Så er der sundt mad på menuen. Vi har snart ferie og min kæreste og jeg vil godt tabe os lidt, men nu må vi se hvor længe den sunde livsstil holder 🙂
Her kommer opskriften på dagens aftensmad.
Ærte-mynte-pure.
Hak skalotteløg og hvidløg, steg det i olie i en gryde i et par minutter. Hæld hvidvin over de hakkede løg og lad det små koge i 5 minutter. Hæld de friske ærter i gryden og lad det simre i 8 min kom derefter de frosne ærter i som inden er skyllet i varm vand. Kog det yderligere i 2 min til ærterne er bløde. Lad ærteblandingen køle af. Blend ærteblandingen sammen med mynte og hvidvinseddike med en stagblender. Rør pureen sammen med yoghurt i en skål og smag det til med salt og peber og pynt det med mynteblade (friske).
Vi fik ærte-mynte-pureen sammen med laks med citron som blev bagt i ovnen i 20 min på 200 grader samt kartofler i ovnen i ca. 45 min – Dejlig nem ret med masser af smag.
Ps. Vil anbefale 300gram friske ærter, men vi havde desværre ikke nok.