Author: Madmutterne

  • Hjemmelavet kyllinge leverpostej

    Hjemmelavet kyllinge leverpostej

    Kyllinge leverpostej med masser af smag

    Efter flere henvendelser på kyllinge leverpostej så var det på tid at vi gik i gang med dette 🙂 Opskriften er utrolig nem at lave og det smager fantastisk.
    Så her kommer opskriften.

    Start med at skrælle kartoflerne og kog dem møre, så de kan moses med en gaffel. Du kan vælge enten at hakke leveren fint eller smid det i en blender så det bliver til mos. Smid det over i en skål og tilføje løg samt hvidløg som os har været en tur igennem en blender. Hæld det hele i skål sammen med æg og salt, peber og fløde og rør godt rundt i det hele. Fordel massen i flere forskellige smurte skåle og steg det i en forvarmet ovn i ca. 35min på 200gr. Hvis man ønsker ekstra smag kan man tilføje lidt timian.

    – Vi beklager billederne blev ikke så gode denne gang.

    Kyllinge lever (mos)
    Kyllinge lever (mos)
    Til kartoflerne og løg
    Til kartoflerne og løg
    Fordel leverposteg i små skåle
    Fordel leverpostej i små skåle

     

     

     

     

  • Hjemmelavet leverpostej

    Hjemmelavet leverpostej

    Leverpostej er helt klart en favorit i vores familie – Det er godt på franskbrød en lørdag morgen eller på madpakken.
    Til hverdag må jeg indrømme det ofte bliver en købt leverpostej, men nu er vi snart tæt på julen og derfor skal vi lave hjemmelavet leverpostej. Den er yderst velegnet til nedfrysning, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at lave en ordentlig portion og tage en op når det er nødvendigt. 🙂 Når den tages op af fryseren kan den sættes direkte i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter – Så har du varm leverpostej.

    En købt leverpostej kan slet ikke måle sig med en hjemmelavede, og det er faktisk ikke særlig svært.
    I gamle dage når vi lavede denne opskrift hakkede vi selv leveren og spækket – Heldigvis kan man nu købe lever samt spæk der allerede er blandet i det rigtige forhold, så man sparer lidt tid. Hvis du selv vil lave det hele fra bunden må du have en kødhakker, alternativ synes jeg du skal vælge at købe det der er blandet – Det smager nemlig lige så godt.

    Lad os få startet på opskriften 🙂
    Start med at smelte margarinen og tilsæt derefter alt melet – Der skal laves et opkog af dette, tilsæt gradvist mælken og vent til det er kogt tykt. Herefter tilsætter du igen mere mælk. Når alt mælken er rørt i giver du det et kort opkog og så tages det af varmen. Husk at røre meget i det ellers brænder det nemt på.
    Ps. du kan sagtens udbytte ½l af mælken med f.eks. en kyllingesuppe eller kyllinge bouillon, for at få en mere intens smag i din leverpostej.

    Margarine og mel opkog til leverpostejen - leverpostej
    Margarine og mel opkog til leverpostejen

    Alle ingredienserne skal nu blandes sammen i en større gryde. Lever / spæk, salt, peber samt de 5 æg. Dette røres godt sammen indtil det har en lignende masse.

    Ingredienserne blandes sammen til leverpostejen
    Ingredienserne blandes sammen
    Færdigblandet spæk / lever til leverpostejen
    Færdigblandet spæk / lever til leverpostejen
    Blendet løg til leverpostej
    Blendet løg til leverpostej

    Massen skal nu hældes på forme også er de faktisk klar til at komme i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.

    Fyld massen på forme - leverpostej
    Fyld massen på forme

    Husk de er yderst velegnede til nedfrysning, lad dem blot køle af før du sætter dem i fryseren.

    Færdig bagt hjemmelavet leverpostej
    Færdig bagt hjemmelavet leverpostej
    Kan også laves i mindre forme - Disse er fine til en brunch synes jeg
    Kan også laves i mindre forme – Disse er fine til en brunch synes jeg

    Hjemmelavet leverpostej bør serveres med hjemmelavede rødbeder, se opskriften her. 🙂

  • Andesteg til Julen

    Andesteg til Julen

    Så er der snart Jul og der skal en and på bordet

    Så er der snart jul og som traditionen er i Danmark så skal der en god Andesteg på bordet med det hele. Hjemme hos os elsker vi And, faktisk mere end en god flæskesteg 🙂
    Men vi har tyvstartet lidt og valgte at spise en and allerede for nogen dage siden, så her kommer vores opskrift på en god Andesteg. Det er utroligt nemt at lave en god steg, det kræver blot nogen timer i ovnen.

    Fremgangsmåde for andesteg:

    1. Start med at skylle og rense din And og fjern evt. fjer rester
    2. Gnid den godt med salt og peber udvendt og prøv og se om du kan gnide lidt indvendigt.
    3. Fyld din and helt op med æbler og svesker og sy den sammen med snor eller stik nogen madpinde igennem
    4. Placere din and på en rist med en bradepande under med lidt vand, så alt saften fra anden falder ned – Dette skal bruges til Andesauce efterfølgende.
    5. Forvarm din ovn p 175grader og steg anden i ca. 2,5 time – Anden er klar til spisning, når lårene sidder løst.

    Vi spiste vores And med rødkål, kartofler samt søde kartofler 🙂

    Vi er ved at gøre anden klar
    Vi er ved at gøre anden klar
    Anden er fyldt med svekser og æbler
    Anden er fyldt med sveskser og æbler
    Vores and er nu klar - 2,5 time i ovnen
    Vores and er nu klar – 2,5 time i ovnen

    Husk også vores andre opskrifter på julemad såsom stegt medister & flæskesteg. 🙂

     

     

  • Hjemmelavede vaniljekranse

    Hjemmelavede vaniljekranse

    Dejlig hjemmelavede vaniljekranse – Denne version er rigtig nem og lave også er der faktisk sparet lidt på margarinen i forhold til mange opskrifter jeg har prøvet.
    Jeg synes stadig denne version er den bedste – Den vækker juleminder hver gang man spiser en. 🙂
    Denne opskrift laver vi med en gammeldags kødhakker hvor der er en stjerneform med til – Du kan godt lave det uden bare ved at rulle dejen sammen i pølser og lave små ringe ud af dem. Vil du have det helt rigtige look, så skal du anskaffe dig maskinen – Dog kan du sagtens lave lige så velsmagende vaniljekranse bare de ikke er takkede.

    Opskriften er i sig selv rigtig simpel.
    Før du starter bør du tage margarinen ud af køleskabet så den er blød før du starter, så er det nemmest at starte med.
    Start med at blande alle ingredienser sammen sammen i en skål, mel, margarine, sukker, hjortetaksalt samt indholdet af vaniljestangen.
    Rør det godt sammen og tag det derefter ud på bordet. Nu skal det æltes indtil du har fået samlet det hele sammen. I starten vil det smuldre rigtig meget men eftersom du kommer i gang vil det samle sig og til sidst blive en ensformige dej.

    Dejen til vaniljekranse
    Dejen til vaniljekranse
    Dejen har været i køleskabet - Vaniljekranse
    Dejen har været i køleskabet

    Dejen stilles nu på køl i ca. 1 – 1½ time til har sat sig, så er den igen nemmere at arbejde med.

    Tag dejen ud og kør den igennem kødhakkeren så den kommer ud i fine stjernepølser.

    Så fine pølserne bliver ...
    Så fine pølserne bliver …
    Den gammeldags kødhakker med stjerneform
    Den gammeldags kødhakker med stjerneform

    Saml pølserne i små ringe og lig dem på pladen.
    Vaniljekransene skal bages ved 175 grader i 10-12 minutter, til de er let gyldne.

    Færdige vaniljekranse
    Færdige vaniljekranse
    Vaniljekranse - Ser de ikke lækre ud?
    Vaniljekranse – Ser de ikke lækre ud?

    Så er det bare at sætte tænderne i denne herlige småkage 🙂

  • Grønkåls salat med æbler

    Grønkåls salat med æbler

    Grønkåls salat med æbler

    Lige en lidt nem og hurtig lækker salat 🙂
    Skyld grønkålen godt inden brug.

    Grønkål til grønkåls salaten
    Grønkål

    Start med at hakke grønkålen meget fint, derefter river du conxorange æblerne ned i skålen til grønkålen.
    Når det er gjort hakker du valnødderne fint og tilsætter dem.

    De hakkede ingredienser
    De hakkede ingredienser

    Lidt citron saft, mayonnaise, sukker og creme fraise røres i grønkåls salaten, så det fordeles godt.

    Rør godt rund så det er fordelt
    Rør godt rund så det er fordelt

    Smag den til så den får den ønskede smag. 🙂

    Den færdige grønkåls salat med æbler
    Den færdige salat

    Denne salat passer godt til det meste kød, især flæskesteg og svinekød 🙂

  • Stegt medister med brun sovs og kartofler

    Stegt medister med brun sovs og kartofler

    Nu nærmer vi os jo snart julen, så derfor syntes vi det ville være meget passende at lave denne opskrift, da mange jo får medister juleaften.

    Min mor har lært mig at lave det, og det er hun altså virkelig god til!
    Start med at sætte noget vand over til kogning, og tilsæt derefter medisteren, lad den koge i 15 min. Når den har kogt 15 min. tager du den af varmen.

    Medisteren koges - Medister
    Medisteren koges

    I mellemtiden har du varmet en pande op med smør på, og her skal medisteren over (Husk at gemme vandet du koger den i!). Når den er kommet over på panden, tager du lige en gaffel og prikker hul i den flere steder, så vandet kommer ud. Krydr den med salt og peber og steg den godt, så den er fint brun på begge sider. Tag den af og lig den til side.

    Sovs til medister
    Sovs til medister

    Hvis du vil lave en sovs direkte på panden, starter du med at komme ca. 100g margarine og lader det smelte, så kommer du et par skefulder mel på panden og rører det ud i fedtstoffet. Herefter tilsætter du lidt fløde og smager til med salt og peber indtil sovsen har den konsistens og ikke mindst ønskede smag. Til sidst tilsætter du kulør så du får en flot brun sovs. 🙂 Laver du et i gryde så skal du have alt indholdet fra panden over i en gryde også bruger du bare instruktionen herover på samme måde.

    Lækker medister med sovs og kartofler
    Lækker medister med sovs og kartofler

    Server evt. med kartofler – Det høre jo til!
    Husk også vores lækre flæskesteg – Se den her!

  • Jødekager

    Jødekager

    Hjemmelavede jødekager – En klassisk julesmåkage!

    Før du starter er det en god ide at få margarinen ud af køleskabet i god tid – Den skal være blød ellers skal du bruge alt for lang tid på at lave disse herlige småkager 🙂
    Start med at blande sukker, margarine, mel og hjortetakssalt sammen i en skål og rør det sammen og brug fingrene til at ælte det sammen.Jeg tager det som regel ud på bordet for at få det æltet helt sammen. Du skal ælte det indtil det har en lignende fast masse – en flot dej. I starten vil det smuldre meget, men efterhånden som du får arbejdet lidt varme ind i det, bliver det nemmere at arbejde med og samler sig.
    Når massen har samlet sig skal den stilles i køleskabet i ca. 1½ time til den har sat sig.

    Jødekage dejen er rullet i pølser - Klar til at blive skåret
    Jødekage dejen er rullet i pølser – Klar til at blive skåret

    Tag dejen ud af køleskabet og rul den i pølser – der skal have en diameter som en småkage.
    Find en skarp kniv frem og skær det ud i småkager.

    Dejen skæres ud i fine skiver jødekager
    Dejen skæres ud i fine skiver

    Herefter ligges de på en plade med bagepapir og pensles med æg.
    Du drysser nu kanel og sukkerblandingen ud over samt hakkede mandler.

    Jødekagerne pensles med æg og drysses med kanel/sukker samt hakkede mandler.
    Jødekagerne pensles med æg og drysses med kanel/sukker samt hakkede mandler.
    De færdige jødekager
    De færdige jødekager

    Jødekagerne skal bages ved 175 grader i ca. 12 minutter.
    Sørg for at holde øje med dem, da det kan gå hurtigt lige pludselig.
    Husk de skal afkøles helt før du putter dem i poser eller dåser – Ellers risikere du de bliver bløde. 🙂

  • Hjemmelavede rødbeder

    Hjemmelavede rødbeder

    Hjemmelavede rødbeder

    Du starter med at vaske rødbederne inden du koger dem i let saltede vand. De skal koge i ca. 35 min. og du skal bruge 1 spsk. salt til hver liter vand du bruger.
    Når de er kogt færdige, hælder du det kogende vand fra, og gryden stilles straks under iskold vand. Ved denne lynnedkøling sprænges skallen på dem, og den de lige til at smutte. Når de er smuttet (skralden er taget af) skærer du dem i den tykkelse du kan lide dem.

    Rødbederne kommer i iskoldt vand efter de er blevet kogt
    De ligges i iskoldt vand efter de er blevet kogt
    Rødbederne smuttes
    Skallen smuttes af

    Sukkeret og eddiken gives et opkog, og rødbederne tilsættes, hvor efter lagen skal bringes i kog igen og Atamon tilsættes. Herefter fyldes rødbederne med det samme på glas, som lukkes godt til med det samme. Efter de har stået ca. 10 dage, skulle de være klar til at spises.

    Rødbederne i lagen
    Så er de i lagen
    Rødbederne er kommet på glas
    Kommet på glas og klar til at trække.

    Ønsker du en mere krydret version, kan du tilføje perleløg eller dild. Hvis du vælger at tilsætte dette, skal perleløgene eller dilden tages op efter 1 uge. Ellers kan smagen hurtig blive for kraftig.

    Hjemmesyltede rødbeder
    Hjemmesyltede – Det dur’ !
  • Julens bedste flæskesteg

    Julens bedste flæskesteg

    Når der skal gøres lidt ekstra ud af det, f.eks. i julehøjtiden, køber jeg altid en sprængt kamsteg ved slagteren. En kamsteg er versionen hvor der ikke er så meget fedt i, bare rolig der er stadig masser af sprøde svær på denne. 🙂
    Vælger du den sprængte version får du også en med mere smag.

    Sprængt kamsteg klar til ovnen
    Sprængt kamsteg klar til ovnen

    Start med at lægge flæskestegen i et fad og hæld vand ved – Det er vigtigt du holder øje under stegningen, at vandet ikke forsvinder helt, i så fald skal du straks fylde mere på.
    Den skal have 2 timer ved 200 grader og den får bare lov at ligge, jeg hverken vender den eller noget mens den er i ovnen. Da stegen allerede er sprængt, finder jeg det ikke nødvendigt at give den yderligere salt.
    Sæt evt. kartofler over når der ca. er 25 minutter tilbage af stegens stegetid.
    Når stegen er færdig, gemmer du det væde der er tilbage fra stegen og hælder det i en gryde. Dæk overfladen med mel, det vil langsomt synke ned i fedtstoffet og på denne måde undgår du at få klumper i din sovs!

    Flæskestegs sovsen - Melet falder ned så vi slipper for klumper!
    Flæskestegs sovsen – Melet falder ned så vi slipper for klumper!

    Herefter sætter du det over kog og tilsætter kartoffelvand og fløde indtil sovsen har den ønskede tykkelse.

    Saftig og lækker flæskesteg
    Saftig og lækker flæskesteg
    Sprængt flæskesteg saftig og lækker.
    Sprængt flæskesteg saftig og lækker.

    Husk at smage det til undervejs indtil du rammer netop den smag du ønsker  – Rammer du den ikke så smag det til med en klar bouillon, salt samt peber.
    Til sidst tilsætter du kulør indtil du har en flot brun farve.

    Når jeg laver denne version er der garanti sprøde svær 🙂

    En porftion flæskesteg med kartofler og en dejlig sovs.
    En portion flæskesteg med kartofler og en dejlig sovs.

    Ps. hvis du kommer ud i problemer med sværene ikke er sprøde, så kan du evt. kort før stegen er færdig skære dem af og stegen og ligge dem ind i ovnen (højt oppe) og sætte den på grill – Så rejser de sig i løbet af få minutter 🙂

     

  • Chokolade småkager ala cookies

    Chokolade småkager ala cookies

    Hvis du er vild med småkager skulle du prøve vores cookies med chokolade stykker, de er pragtfulde og også gode til jul 🙂

    Du starter med at blande blødt smør, æg, sukker, vanilje sukker og farin sammen i en skål, og pisker det godt med en håndmikser.

    Nogle af ingredienserne til dine cookies
    Nogle af ingredienserne til dine cookies

    Derefter blander du de resterende ingredienser i, (på nær chokoladen) det ville være en god ide at sigte det i. Og så får det også lige en god tur med håndmikseren, til det er en fin dej. Når det er gjort vender du chokolade stykkerne i, så det er fordelt i hele dejen.

    Chokolade stykkerne kommes i dejen
    Chokolade stykkerne kommes i dejen

    Nu er dejen faktisk lavet, og nu skal du bare rulle to lange pølser ud af det, og skære nogle fine skiver.

    Så er dejen rullet til 2 store pølser
    Så er dejen rullet til 2 store pølser

    Når skiverne er skåret, trykker du dem rimelig flade, som vist på billedet, du bestemmer selvfølgelig selv om du vil lave store eller mini cookies, eller begge dele 🙂

    Cookies klar til at komme i ovnen
    Cookies klar til at komme i ovnen

    Når det er gjort sætter du dem i ovnen ved 200 g. i ca. 8-12 min. Hold lidt øje med dem, det kommer lidt an på hvor store de er.. Når de er færdig bagte stiller du dem til afkøling, tag dem af den varme plade, så går det hurtigere 😉 Når de er afkølede vil de blive hårde og sprøde 🙂

    De færdige cookies
    De færdige cookies