Category: Dessert

  • Hjemmelavet frugtsalat med råcreme

    Hjemmelavet frugtsalat med råcreme

    En lækker frugtsalat med råcreme

    Frugtsalat eller også kaldet abemad. Faktisk en meget undervurderet dessert. Det er et must, at denne dessert er rigtig kold. Jeg opbevare frugten samt cremen  på køl i nogen timer inden det skal spises.

    Man kan sagtens lave det hele klart og smide det i køleskabet men bland ikke det sammen før du skal servere det. Cremen er mere luftig hvis den først bliver blandet sammen lige inden du skal servere den for gæsterne. Hvis du vil skære frugten ud på forhånd, så kom lidt citron over så bliver det ikke brunt.

    Hak evt. en god mørk chokolade i – Gerne 70% det smager bedst efter min mening. Jeg servere altid frugt og råcremen i hver deres skål, så kan folk selv  bestemme hvor meget frugt og råcreme de vil have.

    Fremgangsmåde

    Pisk fløden sammen med vaniljesukker og en spsk. sukker. Derefter pisker du æggeblomme sammen med to spsk. sukker indtil den den er hvid og luftig. Stil det på køl og vend de to ting sammen lige inden servering. Tag frugterne ud af køleskabet 0g  skær dem ud i den størrelse man ønsker. Lige inden servering blander du det hele sammen enten med frugten eller frugten ved siden af.

    Æg og sukker
    Æg og sukker
    fløde og vanilje
    fløde og vanilje
    Æg og fløde blandet sammen
    Æg og fløde blandet sammen
    Frugt til retten
    Frugt til retten
    Blandet frugt
    Blandet frugt

     

     

     

     

  • Smuldredej med rabarber og hindbær

    Smuldredej med rabarber og hindbær

    Smuldredej med rabarber og hindbær

    Start med at skylle /rense rabarberne skær dem i passende stykker og kom dem i et fad – Tilsæt sukker og bag dem i ovnen på 150grader i 20 min.

    Sukker med rabarber
    Sukker med rabarber

    Imens laver du crumbel – Bland groft hakkede mandler sammen med mel, vaniljesukker, sukker, marcipan, smør, havregryn, mysli og bland det sammen til en ensformigt masse.

    Himbær-crumble-dej
    Hindbær-crumble-dej

    Tag rabarberne ud og kom hindbær ovenpå og derefter crumbledejen i klumper.

    himbær-crumble-rabarber
    Hindbær-crumble-rabarber
    Dæk tærten med crumble
    Dæk tærten med crumble

    Bag kagen i yderligere 30 min ved 180 grader. Spis hele herligheden sammen med vanilleis eller cremefraiche.

    Smuldredej/crumble kan laves på mange forskellige måder. Næste gang vil jeg lave en med æbler og kanel og et lag af smuldredej uden havregryn, men med dobbelt mysli – Så hold øje med siden 🙂

  • Rabarber tærte med crumble

    Rabarber tærte med crumble

    Rabarber tærte med crumble.

    Rabarber tærte står på menuen i dag. Start med at skylle rabarberne – Jeg brugte dem som var mest røde. Hak dem i passende størrelse ikke for små og ikke for store stykker. Kom dem i et fad og drys med sukker.

    rabarberne i tern
    Rabarberne i tern
    Rabarber med sukker
    – med sukker

    Bag det i ovnen på 150 grader i 20 min. Imens laver du cremblen som man ikke kan få nok af, men jeg er også en lille sukker gris :). Hak nødderne lidt groft og kom dem i en skål tilsæt havregryn, mel, vanillestang, sukker og marcipan. Derefter smuldre du smøren, til en ensformigt masse. Det hele kan godt virke lidt tørt, men det betyder ikke noget.

    Tag rabarberne ud og kom crumbledejen oven på i klumper. Bag tærten i ovnen på 180 grader i ca 30 min. Spis den sammen med cremefraiche eller vanilleis.

    Dej til rabarberne
    Crumble
    Crumble dej
    tærten er dækket til med crumble

    Crumble tærten kan laves på mange forskellige måder du kan også bage den med æbler eller komme lidt andre bær ved rabarberne evt hindbær.

    Rabarber tærten er klar
    Rabarber tærten er klar

    Husk du altid kan holde øje på vores facebook som bliver opdateret ugentligt med gode opskrifter, like vores side her

    rabarber-tærte
    Mums – En lækker rabarber tærte

     

     

     

     

     

  • Cheesecake, den nemme version

    Cheesecake, den nemme version

    Cheesecake med blåbær og himbær

    Jeg har prøvet at lave cheesecake på to måder. En hvor ostecremen skal bages i ovnen og denne her som er med husblas og som bare skal på køl. Jeg kalder den for den nemme udgave.

    Start med at smelte smøren, mens det smelter knuser du kiksen. Jeg kommer dem i en pose og slår løs. Smør en springform af ca 22 cm i diameter. Kom kiksende i og hæld smøren over rør lidt rundt. Pres kiksen godt sammen og ca 1/2 – 1 cm op ad kanten. Bag kiksebunden i 15 min ved 200 grader til den er gylden på overfladen.

    Cheesecake kiksebund
    Cheesecake kiksebund

    Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Tag husblassen op og smelt husblassen over et vandbad. Rør flødeost, cremefraiche, flormelis, vaniljestangen,  saften og skallen fra citronen sammen til en jævn masse. Derefter kommer du husblassen i. Pisk fløden til luftig skum og vend også det i. Kom ostecremen på kiksebunden og stil den i køleskabet i 4 timer til cremen har sat sig .

    Klar til køleskabet
    Klar til køleskabet

    Pynt med friske bær eller frugt. Der er en mange forskellige udgaver af cheesecake og det er en succes hver gang. Glæder mig allerede til at lave min næste cheesecake.

  • Roulade med creme, blåbær og chokolade.

    Roulade med creme, blåbær og chokolade.

    Roulade med creme, blåbær og chokolade.

    Roulade med creme – En ny og frisk variation – Tilsæt de bær du synes giver den et pift. Her er der benyttet blåbær og chokolade. Elsker du fersken, så se vores roulade med fersken her.
    Pisk æg, sukker til en luftig æggesnaps, vend mel samt bagepulver i æggesnapsen.
    Hæld dejen på en bageplade og bag i ca. 5 minutter ved 225 grader.
    Det er vigtigt du holder øje mens du bager dejen da den hurtigt brænder på.

    Kagen vendes ud på et stykke bagepapir med f.eks. kokos, sukker eller mandler.

    roulade med creme, blåbær og chokolade
    Tilsæt det fyld du ønsker

    Tilsæt det ønsket creme på dejen og efterfølgende rulles den sammen til en “pølse” indviklet i bagepapir.

    Roulade med creme
    Rouladen rulles

    Cremefyld
    Æg, sukker, maizenamel og vanilje piskes sammen.
    Mælken varmes op, og den ovenstående masse hældes i mælken, røres rundt til det bliver tykt.
    Når cremen er tyk afkøles den og er klar til brug.

  • Mors chokoladekage

    Mors chokoladekage

    Chokoladekage som mor laver den

    Jeg har fået opskriften af min mor. Synes aldrig jeg har haft held med en rigtig god chokoladekage der er svampet og som kan holde sig svampet i lang tid. Men nu ramte jeg rigtigt og denne opskrift fik jeg som sagt af min mor og den er perfekt – nok den bedste kage jeg har lavet.

    Smelt margarinen og pisk det sammen med sukker, tilføj æggene et efter et og pisk godt. Derefter kommer du mel og bagepulver  i skiftevis med mælken. Rør cacao pulver i og det hakkede chokolade. Til slut rører du det kogende vand i. Bag kagen i ovnen på 220 grader ca 20 min. Pas på den ikke får for meget.

    Chokoladekage dej
    Den færdige dej
    Chokoladekage som er lækker
    Chokoladekage
    færdig chokoladekage
    Svampet kage

    Ps. Hemmeligheden er det kogende vand – Så husk det 🙂

  • Sandkage med chokolade stykker

    Sandkage med chokolade stykker

    En lækker sandkage med chokolade stykker

    Start med at piske smør og sukker sammen ( det skal være blødt smør og ikke smeltet ) til det smuldre. Tilføj ægene en efter en mens du stadigvæk pisker i dejen.
    Fortsæt til du får en let og luftig masse. Du tilføjer mel sammen med bagpulver og vaniljesukker lidt efter lidt og vend det i smør blandingen. Herfter tilføjer du mælk og Kvark skiftevis mens du pisker i dejen.

    Dejen til sandkagen
    Dejen til sandkagen

    Hak chokoladen i små stykker og vend chokoladen i noget mel så falder chokoladen ikke til bunden. Vend chokoladen i dejen forsigtigt så det er godt fordelt i dejen.

    Find den form du ønsker og smør den godt i alle kanter og hjørner med smør, vi valgte bruge en rund kageform. Du fordeler nu din færdige dej i formen og smider den i ovnen på ca. 175 grader. Du bager kagen i ca. 45 min.

    kageformen med dejen
    kageformen
    Den færdige sandkage
    Den færdige kage i formen
    Chokolade sandkage
    Chokolade sandkage

     

     

     

  • Roulade med fersken, creme og chokolade

    Roulade med fersken, creme og chokolade

    Roulade med fersken, creme og chokolade

    Pisk æg og sukker til en hvid masse. Vend mel samt bagepulver i æggesnapsen.
    Dejen hældes på en bageplade hvor der er bagepapir på. Bag kagen i ca. 5 minutter på 225. OBS: Hold øje da den hurtigt brænder på.
    Vend kagen ud på et stykke bagepapir med f.eks. sukker eller kokos så den ikke hænger ved.

    Rouladen er klar til fyldet
    Rouladen er klar til fyldet

    Tilsæt den ønsket creme, smør den i et jævnt lag ud på kagen. På denne har jeg valgt at tilføje syltede ferskner og noget revet chokolade, ca. 50 g. Herefter rulles rouladen sammen i bagepapir.

    Fyld til rouladen.
    Æg, sukker, maizenamel og vanilje piskes sammen.
    Mælken varmes op, og den ovenstående masse hældes i mælken, røres rundt til det bliver tykt.
    Når cremen er tyk afkøles den og er klar til brug.

  • Nem og lækker tærte med blåbær – Forholdsvis sund

    Nem og lækker tærte med blåbær – Forholdsvis sund

    Lækker nem tærte med blåbær – Forholdsvis sund!

    Prøv denne lækre blåbær tærte, der faktisk ikke er så usund.

    Pisk 2 æg samt 160 g sukker sammen. Når det er pisket tilsættes 100 g mel og det piskes fortsat. Vil du have chokolade i tærten, så tilsæt det nu, fint hakket.
    Tilsæt 300 g frosne eller friske blåbær. Massen puttes nu i et tærtefad med en diameter på ca. 25 cm. Smør evt. formen først så den nemmer slipper.

    Fordel de 50 g smør i små klatter oven på massen, for at gøre den ekstra sprød.

    Bages ved 180 grader i ca. 35-40 minutter, eller indtil den er gyldenbrun oven  på – 5 minutter før den er klar, drysses den med det grovkornet sukker.

    Denne tærte er super nem at lave og er faktisk ikke så usund som meget andet kage. Derfor tillader jeg mig at ligge denne under “Sund mad”

    Blåbær tærte - Klar til at blive spist
    Blåbær tærte – Klar til at blive spist
  • Squash kage

    Squash kage

    Squash kage

    Squash kage køn er den ikke, men den er lækker og svampet 🙂

    Pisk æg, sukker, vaniljesukker og kanel luftig. Derefter tilsætter du olie bagepulver og mel pisk lidt igen derefter river du squashen og vender det i dejen. Hæld dejen i formen beklædt med bagepapir og bag kagen ved 180 grader i ca 40 til 50 min. Du kan tilsætte enten mandler eller hasselnødder i kagen eller lave en glasur til kagen hvis man har lyst til det. Tilsæt æg mel sukker og du kan lave en lækker hurtig kage.

    Igen har jeg bagt efter hvad jeg har haft i mit køleskab/skabe. Vi smider alt for meget mad ud så kig i dit køleskab og lav dit mad ud fra det. Det tvinger tit en ud i nogle andre retter end man normal er vant til. Så enten om det er nogle “gamle” bananer, squash , gulerødder eller appelsiner.

    Tip: Du skal ikke prikke i kagen for meget, for så kan den falde sammen, som den gjorde for mig. 🙂

    Lækker svampet Squash kage
    Den er faldet lidt sammen
    Kage med Squash
    Kage med Squash