Author: Madmutterne

  • Hjemmelavet frugtsalat med råcreme

    Hjemmelavet frugtsalat med råcreme

    En lækker frugtsalat med råcreme

    Frugtsalat eller også kaldet abemad. Faktisk en meget undervurderet dessert. Det er et must, at denne dessert er rigtig kold. Jeg opbevare frugten samt cremen  på køl i nogen timer inden det skal spises.

    Man kan sagtens lave det hele klart og smide det i køleskabet men bland ikke det sammen før du skal servere det. Cremen er mere luftig hvis den først bliver blandet sammen lige inden du skal servere den for gæsterne. Hvis du vil skære frugten ud på forhånd, så kom lidt citron over så bliver det ikke brunt.

    Hak evt. en god mørk chokolade i – Gerne 70% det smager bedst efter min mening. Jeg servere altid frugt og råcremen i hver deres skål, så kan folk selv  bestemme hvor meget frugt og råcreme de vil have.

    Fremgangsmåde

    Pisk fløden sammen med vaniljesukker og en spsk. sukker. Derefter pisker du æggeblomme sammen med to spsk. sukker indtil den den er hvid og luftig. Stil det på køl og vend de to ting sammen lige inden servering. Tag frugterne ud af køleskabet 0g  skær dem ud i den størrelse man ønsker. Lige inden servering blander du det hele sammen enten med frugten eller frugten ved siden af.

    Æg og sukker
    Æg og sukker
    fløde og vanilje
    fløde og vanilje
    Æg og fløde blandet sammen
    Æg og fløde blandet sammen
    Frugt til retten
    Frugt til retten
    Blandet frugt
    Blandet frugt

     

     

     

     

  • Tomatsauce

    Tomatsauce

    Tomatsauce – Super lækker og velsmagende.

    Hvis du vil prøve at lave en rigtig lækker tomat sauce, skulle du prøve denne. Den er langt den bedste tomat sauce jeg nogensinde har prøvet. Ikke mindst med det er lidt ekstra lækkert, når man selv har lavet den, men det smager altså også meget bedre 😉 Resultatet skulle gerne ende ud i, at du har en tyk, lidt cremet tomat sauce, som bare smager vildt godt. Den er helt perfekt til pasta, kødboller, grillet kød og evt. noget hjemmebagt brød.

    Du starter med at hakke gulerod, selleri, hvidløg og løg i mindre stykker, så de alle har nogenlunde samme størrelse/tykkelse.

    De lækre ingredienser til tomatsaucen
    De lækre ingredienser til tomatsaucen

    Til at starte med kom jeg tomaterne i gryden, og bragte det i kog, men for at være sikker på at der ikke var noget “skind” tilbage fra tomaterne bagefter, valgte jeg at tage tomaterne i blenderen, sammen med løgene.

    Ingredienser til tomatsaucen
    Ingredienser til tomatsaucen

    Derefter  kommes tomater og løg i en stor gryde, og bringes i kog. Gulerod, selleri, basilikumblade, persille og hvidløgene tilsættes. Tilsæt noget jomfruolivenolie. Lad det stå og og simre 1 time til halvanden, eller indtil det er tyk og cremet. Husk at rør jævnligt i saucen. 10-15 min. inden tomat saucen er ved at være færdig, tilsætter du 2 spsk. smør.

    Tomatsauce ingredienserne simrer
    Tomatsauce ingredienserne simrer

    Personligt vælger jeg altid at “blende” løgene, hvis der skal løg i noget af mit mad. Jeg elsker smagen af løg, men er ikke så vilde med dem, hvis der skulle være stykker af dem. I denne ret har jeg valgt at blende løgene og tomaterne, inden de kom i gryden.

    Denne tomatsauce er rigtig lækker til italienske kødboller, prøv den opskrift her.

  • Spinatsalat med bacon og brødcroutoner

    Spinatsalat med bacon og brødcroutoner

    Spinatsalat med bacon og brødcroutoner

    Start med at skylle spinaten grundigt, og fordel spinatbladene ud på et tørt viskestykke, og dup spinaten tør.

    Skær baconen i små tern og steg dem på panden, bagefter lægger du dem på noget køkkenrulle, så det overskydende fedt bliver suget op.

    Det er vigtigt at baconen får lov at ligge på noget køkkenrulle så fedtet kan blive suget ud
    Det er vigtigt at baconen får lov at ligge på noget køkkenrulle så fedtet kan blive suget ud

    Franskbrøden skæres i små terninger og ristes på panden i olie, hvidløg presses ud over brødcroutonerne.

    Vend croutonerne af og til.

    Spinatbladene kommes i en skål, hvor brødcroutoner og bacon blandes i.

    Salaten er klar til servering
    Salaten er klar til servering

     

    Denne marinade kan jeg stærkt anbefale til, den smager super lækker og passer perfekt til denne salat

    Marinaden som du kan bruge til alle grønne salater, hvis du vil give den et ekstra pift
    Marinaden som du kan bruge til alle grønne salater, hvis du vil give den et ekstra pift

    Olie og vineddike eller balsamico blandes sammen i en skål, salt og friskkværnet peber tilsættes. For at gøre den ekstra god kommes lidt friskpresset hvidløg og/eller 1 tsk dijonsennep. Rør det hele godt sammen og smag den til. Den skal ha en krydret smag. Hæld 2-3 spsk marinade over salaten.

    Hvis du laver mere marinade end du bruger, kan du hælde den på en egnet flaske og stille den i køleskabet.

    Jeg lavede lidt ekstra marinade, som jeg så har puttet på flaske og sat på køl :)
    Jeg lavede lidt ekstra marinade, som jeg så har puttet på flaske og sat på køl 🙂

    Denne marinade er god til stort set alle grønne salater, og kan varmt anbefales. 😉

  • Kylling med lime og honning

    Kylling med lime og honning

    Kylling med lime og honning

    Læg kyllingebrysterne i et stegefad, det skal ikke fylde meget mere end kyllingerne gør.

    Riv skrællen af en usprøjtet lime ned i en skål, pres saften ud af limen bagefter ned i samme skål, sammen med olie, honning, timian og evt. hvidløg. Rør det godt sammen. Blandingen hældes over kyllingen og der krydres med peber.

    Marinaden laves til Kylling med lime og honning
    Marinaden til kyllingerne laves
    Kylling med lime og honning - Klar til ovnen!
    Kyllingerne er klar til at komme i ovnen

    Sæt fadet med kyllingebrysterne i en forvarmet ovn ved 190 gr. Pensl dem hvert 10 min ca. med marinaden som kyllingerne ligger i. Kyllingebrysterne skal stege 35-40 min. ( For at tjekke om kyllingen er færdig, kan du stikke et spyd i kyllingen på det tykkeste sted, hvis kødsaften er klar, er kyllingen færdig ) Når kyllingen er færdig vil marinaden være tykkere og giver kødet en velsmagende klistret glasering.

    Kyllingen ville smage rigtig godt med nogle nye kartofler og grøntsager til, eller bare en lækker salat.
    Vi har valgt at lave denne salat til: Spinatsalat med bacon og brødcroutoner, se den her.

  • Smuldredej med rabarber og hindbær

    Smuldredej med rabarber og hindbær

    Smuldredej med rabarber og hindbær

    Start med at skylle /rense rabarberne skær dem i passende stykker og kom dem i et fad – Tilsæt sukker og bag dem i ovnen på 150grader i 20 min.

    Sukker med rabarber
    Sukker med rabarber

    Imens laver du crumbel – Bland groft hakkede mandler sammen med mel, vaniljesukker, sukker, marcipan, smør, havregryn, mysli og bland det sammen til en ensformigt masse.

    Himbær-crumble-dej
    Hindbær-crumble-dej

    Tag rabarberne ud og kom hindbær ovenpå og derefter crumbledejen i klumper.

    himbær-crumble-rabarber
    Hindbær-crumble-rabarber
    Dæk tærten med crumble
    Dæk tærten med crumble

    Bag kagen i yderligere 30 min ved 180 grader. Spis hele herligheden sammen med vanilleis eller cremefraiche.

    Smuldredej/crumble kan laves på mange forskellige måder. Næste gang vil jeg lave en med æbler og kanel og et lag af smuldredej uden havregryn, men med dobbelt mysli – Så hold øje med siden 🙂

  • Rabarber tærte med crumble

    Rabarber tærte med crumble

    Rabarber tærte med crumble.

    Rabarber tærte står på menuen i dag. Start med at skylle rabarberne – Jeg brugte dem som var mest røde. Hak dem i passende størrelse ikke for små og ikke for store stykker. Kom dem i et fad og drys med sukker.

    rabarberne i tern
    Rabarberne i tern
    Rabarber med sukker
    – med sukker

    Bag det i ovnen på 150 grader i 20 min. Imens laver du cremblen som man ikke kan få nok af, men jeg er også en lille sukker gris :). Hak nødderne lidt groft og kom dem i en skål tilsæt havregryn, mel, vanillestang, sukker og marcipan. Derefter smuldre du smøren, til en ensformigt masse. Det hele kan godt virke lidt tørt, men det betyder ikke noget.

    Tag rabarberne ud og kom crumbledejen oven på i klumper. Bag tærten i ovnen på 180 grader i ca 30 min. Spis den sammen med cremefraiche eller vanilleis.

    Dej til rabarberne
    Crumble
    Crumble dej
    tærten er dækket til med crumble

    Crumble tærten kan laves på mange forskellige måder du kan også bage den med æbler eller komme lidt andre bær ved rabarberne evt hindbær.

    Rabarber tærten er klar
    Rabarber tærten er klar

    Husk du altid kan holde øje på vores facebook som bliver opdateret ugentligt med gode opskrifter, like vores side her

    rabarber-tærte
    Mums – En lækker rabarber tærte

     

     

     

     

     

  • Wok med oksekød

    Wok med oksekød

    Wok med oksekød

    Start med at varme olien  op i en wok, når den er godt varm, tilsætter du kødet og lynsteger det, til kødet er brunet overalt. Drys med salt og peber.

    Wok med oksekød - Lækker og sund wok mad
    Lækker og sund wok mad

    Tilsæt de grøntsager du har valgt at bruge, i dette tilfælde ( squash, rød peber og broccoli)  og  lidt madlavnings fløde. Lad det stege videre i 3-4 min. eller til grøntsagerne er møre. (Hvis du gerne vil have dine broccoli bliver lidt mere møre, så tilsæt dem et par minutter før de andre grøntsager, da de er lidt længere om at blive møre. ) Vær forsigtig med madlavnings fløden, da der ikke skal særlig meget i. Det er ikke meningen der skal være en decideret sovs.

    Til sidst kommes de friske koriander, bønnespirer og den færdige pasta i wokken, og det blandes godt sammen.

    Koriander og bønnespirer tilsættes, og wokken er ved at være klar
    Koriander og bønnespirer tilsættes, og wokken er ved at være klar

    I det du tilsætter madlavnings fløden i wokken, hvor kødet har stået og steget, gir i sig selv en rigtig god smag, så det burde ikke være nødvendigt at tilsætte noget bouillon. Hvis du stadig ikke syntes det smager af nok, så tilsæt evt. en halv klar bouillon terning, men vær forsigtig med dette, da smagen hurtig kan blive for kraftig.

     

  • Sammenkogt ret svinekød og vilde ris

    Sammenkogt ret svinekød og vilde ris

    Sammenkogt med vilde ris

    Prøv denne nemme og lækre sammenkogte ret med vilde ris. Den har en rigtig god smag, og hvis man har børn, ville den sikkert være et hit 😉

    Start med at sætte de vilde ris over, da de skal have lidt tid, og efterfølgende trække lidt. Når du har gjort det, bruner du kød og bacon på panden, som inden da er skåret i fine små skiver. Når det er brunet, tilsætter du champignon, rød peber og forårsløg (vent lidt med majs til der er lavet en sovs) Drys med salt og peber.

    Sammenkogt med vilde ris
    Sammenkogt med vilde ris

    Når det har stegt et par minutter, tilsætter du madlavnings fløde, og lader det koge op. Majs kommes ved.

    Det burde ikke være nødvendigt at tilsætte nogen bouillon her, da kødet og baconen giver masser af smag i sig selv. Men hvis ikke du syntes det er nok, så tilsæt en klar bouillon 🙂

  • Grøntsags blanding med timian

    Grøntsags blanding med timian

    Grøntsags blanding med timian

    Hvis du vil have en sund og lækker grøntsags blanding, så prøv denne timian grøntsags blanding.

    Grøntsagerne er klar til at blive snittet
    Grøntsagerne er klar til at blive snittet

    Når du har skyllet og skrællet de grøntsager du vil bruge, så skær det ud i nogle fine skiver, gerne nogenlunde samme størrelse, kom det i et ildfast fad, tilsæt lidt olie. Ikke for meget, da retten jo skulle være sund 😉 Krydr godt med timian lidt salt og peber, og sæt den i ovnen i 45 min. til 1 time. De skal være møre, men der skal stadig være “bid” i dem.

    Denne grøntsags blanding ville også smage rigtig godt med kylling til.

    Denne grøntsags blanding kunne ikke blive nemmere, så prøv den hvis du vil have noget sundt og lækkert, timianen giver altså en fantastisk smag sammen med fenniklen der er i 🙂

    Jeg har kun lavet til 1 person, da jeg bare skulle have noget nemt en dag hvor jeg havde travlt. Det passer jo stort set sig selv, det eneste er, at man lige skal røre/vende i det 1 gang eller 2.

    Timian grøntsagerne er nu klar til at komme i ovnen
    Timian grøntsagerne er nu klar til at komme i ovnen

     

  • Verdens bedste culottesteg

    Verdens bedste culottesteg

    Verdens bedste måde at stege sin culottesteg på

    Det var meningen at vores culottesteg skulle på grillen, men da vejret ikke var med os, så valgte vi at stege den i ovnen, men det blev os perfekt 🙂
    Vores steg vejede henholdsvis 1,3 -1,5 kg.

    Du starte med at vende din culottesteg på ryggen og fjerner alle sener/fedt, da det ellers kan gøre kødet lidt sejt, når det skal spises. Når dette er gjort vender du stegen om og skære riller i fedtlaget, så det kommer til at ligne nogen mindre firkanter.
    Sørg for at skære godt ned men ikke helt ned til kødet.

    Skær fedtet fra kødet
    Skær fedtet fra kødet

    Krydr kødet som du har lyst, men vi valgte at bruge rigeligt med salt og peber og hvidløg. Vi valgte os at tilføje nogen timian kviste på toppen, det gir lige lidt ekstra til kødet. Smid kødet i et ildfast fad ( uden vand ) Dette er ikke nødvendigt, og fedtet kan du bruge senere til en
    god sovs hvis dette er nødvendigt. Men nu skal i gang med stege kødet så det bliver dejlig mørt og vi benytter os af interval stegning. Det kræver lidt mere tid men det er besværet værd.

    Kryder kødet
    Kryder kødet

    Du starter med, at forvarme ovnen på 180 grader. Og når ovnen har nået den rette temperatur, så begynder du at stege den i 10 min, og efterfølgende tager du ud af ovnen og lader den hvile i 10 min.
    Sådan fortsætter du – Kig på tegningen nedenunder!
    ( Husk du skal ikke dække kødet til – Hverken under stegning eller hviletid )
    Efter step 5. sørg for at kødet når 55 grader.
    ( men ellers oplevede jeg dette efter de 15 min )

    Interval Stegning Ovnen Hviletid
    1 12 min x
    2 10 min x
    3 12 min x
    4 10 min x
    5 15 min x

    Efter 5 interval skal du tage kødet og pakke den ind i sølvpapir og lader den stå og hvile i yderligere 30 min. Så er kødet klar til servering.
    OBS: Vi kan godt lide kødet lidt rosa/rød – Hvis man ønsker den mere “tør” så lad den stå i 45 min, eller lidt mere tid i ovnen.

    Kødet er klar til hviletid
    Kødet er klar til indpakning i sølvpapir
    Klar til spisning
    Klar til spisning