandekager i plejer at lave. Du vil få omkring 5-6 pandekager.
I weekenden havde jeg lyst til at prøve en lækker og ny dessert som jeg ikke har prøvet før. Det eneste jeg vidste var at det skulle være en brownie, men det får man jo så tit syntes jeg, så det skulle være noget mere end bare det. Og hvad er bedre en en lækker brownie med is til? 😀 Så jeg gik ned for at købe ind til min brownie og isen jeg skulle have dertil. Det var først da jeg stod nede i brugsen jeg fandt på at det skulle være Carte d’or´s is med pistachio og vanilla- så for at køre den helt ud tænkte jeg at det kunne være lækkert med pistacie i brownie dejen. Så var det da på en og anden måde gennemført 🙂
Der blev handlet ind og jeg kom hjem og gik i gang med at lave dejen til brownien, som var ganske simpel:
Smelt smør og lad den bagefter køle af, imens hakker du pistacie nødder groft. Æg og sukker røres sammen i en skål, hvor mel, kakao, salt og vaniljesukker røres sammen i en anden skål. Den tørre blanding (mel, kakao, salt og vaniljesukker) sis ned i skålen med din ægge og sukkerblanding. Det smeltede smør tilsættes og der røres godt rundt i dejen. Når dejen er rørt godt, kan du tilsætte de groft hakkede pistacie nødder, rør efterfølgende godt rundt i dejen igen, så pistacie nødderne bliver godt fordelt ud i hele dejen.
Bageformen smøres og der drysses rasp i, vend bageformen på hovedet bagefter, så det løse og overskydende rasp falder ud. Brownie dejen fordeles i formen og bages ved 175 g. i ca. 25 min. Kig til kagen et par gange for at være sikker på den ikke får for meget. Bagefter skal kagen køle af. Da kagen var afkølet prikkede jeg nogle fine cirkler ud, du kan evt. bruge et stort glas eller andet med en cirkelform.
Brownien serverede jeg med Carte d’or is med pistachio og vanilla is på toppen af brownien, samt med en klat flødeskum ovenpå. Ved siden af brownien lagde jeg lidt mango og dryssede med grofthakkede pistacie
nødder.
Smelt margarine, pisk æg og sukker sammen, kom der efter tilføj mel, bagepulver, salt, fløde og mælk. Pisk det hele godt sammen. Mos en meget moden banan og tilføj dette til dejen – Lad dejen stå og trække lidt 15 min ca.
I mellemtiden kan du sætte dit vaffeljern til. Jeg kommer altid lidt margarine på mit vaffeljern ved hver ny vaffel. Det kan godt være indbildning men jeg synes, at de bliver mere sprøde. Spis vaflerne med syltetøj eller sirup.
I den mørke tid har jeg brug for, at drømme mig tilbage til sol og sommer, og en god måde, at gøre det på er med en jordbær milkshake. Jeg bruger altid Carte d’Or is. Deres jordbæris har en dejlig smag synes jeg.
Sådan laver jeg milkshake
Start med at tage isen ud af fryseren. Kom en halv pose frosne jordbær i en blender sammen med mælken, blend i 5 minutters tid. Kom tilsidst 1/2 L Carte d’Or jordbæris i og blend det hele godt i 10 minutters tid. Kom den færdige shake i et glas, og pynt evt. med friske jordbær eller flødeskum.
– Tips kom evt. en halv citron saft i det giver et lille spark friskhed.
For et par weekender siden var vi i Sæby for at prøve den meget omtalte fiskerestaurant, og hold da op hvor var det godt! Vi valgte fiskebuffeten, som vi kun gav 139,00 kr for, og så måtte vi spise det vi kunne, samt der var et hav af valgmuligheder man kunne kaste sig ud i. Virkelig lækkert.
Vi ringede dagen før for at bestille bord, og det var vist meget heldigt, for en 30 min efter de åbnede, var der stort set fuldt op.
Udover den lækre fiskebuffet, var der også lækkert brød, og lidt andre retter at vælge imellem, hvis nu ikke man er til fisk. 🙂
Vi havde en rigtig god oplevelse hos Jensens fiskerestaurant, med et sødt personale og en rigtig flink ejer, der gav os lov til at tage nogle billeder (også sammen med ham) og det er helt sikkert yndlingsstedet at spise når der står fisk på menuen. 🙂
Så hvis nogle tænker på de godt kunne tænke sig at få fisk i denne uge, skulle i tage og aflægge Jensens fiskerestaurant et besøg, de har åbent til og med 26 oktober. Herefter lukker de ned, og er klar igen til påsken 2015. 🙂
Prøv denne dejlige friske dessert, den er super nem at lave, selv for de uøvede.
Smelt smørret. Mælk, mel og appelsinsaft piskes til klumperne er væk. Æggeblommer, den smeltede smør og jordbærsaften tilsættes. Pisk det så det har en ensartet masse. Du skal bruge en lille stegepande når du laver dine crêpes. De steges over middelvarme og sørg for at det bliver en fin tynd pandekage. 🙂
Jordbær og rabarber
Jordbær og rabarber renses og skæres i skiver. Rabarberen og sukkeret skal opvarmes ved lav varme, så rabarberen afgiver væde. Tilsæt jordbærsaft.
Jordbærrene bliver tilsat, og pandekagerne foldes to gange og lægges ved siden af hinanden i panden. Noget af den varme saft der er i panden øses hen over pandekagerne. Lad det hele stå og simre ca. 1 min. tid. Crêpes med jordbær og rabarber smager super godt, især hvis du serverer dem med noget vaniljeis til. 🙂
Opskriften på dadel kugler har jeg fået af min klasse kammerat Melina. Hun går meget op i sundhed og at finde sødt der ikke feder (særlig meget) : )
Jeg har dog selv tilføjet 70 % chokolade i opskriften og resultatet blev rigtig godt og min datter på 1 1/2 var helt vild med dem.
Start med at blende mandler, kokos olie og dadler (Uden sten) det kan være lidt svært at blende det sammen, man skal røre i det et par gange da det klister sammen. Når det er blendet sammen kommer du blandingen i en skål og tilføjer vanilje sukker, kokosmel og hakket chokolade. Rør det godt samen og stil blandingen i fryseren i 10 min så er det nemmer at rulle kuglerne.
Efter de 10 min rulles kuglerne og efterfølgende rulles halvdelen i kokosmel. Stil dem på køl i mindst 2 timer da de er bedst helt kolde.
Hvis du er til fisk, skulle du tage at prøve denne spændende ret. Den er super frisk og lækker og med masser af smag.
Sæt ovnen på 200 g alm. ovn.
Laks og den røgede laks groft hakkes, og der tilsættes salt.
Æg, lidt peber og fløde piskes sammen i en skål, og tilsættes fiskefarsen til den har en luftig fars.
Rødtungefileterne lægges i en smurt bradepande, og der smøres et lag laksefars på. Fortsæt som var det en lasagne, til der ikke er flere rødtungefileter eller fiskefars tilbage. Fisken bages i ovnen i ca. 15 min. men vær opmærksom på at fisken ikke må blive tør.
Limesaucen lavede vi ved smelte smør i en lille gryde, dijonsennep blev tilsat og stegt i smørret. Piskefløde, limeblade, saften af limefrugt og kefir blev tilsat. Limesaucen simrede ved svag varme i ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
Hvis du vil have den flotte gule farve kan du jo tilføje noget gurkemeje.
Tomaterne blev bagt i ovnen på 200 g alm. ovn i ca 10 min.
Som tilbehør lavede vi nogle fine lange tynde strimler ud af en courgette. Vi flækkede den først og fjernede kernerne med en ske. Courgette strimlerne blev stegt på panden med noget olivenolie, og der blev tilsat sesamfrø. Krydr ved bordet med salt og peber, som du bedst kan lide det.
Mums.. “Pandekager med is” og jeg drømmer mig straks tilbage til da jeg boede hjemme hos min mor og far. Min far var mester i at lave pandekager de blev altid helt tynde og sprøde. Vi sad alle klar ved bordet og fik så svinget den ene pandekage over efter den anden, ikke noget med at vente til han havde lavet dem alle færdige, nej vi skulle have dem friske. Pandekager og selvfølgelig med Carte d’or is.
Opskriften
Pisk melet sammen med halvdelen af mælken til en jævn blanding. Tilsæt resten af mælken, æg, salt og vanilje sukker – Pisk det hele godt sammen. Smelt smørret og kom det i blandingen efterfølgende. Lav evt. en lille test på en varm pande med margarine. Bag pandekagerne tynde på en varm pande til de er sprøde og gyldne. Jeg kommer godt nok en lille kniv spis margarine på panden ved hver pandekage. Der bliver ca. 10 stk pandekager.
Spis pandekagerne sammen med masser af Carte d´or is : )
Pandekagerne er også gode kolde evt. som en lille snak i madpakken.